Rosenborg_1881

85

Hvad ogsaa forefaldt i Haven at beskikke, Til Kongens Velbehag; forsømtes lieller ikke: Og, toog ej Gartneren sin Gjerning vel i agt, Da blev med Eftertryk det ham i Tanke bragt. Just derfor motte liand og allehaande lide, Og ofte dybt udi-fuld suurt et Æble bide, Dog lood det, som band drak hin sode Engle-Drik Paa Rosenborg, og der paa lutter Rooser gik. Thi, kom til ham en Ven, »Her er et Himmerige, (Fik hånd at høre strax) »og her, saa sagt at sige, »Du lever som en Printz, hvad kand du ønske meer? »Paa Rosenborg Natuur og Kunst tillige leer. »See hist, hvor Svanen need i smelted Sølv sig dukker; »See, hvor Pomona der sig dybt mod Joorden bukker; »See her, hvor pyntelig og nipper Flora staar; »Kong Salomon ej selv i Skjønhed hende naaer. »See der en liden Lund, en Priis for alde Skove, »Hvor roosomt er at gaa, og stundom sødt at sove; »See her en liden Høj, ved Kunsten net føørt op, »Ej u-liig Helicon og I ’indi Bjerge-Top. »Naar andre rejse langt, en Natter-gål at høre, »Har du det Sukker-Neb ret lige ved dit Ø re;1) »Soolsoort og Finke med Musik paa Linde-Top, »Saa tidt du er til Boords, frivillig varter op. »Hvad Lyst og Aande-rum Monarken mellemstande »Af Rigets Byrder træt, i disse køle Lunde »Forfridsker Sindet med, bar du, saa tidt du vil, »Og aarlig faaer endda af Kongen Penge til. Men, — fortsætter Tliura — i hvor smukt der var i Paradises Lunde, Dog sisled Slangen der, med klofted Brod i Munde; * Var end dend Have skjøn, hves Frugt var lutter Guld, Laa dog en Drage der, af Gift og Ædder fuld. Saa gik det ogsaa her: Thi, Gartneren til Ville, Fik een og anden Lyst, for Rostgaard Garn at stille,

Og brugte hemmelig ald deres Kunst og Magt, At faa, i hvor harid kom, en Steen i Vejen lagt.

Kejser Heliogabal engang lod samle alle de Edderkopper, som kunde opdrives i Rom; disse vejede 10000 Pund og vare saaledes et Bevis paa Stadens uhyre Størrelse. Endnu i Slutningen af det 18. Aarhundrede fandtes der Natter­ gale i Rosenborg Have, jvfr. Werlauffs Erindr, i Hist. Tidsskr. 4. R. 4. B. S. 373—374.