CarlEtlarsMinder

230

T o forunderlige Held in d traf i disse D age, saaledes som det ofte er hændet C arit E tlar i k ritisk e T id er, og som har styrk et hans T ro paa et naadigt F o rsy n . Med den samme P o stvogn , der bragte ham til V ico, fulgte en Sk rive lse, der meddeelte, at den forhøiede D igter­ gage, femten hundrede K ro n er, der var bleven ham tilstaaet fo rnogle A ar tilbage a f T hinget, men som hidtil havde m anglet R egjerin gens Sam tyk ke, nu vilde blive ham udbetalt. Saa begave de R eisende sig en M orgen over til L an d s­ byen for at træffe A ftaler med Slag ter og B ag e r. E tlar var ifø rt en lys Læ rred sd ragt, stor Straahat, saae frisk ud og jodlede underveis, saa at det gav E k k o mellem K lipperne. E t S ty k k e op ad en B jergsk ræ n t laae et Huus, om givet af en lu kket Muur med G lassk aar paa Tinden. «D er boer B ageren ,» svarede en gammel K o n e og pegede op ad Skræ n ten . C arit E tlar lod Dørhammeren lyde. Porten g ik op, og indenfor kom en P atriark tilsyne. «N ei, jeg er ikke B ager,» svarede han med ven lig Væ rdighed. « Je g er G re v Colonn a de L ecca. Væ rer vel­ kom ne! M it Huus er E d ers.» Næ ste M orgen K lo k k en otte bankede det paa de F rem ­ medes Dør. E n ung C o rsik an er bragte som G ave tolv Flask e r gammel V iin fra C olonn as K jæ lder. K lo k k e n ni kom han selv og hans F ru e og bade «les étrangers» (en hellig T itel for C orsikanern e) om at betragte sig som Medlemmer a f C olonnas Huus under Opholdet paa hans Fø d eø. K lo k k en elleve samme Form iddag bragte hans P ige hjemmebagt B rø d , for at vise, at de ogsaa vare B agere. Det er um uligt at vise større G jæ stfrihed og kjæ rligere Omhu, end der fra den D ag bleve de Fremm ede tildeel, ikke alene fra C olonnas Huus, men fra hans hele Slæ gt. I