CarlEtlarsMinder

i 90

H avet, imorgen ligger et gyngende V rag splintret mellem K lip p estyk k ern e, A rabernes hvide B u rn u ser svæ rm e om det som M aagerne om et L ig , hente ind, hvad de kunne faae fat paa, og forsvinde med deres B y tte inde mellem B jergene. V i ere altsaa nu i A fr ik a ; man maa gjentage det for sig selv, for at troe derpaa. A frik a, V uggen fo r H annibal, som bragte det mæ gtige R om til at skjæ lve, hvor Du idag møder de samme A asyn , samme Sæ der, samme D ragter som den Dag, første M osebog blev sk revet, hvor C ivilisatio n en endnu ikke har udslettet Folkeslagen es Eiendomm eligheder, hvor L id enskab erne b lom stre, Vendettaen h ersker, Hadet flammer, B øssen knalder, hvor A lt er Ild, L iv , B ran d, som den S o l, der gløder over mit H oved, hvor A lt er gigan tisk fra Strudsen til Kam elen, fra Slyn gplan ten til den hundred- aarige A loe, der sk yd er sin B lom sterkron e fem ten F o d i V eiret og synes at sig e: « Je g føder kun een U n ge; men det er en L ø veu n ge,» — hvor Du ved hvert S k rid t staaer paa et B lad a f Fortid en s H istorie mellem disse bibelske Jø d er, disse m ørke, gulbrune A rabere med filtret Sk jæ g og Ø ine, der gjennembore som en K aardespids, B ø rn a f F y rste r og H elte, der skjule deres Nøgenhed i en pjaltet B urnu s og k ryb e sammen i et Muurhul. Je g husker, at v o rt S k ib lagde til i N em ours. E n Baad med to P ræ ster roede ud imod os. De toge deres bredskyggede H atte af, idet de nærmede sig Sk ib et. E n sm ilende H erre med dobbelt H age kom imod dem paa Dæ kket og hilste paa dem. Det var M onseigneur Erkeb isp en, som i disse Dage gjorde en Run dreise i A lgeriet. V i havde havt ham ombord uden at vide det. Høiheden, H elligheden skjulte sig i en alm indelig Reisendes K appe. M onseigneurs lange L o k k e r faldt ned o ver S k u ld ren e; men K rø llern e gik