CarlEtlarsMinder

havde V agt, vare vi A lle nede i H ovedvagten, et heelt K om ­ pagni, Anton M elby, som morede sig med at fortæ lle de skræ kkeligste R ø verh isto rier, hvori han selv næsten altid var H elten, B ou rn o n ville, V iolon cellisten K ellerm an n, som først blev i godt H um ør efter at have spist en stor B e u f; men saa spillede han for os A lle, saa det var en F r y d ; M antzius, som deeltog i vore saakaldte « P rofesso rkom ed ier» paa Fo lketh eatret og roste mig paa sin brusque og god­ modige M aade: «D e var F g . . . m ig den bedste efter m ig!» — Min fortrolige Ven var G old schm idt; ham kjendte jeg fra vo r tidligste Ungdom . Han var allerede dengang en eiendomm elig Personlighed, en udmæ rket Sø n , opfyldt a f dyb K jæ rligh ed til sine Fo ræ ld re. Je g husker for Exem pel, at vi engang vare i Sk o ven sammen med H østs og G old- schm idts Fo ræ ld re. H øst bad os at d rikke en a f de T il­ stedevæ rendes Sk aal. G oldschm idt foer i V eiret, slængte sit G las til Sid e og udbrød: « Je g drik ker ikke med. Det var bedre, om De havde dru kket min Moders Skaal først.» E n anden G an g havde jeg G ild e ude paa T oldbodveien. De veed, jeg byggede selv det rare Huus i G røn nin gen, som nu Nonnerne har. T il mit G ilde var ogsaa G oldschm idt o g hans Sø ster budne, Faderen derimod ikke. Men saa kom G oldschm idt op og sagde: «Dersom De vil, at jeg skal komme, maa De ogsaa indbyde min Fader.» Sen ere flyttede Moderen med Sønnen til Badstuestræ de. T iisid st bleve vi N aboer herude paa Gamm el K o n g evei og spadserede daglig sammen. Han sagde ofte, at han saae sit Publikum i mig. Enten læste jeg hans nye A rbeider høit, eller