CarlEtlarsMinder

206

H eiberg. Den talentfulde Sk u esp iller Christian Schm idt døde, som De veed, og efterlod meget uheldige pecuniaire Forhold. Det greb os dybt, at dette skulde væ re Enden paa denne Kunstners sprudlende L iv og friske H um or, hvormed han saa ofte havde glædet os A lle. V i besluttede at gjøre N oget for E n k en . E n h ver gav S it dertil. « Je g skjæ nker det B illed e der,» sagde jeg og pegede paa F ru H eibergs M aleri, som tilfæ ld igviis var udstillet i «.Sindelaget». M ange meente, at jeg hellere maatte give Pen ge, at jeg senere vilde fortryd e det. «N ei, nu er det givet bort. Behold det.» D er blev raadslaaet. Etatsraad C lausen fo reslog at lodde det bort. Saa vandt Foren in gen det selv paa de usolgte Num re. D erefter holdt vi indbyrdes A u ktio n over det i Foreningen. Etatsraad Clausen kjøbte det for fire hundrede R ig sd aler; ved Tom bolaen indbragte det elleve hundrede R igsdaler. Nu er M aleriet i Etatsraadinde C lausens B e ­ siddelse. F ru H eiberg har i sine L ivserin d rin ger udtalt sig meget sm igrende om min O pfattelse a f hende. Hun sig e r: « See paa mit B illede, malet a f Monies. 1 dette (hendes femte P o rtrait) er jeg først fæ rdig med min P erson ligh ed ; her seer jeg mit oprindelige Væsen atter træde frem med det dybe Tungsind, der var nedlagt i min N atur, men med F a re for, at dette Tungsind kunde udarte sig til en vis tung, borneret A lvo r, der fortæ rede m ig i anstrengende A rb eid e, hvor P lig ter dom inerede A lt. Men endnu fures ikke T ræ kkene a f Bitterhedens eller Harmens L id en sk ab er; jeg seer endnu saa stille hen for mig, om der end alt i dette B illed e ligger nogen Sm erte, som ikke lader sig skjule.» —