KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

i i syn til Disciple fra de løsrevne Provinser. I Henseende til Anerkjen­ delsen af de ved fremmede Universiteter erhvervede videnskabelige Grader vedblev Eftervirkningen af Universitetets oprindelige Egenskab som studium generale lige indtil Resol. 1 Novbr. 1808. § 4. Universitetets Benævnelser. — F o rts. — Schola universalis . . . . 22. Schola universalis er en Skole for samtlige Videnskaber; altsaa først en Skole for Videnskaben, ikke tillige for Kunsten; — dog mærkes Frue Skoles Rektors Bestilling ved Universitetet som lector musices og Kunsthaandværkerne i ældre Tid — ; dernæst en Skole for samtlige Vi­ denskaber. Opgaven at være dette har Universitetet dog ikke til alle Tider fuldt ud fyldestgjort, hvorfor dets Virksomhed i forskjellige Ret­ ninger er hleven suppleret ved Hjælp af andre Anstalter, nemlig Sorø Akademi, Naturaliekabinettet paa Charlottenhorg, den botaniske Have paa Amalienborg og kirurgisk Akademi. Universitetet kræver dernæst en k la s s is k Fordannelse hos sine Disciple og staar som Følge heraf i Modsætning til de re a le Undervisningsanstalter; disses Fremkomst og Udvikling; ved Besvarelsen af Spørgsmaalet om, hvorvidt det tillige meddeler p r a k t is k Undervisning, maa skjelnes imellem de iorskjellige Fakulteter: det teologiske, hvorved mærkes Pastoralseminariet; det ju ­ ridiske, hvorved mærkes den tidligere praktiske Prøve og det nu op­ hævede juridisk-praktiske Selskab; det lægevidenskabelige, hvorved mærkes den kliniske Undervisning og Forholdet til Hospitalerne; det filosofiske, hvorved mærkes det tidligere pædagogiske Seminarium; og det matematisk-naturvidenskabelige, hvorved erindres, at Universitetet ikke meddeler nogen særlig teknisk Undervisning, men at det i saa Henseende suppleres af andre Instituter, nemlig den polytekniske Lære­ anstalt, Landbohøjskolen med Veterinærskolen og de militære Høj­ skoler. § 5. Universitetets Benævnelser. — F o rts. — Universitas ..................... 29. Benævnelsens Opkomst og Betydning, som ikke er universitas literarum, men universitas magistrorum et scholarium. Organisationen deraf var for- skjellig henholdsvis i Bologna, hvor Studenterne vare de aktive Med­ lemmer (univ. scholar.), og i Paris, hvor Lærerne vare det (univ. magistr.). Universiteterne vare fra først af nationale, ikke faglige For­ eninger; men af nationale Forbindelser findes dog kun grumme faa Spor hos os, selv mellem Studenterne. Dernæst vare Universiteterne privilegerede, vort i samme Grad som de andre, og denne privilegerede Stilling affødte ofte voldsomme Stridigheder med Borgerne; Myndig­ hederne, af hvem, og hvorfor disse Privilegier meddeltes; i Henseende til Indhold vare de dels formelle, dels materielle; til de første kan ikke henregnes Retten til at vedtage Statutter, men derimod den und­ tagne Jurisdiktion, med Hensyn til hvilken Meiners har opstillet en urigtig Paastand angaaende Kjøbenhavns Universitet; blandt de ma­ terielle Privilegier erindres den særlige Fredhellighed, Friheden for di­ rekte Afgifter samt Akcisefrihed. Midlet, hvorved Privilegierne hæv­ dedes, var fra først af en Secession eller Suspension af Universitetet, hvorom der endnu i senere Tider forekommer enkelte Reminiscenser hos os; senere indsattes særlige Konservatorer i samme Øjemed, baade af Paver og Konger; disses Opgave, Forhold til Kanslerne, Myndighed, Bortfalden. Universiteterne vare endelig fra først af ikke understøttede