CarlEtlarsMinder

189 foruden et E xtragratiale a f den tilfredse R ed akteu r. E t nyt Su jet, jeg havde oplevet i Luchon, og som saae Dagens L y s efter O pfordrin g a f C hr. R ichardt under N avnet «A rtist» 1 G otfred R o d es B o g «V in tergrøn t», begyndte at faae F o rm ; hvad Under da, at jeg den Morgen stod ombord paa Damp­ skibet med B ry ste t fyldt a f R eiselyst, med hver N erve i V irksom hed, medens hvert Aandedræ t syntes at bringe m ig noget N yt og U kjendt? G ib raltar, som jeg Dagen forud var naaet til efter store Møisomm eligheder paa min R eise gjen- nem Spanien , hvor jeg i hver K u d sk anede mindst een R ø v e r, og hvor jeg i ethvert G jæ stgiversted syntes at spore træ ske U dplyndringsplaner, G ib raltar, den sovende Leopard, Spaniens hundredaarige Beskæmm else, forsvandt i det Fjern e med sine K ak tu s, A loe og O rangetræ er. L id t udenfor H avnemundingen havde jeg i F0 1 bifarten vexlet en H ilsen med M arinem aler Neumann, som fra sin Baad flittig tog Stu d ier a f de graa K lip p er og grønklare B ø lger. « L e v e D anm ark!» raabte vi som a fe n fælles Indskydelse og svingede vore Hatte. N u dukke de frem a f Taagen, disse fjerne B jerge, A frikas blaalige M armor- og San dsteen sklipper; deres spaltede og takkede T oppe ere bevoxede med stridt G ræ s, der ligner Marehalm , og med smaa B u sk e a f V iftepalm en, mellem hv.lke den rødlige K lippegrun d skinner frem. Intet T egn til K u ltur, ikke en m enneskelig B o lig , A lt er vildt, øde, nøgent. Hav ørnen og Ternen kredser skrigende hen derover. Saaledes har disse B jerge ligget henslængte, mørke og truende, fra den D ag, H errens Aand hvilede over Vandene. Vee det S k ib , der kommer K ysten s Tæ nder for næ r, eller som i den m ørke N at gjør et galt B estik . Idag seiler det paa