HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

84 O tto Mackeprang København IV, s. 143. — Carl C. Christensen: Hotel d’Angleterre (1925), s. 78—81. — Gåsebryggeriet lå ved gadens østside, forhen m atrikuleret som nr. 20, nu matr. nr. 150 A og B Vester Kvarter, se H. U. Ramsing: Vester Kvarter, s. 113. — Det skal lige nævnes, at man tidligere har været af den formening, at Gåsegade har fået sit navn deraf, at gaden var så smal, at trafikanterne nødtes til at færdes i gåsegang, den ene bag den anden, se Dansk Litteratur­ tidende 1821, s. 283 og S. Sterm: København I, s. 27. Og i vore dage er det hævdet, at navnet, der ses benyttet fra 1679, men m uligvis er af ældre dato, snarest skulle skyl­ des et gåsehold ved vandmøllen eller i husene i gaden, så iøjnefaldende, at det kom til at præge kvarteret, se H. U. Ram­ sing: Middelalderen, III, s. 94. Mindet om det fordums gåsebryggeri har dog sikkert været holdt vedlige af de skiftende besiddere af ejendommen øst for gaden. Helt frem til 1728 tilhørte en stor del af dem bryggerstanden. Så, øllet leve! — Angående de i det følgende stykke om talte forsøg på at få gadenavnet ombragt hen­ v ises der til B. F. 1878— 79, s. 1107— 14 og 1908—09, s. 2023—37. 50) Københavns diplom atarium . Udgivet af O luf N ielsen II (1874), s. 273. 51) Oluf N ielsen: København II (1879), s. 330—42 og V, s. 50. — O. C. N ielsen: Stormgade (1924), s. 7. 52) Fra bispetid til borgertid, s. 31, 146—47. 53) Oluf N ielsen: København V, s. 51. 54) C. K lug-Andersen: Torvehandelen i København (1948), s. 6, 10, 12— 13. 55) Stadens kunst, s. 17, 143. 56) O luf N ielsen: København I, s. 269— 70, 320—21. — H. U. Ramsing: Middelalderen I, s. 160. 57) Peder P alladius: V isitatsbog. Udgivet af Lis Jacobsen (1925), s. 140—41. 58) H. U. Ram sing: Middelalderen III, s. 101. 59) Oluf N ielsen: København II, s. 62—63. 60) Holger Fr. Rørdam: Københavns kirker og klostre i m id­ delalderen (1859— 63), s. 342— 58. — H. U. Ramsing: Middelalderen II, s. 168— 74. — Det æ ldste stykke af Sankt Gertruds Stræde, nem ­ lig den del, som nu udgør den østlige del af Kultorvet, må i 1377 være indbefattet i betegnelsen Bjørnebrogade (Købmagergades op­ rindelige n avn ). I 1510 siges „det stræde, som løber ud med Sankt Gertruds Kirke“. Og omkring 1524 kaldes gaden for det nye Spita- liestræde efter det da nyopførte Sankt Annæ Hospital. Navnet Sankt Gertruds Stræde er ikke bevaret i m iddelalderlige dokumenter.

..