KøbenhavnsKirkesag_1926-29

1 0 0

bliver en Del læst. Den hedder »Naturens Lov i Aandens. Verden« af Professor Henry Drummond. Den gaar ud paa at paavise, at der findes slaaende Lighed mellem Lovmæs­ sigheden i Naturens Verden og Forholdene i Aandens Ver­ den. Ikke underligt, da baade Naturens og. Aandens Verden er Guds Verden, hans Hænders Værk. I Aandens Verden hersker der ikke Uorden og Tilfældighed. Gud arbejder ude i Naturens Verden, det er os ikke en fremmed Tanke, men han arbejder ikke alene- i Grødetiden om Foraaret og~ Høsttiden om Sommeren, men han arbejder ogsaa om Ef- teraaret, naar Løvet falder, og om Vinteren, naar Is og Sne dækker Jorden, og det synes, som om det hele var gaaet i Staa. Gud a rb ejd er h ele T iden. Saaledes forholder det sig ogsaa i Aandens Verden. Men er det nu ikke et Evangelium,, et glædeligt Budskab: »Min Fader arbejder«? Tænk engang paa en Fader og Moder, som selv lever med Gud og"har deres Tilflugt i Gud. De har en Søn, som er kommen langt bort, hvad enten han nu er kommen langt bort i et vildt og daarligt L iv eller maaske ikke dette, saa alligevel er kommen langt bort fra Gud i Selvhjulpethed og store Tanker, fanget af Verdens Herlighed eller Verdens Bekymringer. Forældrene vilde saa gerne hjælpe ham, og de vidner for liam, og maaske støder de ham længere bort, idet de mener, at det er deres Vidnesbyrd, som skal gøre det. Eller de gør det, som er endnu bedre, de beder for ham, saa varmt og inderligt, og alligevel nytter det tilsyneladende intet, og de forknyttes, thi de mente, at det var deres Bøn, som skulde gøre det. Sig til dem: Faderen, som elsker din Søn langt højere end du, han arbejder paa din Søn. Dette skal ikke bringe dig til at holde op at bede, men du skal i din Bøn gaa den store Mester til Haande. Han, som arbejder i Naturen ogsaa i Efteraarets Øde og i Vinterens Kulde, han arb ejd er ogsaa nu, da du slet intet kan se og mærke til Forandring. Vi Mennesker vilde helst i Aandens Verden have Vaar og Sommer altid, men vi maa stole paa den Gud, der arbejder det hele Aar. Eller der er en, som giver sig i Lag med en stor Op­ gave, som at faa rejst en Kirke, thi det er en stor Opgave, som ikke gaar af sig selv, eller den endnu langt større Opgave at faa samlet en Menighed, der vil lyde Gud og prise Gud — han vil opleve Vanskeligheder, Hindringer, Standsninger paa Vejen, det oplever man altid, naar man1 gaar i Gang med noget stort. Gaar han da med de Tanker: Det er min Kraft assisteret af Gud, som skal fuldkomme dette, saa kommer han til Ventetider, og det bliver let fo r­ knytte Tider, som faar ham til at lade Hænderne synke med et Suk: hvad kan det nytte? Men har han hørt det store i