KøbenhavnsKirkesag_1926-29

47 aldeles ikke udslettede; det er for en stor Del dens Mænd, der fører an i Landets Politik og ved Videnskabernes Højskole; derfor er det stadig saa svært at faa fat i de Lag. Vender vi os saa til Arbejderklassen, saa kan vi endnu af og til i dens Blade møde Bitterhed og Uvilje imod alt Kirkevæsen. Men i Befolkningen mærkes Kirkefjendskab saa godt som ikke, og Kristendomsfjendskabet end mindre. f Befolkningens Stilling overfor Kirken er forsaavidt vendt, som navnlig hele Kirkesagens reformerende Indflydelse, Kirkens Stilling til Smaafolk og Kirkens Arbejde iblandt Mennesker gør, at de forstaar, at Kirken vil dem noget godt, og Kirkens Tjenere er deres Venner. Det er en stor Vinding, men det er endnu langt fra Liv. Bag en vis udvortes Velvilje, raader en vidt udbredt Ligegyldighed, der ikke har nogen Sans for Kirkens aandelige Goder. Men ved Siden af er der to Livstegn, som vi finder nævnt hos Paulus: »En Dør staar mig aaben, stor og virksom, og der er mange Modstandere« (Kor. 16, 9). Denne Dør — den er ikke saa stor endnu — det er den underlige Vending i Retning af det religiøse. Det be? tyder ikke bevidst Længsel efter Gud, men visse mystiske Fornem* melser og en vis Optagethed af det religiøse. Det betyder saameget, at Spørgsmaal, man før ikke vilde høre om, dog nu er rykket nær* mere. Kirke*Radio er ikke i alle Henseender saa hyggelig, men det. kan ikke nægtes, at der sker mærkelige Ting der, netop i de Kredse, som siger: V i kan ikke gaa i Kirke, vi kan ikke være bekendt at være med der. Man finder tit med Forbavselse, hvor mange der dog gerne vil høre, hvad Kirken har at sige. Den religiøse Uro spores i de forskelligste Lag — tænk kun paa Helge Rode og Reventlow — og aaben Adgang til Egne, som længe har været ganske golde. Paa den anden Side er der ikke saa faa Modstandere, og ogsaa det er et Livstegn. Der .er Kommunisterne og der er en Flok af de gamle Fritænkere, som var med i den tidligere Kamp, Marxismens og Brandesianismens Tilhængere, der begynder at blive urolige og atter rejser sig til Kamp. Og hvad betyder saa alt dette? Hvad andet end at Tidens For* hold kalder Kirken til et stort Fremstød. Den store religiøse Ligegyldighed betyder, at der er et Land, et stort Land — »Ingen Mands Land« — mellem de kæmpende Parter, hvor vi kan rykke frem. Den religiøse Rørelse betyder, at ovre i Fjendens Skyttegrave er der mange svage Punkter, og maaske finder vi Venner derovre. Den aandelige Situation peger afgjort paa, at det er Tid for Guds Kirke, ikke til at krybe i Skjul og blot holde det gaaende, men til virkelig at rykke frem i Jesu Navn. Men saa rejser et andet Spørgsmaal sig: Har vi Kræfter -til det? Man skal jo beregne Omkostningerne, og hvordan er Stillingen i Menighedskredsene i København? Jeg ved ikke, om jeg tager fejl, men jeg synes, det er rigtigt, naar det ofte er sagt: gennemgaaende noget forsagt. Man har sine smaa Kredse, hvor man kan gemme