CarlEtlarsMinder

209

han læ ste dem for m ig, efterhaanden som de bleve til. N aar jeg rettede ham, blev han aldrig vranten eller «m opsig», ikke engang, naar jeg begyndte at modsige ham i N em esis’ en. Han sagde da i R eglen sagtm odig: «D et har De maaske R et i.» O g hans kjæ rlige og trofaste Sø ster Ragnhild nikkede saa m ildt dertil. Saaledes blev det ved i en Ræ k ke a f A ar. V i g ik og diskuterede i Fred erik sb erg H ave og sad i Solen. « Ja , N em esistanken virkede mildnende paa hans U ng­ doms K rigersin d ,» sagde E tlar smilende. «V ar det Tanken om G jengjæ ldelse, eller en v irk elig T ran g til at forsone, hvad han maatte have forbrudt? Han kom ogsaa ud til mig i F red erik sb erg A llee og udviklede sin nye Theori, rakte m ig H aanden og spurgte om vi skulde væ re Venner Maaske vilde han forsone Ungdommens K o rsaran greb .» «G oldschm idt var m ig i flere Henseender til stor G læ de,» vedblev M oines, «men jeg m isbrugte ham vist ofte. Je g kunde have L y s t til at forsøge et historisk, større M aleri,» sagde jeg en D ag ; «men jeg veed ikke, hvad det skulde væ re.» «D et er jo ganske uhyre nemt,» udbrød Goldschm idt. « L ad m ig tæ nke lidt derover. De skulde male den sidste M akkabæ erinde, et deiligt Em ne, det skal væ re Herodes og M arianne. De husker, H erodes lod hendes hele Slæ gt ud­ rydde. Hun hadede ham, han truede med at tage hendes L iv , hun behandlede ham med Fo ragt. Saa lod han hende dømme ved offentlig R e t, og en Ypperstepræ st oplæ ser Døds­ dommen for hende; hun tilkaster ham et stolt B lik — seer De ikke det H ele? D et er herligt. Han lader hende hen­ rette; men saa syn ker han sammen, er heelt heiunter. Sujettet greb m ig, altsaa, jeg malede et B illede derom, >4