DetStoreNordiskeTelegrafSelskab_1869-1894

bedre betjente og mere sikre indbyrdes Telegrafforbindelser end den Gruppe i Nord- og Vesteuropa, der betjenes af Store Nordiskes Kabler. Naar dette fremhæves her, er det ikke for at udtale nogen Ros over Selskabet, — thi Rettigheder medføre selvfølgelig Forpligtelser — men for at godtgøre, at der paa Store Nordiskes Omraade lige saa lidt er Plads som Trang til under­ søiske Medbejlere. Desuagtet har Selskabet en meget alvorlig Konkurrent i Europa, der nok skal sørge for at holde det i Aande, dersom det nogen Sinde skulde blive tilbøjeligt til at være mindre aarvaagent og pligtopfyldende. Hermed sigtes til de kontinentale Regeringslinier, der inden Selskabets Stiftelse vare det eneste telegrafiske Bindeled mellem de samme Lande, og som væsentlig repræsenteres af en eneste Transitadministration — Tysklands. I Afsnit I er omtalt, hvorledes saa at sige alle de tre nordiske Rigers Forbindelser med Rusland i Øst, med Frankrig og England i Vest, for ikke at tale om hele Sydeuropa, vare afhængige af de tyske Telegrafliniers Betjening samt af Tysk­ lands politiske Situation. Den første var ikke god, og den sidste var ikke fredelig i de Aar. da Selskabet stiftedes og udførte sine første Anlæg. Den tyske Administration maatte selv indrømme dette og kunde derfor heller ikke tage Forargelse af de paagældende Landes Ønsker om at skaffe sig flere og mere direkte Forbindelser. Den havde forøvrigt selv givet Eksemplet ved at emancipere sig fra Danmark som Transitland, da det tysk-svenske Kabel blev etableret for Regeringsregning i 1865. Den eneste Indvending, som den bekendte tyske Telegrafdirektør, General v. C h a u v i n i 1869 havde at gøre imod Anlæget af Selskabets dansk-russiske Kabel, var da ogsaa den, at der vilde kunne opstaa Kollision ved dets Krydsning af det tysk-svenske paa Bunden af Østersøen. Under Chauvins Efterfølger, General M e y d a m , fandt den tyske Administration heller Intet at bemærke til Store Nordiskes Fore­ tagender, og det var først, da den bekendte Generalpostdirektør, nu Stats­ sekretær, Dr. v. S t e p h a n efter Meydams Død i 1875 forenede det tyske Post- og Telegrafvæsen under sin Administration, at andre Opfattelser gjorde sig gældende. Denne eminente Mand, hvem Tyskland og hele Verden skylder saa overordentlig meget for hans utrættelige Virksomhed paa Postvæsenets, Telegrafvæsenets og overhovedet paa Verdenskommunikationernes Omraade, tog med uhyre Energi fat paa Reorganisationen af det tyske Riges Telegraf­ væsen, efter at han i Forvejen havde reorganiseret Postvæsenet og gjort sig udødelig ved Gennemførelsen af den ensartede Brevporto i Postunionen. Under- og overjordiske Telegraflinier, Post- og Telegrafpaladser, Telefonnet og Stationer, pneumatiske Byforbindelser etc. etc. fremtrylledes under hans skabende Haand hele Tyskland over, og man kan derfor ikke undre sig over,

— 166 —