HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

De gamle gadenavne 69 ned, hvorved det lykkedes at sætte en stopper for dens videre rasen .199 Denne brand førte til, at Rådhusstræde blev udvidet. I magistratens betænkning herom hedder det, at udvidelsen var så meget mere nødvendig, som der faldt en stærk passage gennem strædet, og det om vin­ teren var yderst besværligt både for gående og kørende at komme frem, når vand og is overskyllede og bedæk­ kede den hele gade. Allerede 1750 var byggeriet i fuld gang i Rådhusstræde, som nu blev en efter datidens for­ hold anselig gade .200 Dette manifesteredes ved, at den en overgang benævntes Ny Frederiksberggade, fordi den på fornem vis førte fra slottet ad Frederiksberg til ,201 en betegnelse, der dog ikke i længden kunne klare sig over for gadens efterhånden hævdvundne navn. I ældre tider forsvandt et gadenavn som regel kun, når selve gaden forsvandt. Her spillede navnlig de mange ildebrande ind. Af og til hændte det dog også, at et gam­ melt navn af sig selv gik i glemmebogen eller fortræng­ tes af et nyt. I fortidens København skiltede man jo ikke som nu med gadernes navne på hjørnerne. Nogen løshed i fugerne måtte nødvendigvis følge med. Eksempler her­ på er allerede givet. Flere endnu kan nævnes. Amage r ­ torv har tidligere heddet Fisketorvet. Og Tyskmandegade er via navne som Skomagerboder, Købmandegade og Suderboder blevet til Vimmel skaf t et , hvilket navn også en tid har omfattet det oprindelige Skoboderne, nu Skou- bogade .202 Et navn som Klokkerhøjen er med tiden blevet glemt. Det nævnes i forskellige dokumenter fra 1572 til 1668 som betegnelse for voldgaden mellem Larslejsstræde og Nørreport, et højtliggende strøg, hvor der tidligere stod en vejrmølle .203 Klokker ved Vor Frue Kirke Jacob W il- latzen skænkede i 1564 de husarme nogle våninger på dette sted. Våningerne benævntes Jacob Klokkers Bo-