KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

591765825

765825

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

KJØBENHAVNS UNIVERSITETS RETSH I STOR I E i47g- i 87 q

EFTER KONSISTORIUMS OPFORDRING

U D A R B EID ET A F

HENNING MATZEN ORD. PROFESSOR I RETSVIDENSKABEN VED KJØBENHAVNS UNIVERSITET

FØRSTE DEL

K jø b e n h a v n TRYKT HOS UNIVERSITETSBOGTRYKKER J. H. SCHUl.TZ

T I L

KJØBENHAVNS UNIVERSITET

I ANLEDNING AF

DETS F IR EHUND R EDAA R S FE ST .

FORORD.

Anledningen til nærværende Skrifts Udarbejdelse fremgaar af Dedikationen. Af egen Drift vilde jeg ikke have indladt mig derpaa; men da clet af Konsistorium nedsatte Festudvalg rettede en Anmodning derom til mig, ansaa jeg det for min Pligt som Universitetslærer ikke at afslaa den. Ærnnet for Arbejdet er angivet i Titlen. Det er K jø b en h a vn s U n iv e r ­ s ite t, hvormed det beskæftiger sig, og for saa vidt som der i Indledningen er medtaget visse Grundtræk af Universiteternes almindelige Udviklingshistorie, er det kun sket for at tilvejebringe de fornødne Forudsætninger for Forstaaelsen af den efterfølgende Fremstilling af vort eget Universitets historiske Ordning. Udtrykket Kjøbenhavns Universitet i Bogens Tittel maa dernæst forstaas i snæver Bemærkelse, saaledes at derunder kun indbefattes Universitetet selv, ikke de dermed forbundne Stiftelser, Legater og Stipendier med de dertil sig knyttende Bestemmelser f. Ex. om Kollegie-Alumnernes Forpligtelse til at disputere, deklamere o. s. v., der vilde haft deres rette systematiske Plads i 4de Afsnits 3dje Kap. § 18. Hovedaarsagen til denne Forbigaaelse er, at Kommunitetets og Regensens Historie indtil 1848 er bleven skildret af Kontorchef C. E. F. Reinhardt, medens Gelxejmeraad Dr. jur. A. V. Scheel har givet en Fremstilling af Kjøbenhavns Universitets Kol­ legier og Stipendier for de studerende ved dette Universitet, som rigtig nok skriver sig fra Aar 1844, men ved Hjælp af de trykte akademiske Aarbøger med Lethed kan føres lige ned til Nutiden. Det er endelig ikke Kjøbenhavns Universitets almindelige Historie, men kun dets R e ts h is to rie , som nærværende Skrift omhandler. Om end jeg haaher, at det ogsaa vil findes at yde Bidrag til Personalhistorien saa vel som til selve Viden­ skabernes Historie inden for Universitetet, har dets egentlige Sigte dog kun været en Fremstilling af det Indbegreb af Retsnormer, der til enhver Tid har ordnet og bestemt Universitetets Væren og Virken i de forskjellige Retninger, i hvilke dets Væsen historisk har udfoldet sig. For Fremstillingens trykte saa vel som utrykte Kilder mener jeg at have gjort saa udførlig Rede paa hvert enkelt Sted i Værket selv, at jeg ikke her behøver at dvæle videre derved. Med Hensyn til Stederne, hvor de utrykte Kilder findes, maa jeg dog gjøre opmærksom paa, at de i nærværende Arbejde anførte

Statlige Protokoller og Aktstykker fra Tiden før 1750, — hvoriblandt især de sjællandske Registre (Sj. Reg.) og Tegneiser (Sj. T.), — findes i det kgl. Ge- hejmearkiv, medens de, der tilhøre Tidsrummet fra 1750 til 1/96, findes i Kancel­ liets Arkiv, og alle senere i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. De akademiske Protokoller’ og Aktstykker, hvoriblandt i Særdeleshed Konsistoriums Forhandlingsprotokol (A. C.) og Kopibog (Kop. B.) samt Universitetets Regnskabet m. nr., findes alle i Konsistoriums Arkiv. Hvad Gavn jeg har høstet af de tidligere historiske Arbejder angaaende Uni­ versitetet, vil ligeledes fremgaa af Værket selv. Særlig føler jeg mig dog opfor­ dret til at erkjende, hvor meget min Bog skylder Dr. H. Rørdams grundige og udtømmende Fremstilling af Universitetets Historie fra Fornyelsen indtil 1621. For det deri omhandlede Tidsrums Vedkommende har jeg saa godt som ikke fundet noget at tilføje, hvorimod jeg haaber at have ydet et ikke uvæsentligt Bidrag til det ældste Universitets Historie ved Belysningen af de almindelige Statutters Tilblivelse. Da den Samling Aktstykker, der følger med Værket, for den allerstørste Del slutter sig til Indholdet af første Bind, bar jeg anset det for rigtigst at føje den som Tillæg dertil. I Tillægget til andet Bind er derimod optaget en Række Træsnit med tilhørende Texter, der vise Udseendet af de Bygninger, som have rummet Universitetet i de forskjellige Tidsrum af dets Tilværelse indtil Aar 1807.

Kjøbenhavn, den 13de April 1879.

F o rfa tte ren .

I n d h o l d .

Indledning. Side. § 1. Universitetets Benævnelser. — Athenæum. — Akademi. — Høje Skole. — Kollegium — Gymnasium.................... 1. Om Oprindelsen til og den senere Brug af Ordet Athenæum; Oprindelsen til Ordet Akademi; dets Overførelse til lærde Selskaber og til Universiteter; Brugen deraf hos os om Sorø Akademi, det kgl. Akademi i Kjøbenliavn og kirurgisk Akademi. Retten til at uddele akademiske Grader er Universitetets Væsensmærke i Modsætning til Akademierne, hvorfor det benævnes høje Skole. Be­ tydning af Ordet Kollegium; dets Anvendelse paa de af Kristian IV. stiftede højere Skoler i Stiftsstæderne; dets Anvendelse paa Universi­ tetet; Aarsagen dertil. Betegnelsen Gymnasium bruges ligeledes regel­ mæssig om de nævnte Skoler, men ogsaa en enkelt Gang om Universi­ tetet. § 2. Universitetets Benævnelser. — F o rts. Studium generale 7. Fremkomsten af Benævnelsen studium generale; dens sukcessive Ud­ bredelse. Betydningen deraf er ikke: en Skole for alle Videnskaber, men: en af Kirken anerkjendt Skole, til hvilken Adgangen staar aaben fra hele Kristenheden, og som kan meddele videnskabelige Udmærkelser, der respekteres som saadanne ved andre af Kirken . anerkjendte Læreanstalter, ligesom den omvendt er forpligtet til at anerkjende de af sidstnævnte meddelte videnskabelige Udmærkelser som saadanne. § 3 . Universitetets Benævnelser. — F o rts. Studium generale. F o rts. 12 . Benævnelsen bortfalder efter 1537 og med Føje, da Universitetet ved Reformationen fra at være en almindelig kirkelig gaar over til at blive en Statsanstalt, hvortil den normale Adgang finder Sted fra de af den danske Stat stiftede eller anerkjendte Skoler; men ved Siden deraf har man dog ogsaa efter 1537 forundt fremmede studerende Adgang dertil, ja gjennem lange Tider endog gjort den lettere for dem end for Disciple fra danske Skoler, hvilket til Dels endnu er Til­ fældet; i Særdeleshed fulgtes disse Regler efter Aar 1660 med Hen- 1

i i syn til Disciple fra de løsrevne Provinser. I Henseende til Anerkjen­ delsen af de ved fremmede Universiteter erhvervede videnskabelige Grader vedblev Eftervirkningen af Universitetets oprindelige Egenskab som studium generale lige indtil Resol. 1 Novbr. 1808. § 4. Universitetets Benævnelser. — F o rts. — Schola universalis . . . . 22. Schola universalis er en Skole for samtlige Videnskaber; altsaa først en Skole for Videnskaben, ikke tillige for Kunsten; — dog mærkes Frue Skoles Rektors Bestilling ved Universitetet som lector musices og Kunsthaandværkerne i ældre Tid — ; dernæst en Skole for samtlige Vi­ denskaber. Opgaven at være dette har Universitetet dog ikke til alle Tider fuldt ud fyldestgjort, hvorfor dets Virksomhed i forskjellige Ret­ ninger er hleven suppleret ved Hjælp af andre Anstalter, nemlig Sorø Akademi, Naturaliekabinettet paa Charlottenhorg, den botaniske Have paa Amalienborg og kirurgisk Akademi. Universitetet kræver dernæst en k la s s is k Fordannelse hos sine Disciple og staar som Følge heraf i Modsætning til de re a le Undervisningsanstalter; disses Fremkomst og Udvikling; ved Besvarelsen af Spørgsmaalet om, hvorvidt det tillige meddeler p r a k t is k Undervisning, maa skjelnes imellem de iorskjellige Fakulteter: det teologiske, hvorved mærkes Pastoralseminariet; det ju ­ ridiske, hvorved mærkes den tidligere praktiske Prøve og det nu op­ hævede juridisk-praktiske Selskab; det lægevidenskabelige, hvorved mærkes den kliniske Undervisning og Forholdet til Hospitalerne; det filosofiske, hvorved mærkes det tidligere pædagogiske Seminarium; og det matematisk-naturvidenskabelige, hvorved erindres, at Universitetet ikke meddeler nogen særlig teknisk Undervisning, men at det i saa Henseende suppleres af andre Instituter, nemlig den polytekniske Lære­ anstalt, Landbohøjskolen med Veterinærskolen og de militære Høj­ skoler. § 5. Universitetets Benævnelser. — F o rts. — Universitas ..................... 29. Benævnelsens Opkomst og Betydning, som ikke er universitas literarum, men universitas magistrorum et scholarium. Organisationen deraf var for- skjellig henholdsvis i Bologna, hvor Studenterne vare de aktive Med­ lemmer (univ. scholar.), og i Paris, hvor Lærerne vare det (univ. magistr.). Universiteterne vare fra først af nationale, ikke faglige For­ eninger; men af nationale Forbindelser findes dog kun grumme faa Spor hos os, selv mellem Studenterne. Dernæst vare Universiteterne privilegerede, vort i samme Grad som de andre, og denne privilegerede Stilling affødte ofte voldsomme Stridigheder med Borgerne; Myndig­ hederne, af hvem, og hvorfor disse Privilegier meddeltes; i Henseende til Indhold vare de dels formelle, dels materielle; til de første kan ikke henregnes Retten til at vedtage Statutter, men derimod den und­ tagne Jurisdiktion, med Hensyn til hvilken Meiners har opstillet en urigtig Paastand angaaende Kjøbenhavns Universitet; blandt de ma­ terielle Privilegier erindres den særlige Fredhellighed, Friheden for di­ rekte Afgifter samt Akcisefrihed. Midlet, hvorved Privilegierne hæv­ dedes, var fra først af en Secession eller Suspension af Universitetet, hvorom der endnu i senere Tider forekommer enkelte Reminiscenser hos os; senere indsattes særlige Konservatorer i samme Øjemed, baade af Paver og Konger; disses Opgave, Forhold til Kanslerne, Myndighed, Bortfalden. Universiteterne vare endelig fra først af ikke understøttede

III

Side. udvortes fra, men bleve det navnlig først i den senere Tid, da de be­ gyndte at stiftes ad offentlig Yej. § 6. Universitetets Benævnelser. — F o rts. — Det kongelige Uni­ versitet .................................... . ............................. 38 . Benævnelsen bruges først i Tiden efter 1537, og forinden vilde dens Brug heller ikke været korrekt, da Universitetet i den katolske Tid var en blandet kirkelig-verdslig, men hovedsagelig dog kirkelig Anstalt. Dette godtgjøres ved et Blik paa henholdsvis Kongens og Kirkens Virksomhed for Universitetets Tilblivelse. Det er juridisk set ukorrekt, naar man siger, at Kong Kristian I. har stiftet det, da Universitetet formelt har Stiftet sig selv; men baade Kongen og Kirken have haft Andel i Tilvejebringelsen af Forudsætningerne derfor. Kongen har saa- ledes erhvervet den pavelige Avtorisation, privilegeret Universitetet, valgt Stedet for dets Indretning og skaffet Lærerkræfter til Veje, me­ dens der ikke er oplyst noget om hans økonomiske Forsyning deraf. Fra kirkelig Side har Paven avtoriseret og privilegeret Universitetet; Ærkebispen har forsynet det med Statutter, Roskilde Bisp som dets be­ standige Kansler og tre Medlemmer af Kapitlet fik Tilsyn dermed; den danske Kirkeprovins, Bisperne i Roskilde og Kapitlet i Kjøbenhavn have i en væsentlig Grad bidraget til dets Forsyning. Efter Reformationen bevarede Universitetet en konfessionel Ka­ rakter, kun at det fra at være et katolsk gik over til at blive et evan- gelisk-lutkerk Universitet, hvilket det er den Dag i Dag, dog uden at der længere hersker Trostvang inden for samme; men det ophørte der­ imod ved Reformationen at være en kirkelig og gik over til at blive en ren statlig Anstalt, om end med Bevarelse af et langvarigt og omfattende Selvstyre. Anstaltens statlige Karakter fremtræder baade i Henseende til dens økonomiske Forsyning, dens Organisation, Adgangen dertil og Retsvirkningen af de af Universitetet meddelte Vidnesbyrd samt endelig ogsaa i den statlige Virksomhed, som dels Konsistorium, dels Fakul­ teterne have udfoldet. § 7. Universitetets Benævnelser. — F o rts. — Det kongelige Uni­ versitet ..................................................................................................................... 52. Universitetets oprindelige Bestemmelse til et Rigsuniversitet, som dog ikke blev fuldt ud gjennemført; Projekter til Anlæg af egne Universi­ teter for Hertugdømmerne og Grevskaberne. Anlægget og Vedlige­ holdelsen af Kiels Universitet; dets Overgang til Riget ved Mageskifte­ traktaterne. Kjøbenhavns Universitets Forhold til Hertugdømmerne og Grevskaberne; Frekvensen deraf har fra gammel Tid været betyde­ lig, navnlig fra den danske Del af Slesvig; særlige Regler angaaende Adgangen til Universitetet gaves for Studenter fra Hertugdømmerne i Rskr. 1 1. Mai 1743 og senere. En lovbestemt Adgang til Nydelse af beneficia indrømmedes først Slesvigere ved Rskr. 20. Oktbr. 1758, og senere stod den i Almindelighed aaben for alle indfødte. Om Dimission til Universitetet fra Hertugdømmernes Skoler; om de ved Kjøbenhavns Universitet aflagte Prøvers Gyldighed i Hertugdømmerne og omvendt; om de ved Kjøbenhavns Universitet promoverede Dok­ torers forum i Hertugdømmerne og om den gjensidige licentia docendi ved Kjøbenhavns og Kiels Universiteter. § 8. Universitetets Begreb ...................................................................................... 58. Historisk har Universitetets Væsen udfoldet sig i en tredobbelt Retning, 1 *

IV nemlig som I. politisk Korporation, II. som Læreanstalt, III. som In­ stitut med særlige Fonds; Fremstillingen af dets Retsforhold i hver af de nævnte Egenskaber falder igjen i et større eller mindre Antal Ka­ pitler, hvorom henvises til den efterfølgende Text. Ferste Afsnit. Universitets-Lovgivningen. § 9. Om Retskilderne i Almindelighed.......................................................... 60. Traktater; Love; Vedtægter. § 10. Om Lovgivningsmyndighederne .................................................................... 61. I den ældste Tid Kongen og Rigens Raad; senere indtil 1660 hoved- sagelig og fra 1660 indtil 1849 udelukkende Kongen. Efter 1849 ind­ træder Adskillelsen mellem Love og Anordninger. Bestemmelse af ■Grænsen imellem dem. § 11. Lovgivningen............................. 67. Denne falder i fire Perioder: 1.14 7 9—1530, IL 15 3 9 -17 3 2 , III. 1732— 1788, IV. efter 1788. § 12. Første Periode 14 7 9 —1 5 3 0 .......................................................................... 68. Lovgivningen i denne Periode er dels kirkelig, dels statlig; de mærke­ ligste Love ere: 1) Pave Sixtus IV.s Bulle 19. Juni 1475. 2) Kristian I. s Brev 4. Oktbr. 1478. 3) Statuta almæ universitatis studii Haff- nensis. Haandskriftet, som er bevaret, er det af Ærkebispen appro­ berede Udkast; Indholdet er ikke, som paastaaet, hentet fra Bolognas, men fra det kølnske Universitets Statutter. 4) Statuta facultatis utrius- que juris. 5) Senere kirkelige Bestemmelser, hvor iblandt navnlig Lavge Urnes Forbud. 6) Senere verdslige Love, hvor iblandt navnlig Kong Hans’s Gavebreve og Kong Frederik I.s Brev 3. April 1529. § 13. Anden Periode 1 5 3 9 —1 7 8 2 ....................................................... Kong Kristian III.s Fundats 10. Juni 1539 og efterfølgende Lovgivnings­ akter. Kong Frederik II.s Fundats for Kommunitetet 25. Juli 1569 og den saakaldte ny Fundats 11. Sept. 15 7 1 med flere Lovbestemmelser. Kong Kristian IV.s novellæ constitutiones med dertil sig sluttende se­ nere Love samt Fundatser for Professorater, Stipendier og akademiske Haandværk. Kong Frederik III.s Lovgivning før 1660, hvor iblandt Fundats 13. Decbr. 1650 for et stipendium medicum, samt Forhandlin­ gerne om de skaanske Godsers Bevarelse ved Fredslutningerne 1658 og 1660. § 14. Anden Periode. - F o rts. - Tiden efter 16 6 0 .................................. Univeisitetets Piivilegier stadfæstes ikke efter Enevældens Indførelse, men Betænkning om en Reform deraf indhentes; Lovbestemmelser vedrørende Universitetet, navnlig Censurforskrifter. Kong Kristian V.s Lovgivning angaaende Universitetet, hvor iblandt især Rskr. 7. April 1691 an- gaaende Aifattelse af en ny Universitets-Fundats m. m. Frederik IV.s akademiske Lovgivning, hvor iblandt navnlig Fdg. 1. Avg. 1707. § 15. Tredje Periode 1 7 3 2 —17 8 8 ........................................................................ 100 Om Nødvendigheden af en ny Fundats for Universitetet. Nedsættelsen af en Kommission i 17 3 1 til samme Øjemed med I. Rosenkrantz som Formand. Adg. 18. Marts 1732 om Studiiskatten og Aab. Brev 21,

78

V Marts 1732 angaaende det ny juridiske Professorat. Oversigt over Fun­ datsens Indlxold; den kan ikke agtes for noget godt Arbejde. Kristian VI.s senere Love, hvor iblandt navnlig Fdg. 10. Febr. 1736. Oversigt over Frederik V.s Lovgivning, som er af mindre Betydning for Univer­ sitetet. 1 Kong Kristian VII.s Regeringstid før 1788 maa skjelnes mel­ lem fire Perioder, henholdsvis den Thott’ske, Struensee’ske, Guldberg’- ske og den Tid, i hvilken Kronprinsen førte Regeringen. Oversigt over Lovgivningen i hver af disse Perioder. Forarbejderne til Fdts. 1788; Jansons Plan; en Kommission nedsættes til Drøftelse deraf; Fakul­ teternes, Patronens, Kancelliets Medvirkning ved Udarbejdelsen. Fun­ datsens Indhold; Reformerne, som den har gjennemført og efterladt. § 16. Fjerde Periode. Tiden efter 1 7 8 8 .................................................... Oversigt over Universitets-Lovgivningen fra 1788 til Nutiden. Andet Afsnit. Universitetets Forvaltning. 17. Almindelige Bemærkninger........................................................... Oversigt over Fremstillingens Orden. Første Afdeling. De o v e r o r d n e d e My nd i ghe d e r . I. Tidsrummet før 1587 . § 18. Indledende Bemærkninger.............................................. Oversigt over Myndighederne — Pave, Konge, Kansler, conservatores et judices — som raadede for Universitetet i denne Periode. § 19. Kansler, conservatores et ju d ic e s......................................................... Om Kanslerembedets historiske Oprindelse og Funktioner; dets Ind­ førelse ved vort Universitet, hvor Bispen i Roskilde beskikkes som be­ standig Kansler; de forskjellige Kanslere og deres Myndighed, sammen­ holdt med den, der tilkom Ærkedegnen i Bologna; conservatores et judices have ikke spillet nogen Rolle i Universitetets Historie. II. Tidsrummet efter 1587 . § 20 . Indledende Bemærkninger.......................................................................... Om Indehaveren af den højeste Forvaltningsmyndighed og Organerne for dens Udøvelse. § 21. Kongen............................................................................................................. Hans Indgriben i Universitetets Styrelse, henholdsvis i Perioden fra 1537—1660; 1660—1849; 1849—1879. Om Kongernes særlige Naades- bevisninger mod Universitetet og om Universitetets Fester til Kon­ gernes Ære. § 22 . Konservatorerne...................................... ......................... , ......................... 13 1 . Fundatsens Bestemmelser om dem; de forskjellige Konservatorer, deres aktuelle Yirken; Ophør, 127.

Side.

118.

121 .

122 .

122 .

126.

VI § 23. Primus conservator, Kansler; Patron..................................................... Lovgivningens Bestemmelser om Kanslerlivervet; Perioderne i dets Til­ værelse; Skjelnemærket imellem dem. § 24. Kancellariatet 1 5 3 9 —1 6 6 0 ............................................................................. I. K a n s le r e ; de forskjellige Personer, der sulccessivt have beklædt Embedet; Erstatningsmænd for dem. Kanslerens personlige Forhold til Universitetet og Betydningen af lians Beskikkelse som saadan, der viser sig baade formelt i Forhandlingsmaaden og materielt i det sær­ lige Indbegreb af Rettigheder og Pligter, der paabviler ham; de enkelte Kansleres Udførelse af deres Hverv; Joh. Friis; Niels Kaas; Kristian Friis til Borreby; Krist. Friis til Kragerup; Krist. Thomsen Sebested; under de tre sidstnævnte udfolder Kanslerembedet sig i sin største Vælde; Oversigt over de forskjellige Retninger, i hvilke Kansleren viser sig viiksom: I. som Organ for Kommunikationen mellem Kongen og Universitetet; II. som Universitetets Værge og Tilsyns­ mand; i den sidstnævnte Egenskab er hans Virksomhed protegerende, normerende, kontrolerende, reformerende; dens Udøvelse belyst ved en Række Exempler. II. V ic e k a n s le r e . § 25. Patronatet 16 6 0—17 0 8 ................................................................................... Patronatet vedbliver i denne Periode væsentlig i samme Skikkelse som det tidligere Kancellariat. De forskjellige Patroner og deres Erstat­ ningsmænd; Peter Reetz; Griffenfeldt; Frederik Ahlefeld; Michael Vibe; Konrad Reventlov. Om de enkelte Patroners Udøvelse af deres Hverv; Griifenfeldts Strænghed; de forskjellige Retninger, i hvilke deres Virk­ somhed udfolder sig, belyste ved en Række Exempler. § 26. Patronatet 1 7 1 8 —17 7 0 ...................................................................... ............ Det ejendommelige ved Patronatets Ordning i denne Peiiode. De for­ skjellige Patroner; Ditlef Vibe; U. A. Holstejn; Iver Rosenkrantz; Joh. L. Holstejn; Otto Thott; Forandringen fra den tidligere Tilstand i Henseende til Forhandlingsformen og Patronens Funktioner, frem­ stillet med særligt Hensyn til J. L. Holstejns Patronat. §27. Patronatet 1 7 1 8 —17 7 0 . — F o rts ............................................................... Om Prokansler E. Pontoppidan. Hans Instrux, Bolig, personlige Rets­ stilling; Embedsopgave; aktuelle Virken. § 28. Patronatet 1 7 1 8 —17 7 0 . — F o r t s ............................................................... Otto Thotts første Patronat; hans Afskedigelse i 1770. § 29. Patronatet 1 7 8 4 —18 0 5 ................................................................................... Patronatets Suspension under Struensee; Berigtigelse af Nyerups Paa­ stand, at O. Thott igjen beskikkedes til Patron efter Struensees Fald ; Guldbergs Styrelse; Thotts Gjenudnævnelse, saa snart Kronprinsen bar overtaget Regeringen. Udnævnelsen af Joachim O. Scback-Ratblou; af Frederik Kristian, Arveprins og senere Hertug til Slesvig-Holsten- Sønderborg-Avgustenborg. Særkjendet for Patronatet i denne Periode; de formelle Regler, vedrørende dets Forhold til Kancelliet; de enkelte Patroners Virksomhed. J. O. Scback-Ratblou; Prokansler Janson; hans Instrux; det der i optagne Forslag om Prokanslerens Ceusurmyndigbed udgaar efter Kancelliets Indstilling; Virksomhed; Bortgang. Hertugen af Avgustenborgs Virksomhed.

Side. 135.

136.

153.

158.

164.

168,

170.

vir

Side.

§ 30. Direktionen for Universitetet ogde lærde Skoler 18 0 5—1 8 4 8 .. 180. Dens Indførelse ved kgl. Resol. 3. Juli 1805; dens Medlemmer: Her­ tugen; O. Malling; Moldenhawer; A. B. Rothe; Engelstoft; Mynster; I. O. Hansen; Kolderup-Rosenvinge; dens instruxmæssige Funktion og aktuelle Virken. § 31. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet 18 4 8—1 8 7 8 ___ 185. Ministeriets Indførelse; de sukcessive Ministre; deres Myndiglied er forholdsvis større end Direktionens; de vigtigste administrative Foran­ staltninger efter 1848. Anden Afdeling. De k o r p o r a t i v e Or gane r . § 32. Indledende Bemærkninger ............................................................................ 187. Oversigt over Organerne: A. de kollegiale; B. Embedsmænd og Be­ tjente; C. Forretningsmænd. § 33. A. De kollegialeOrganer I. i det ældste Universitets Tid 188. 1) K o n g re g a tio n e n . Forskrifter i Statutterne om dens Sammen­ sætning; Sammentræden; Forretningsorden; Myndighed; Funktioner: Vedtagelse af ny Statutter; Organisation af Emheder og Bestillinger; Syndikat; Antagelse af Lærere; Styrelse af Økonomien. 2) R e k to r og D ek an e r. § 34. A. De kollegialeOrganer. II. efter 1 5 S 7 ............................................... 191. 1) K o n sisto rium . Navnets Fremkomst og Betydning; Konsistoriums aktuelle Tilblivelse i Strid med Fundatsen, der fremdeles forudsætter en Lærerforsamling samt Rektor og Dekaner som styrende Myndig­ heder. Medlemmernes Antal i Tiden før 1732. Strid om de overtallige ordinære Professorers Adgang dertil, udbrudt i Anledning af Rasmus Bartholins Udnævnelse; Antallet efter Fundatserne 1732 og 1788; Rslrr. 18 17 ; Resol. 17. Decbr. 1841 og Kdgj. 18. Sept. 1850. Om Ad­ komsten til at tage Sæde i Konsistorium; Introduktion; Medlemmernes Benævnelse; Erhvervelse af Rang i 1679, efter at Griffenfeldt havde afslaaet deres Andragende derom; Fordele for consistoriales og deres Enker. Tiden for Konsistoriums Møder, som kunne være dels ordentlige, dels overordentlige; Stedet; Konsistoriums Bygning. Forsædet i Møderne; Protokolførelse; Referat; Forretningsordener; Sagernes forudgaaende Cirkulation; Mindstetal af Medlemmer; Votering; Beslutningernes Udfærdigelse. § 35. 1) Konsistorium. — F o r t s ....................................................................... 211. Konsistoriums Funktioner. I. de ikke akademiske Funktioner. A. Cen­ suren; dens Udøvelse i Tiden før og efter 1660, indtil Reskr. 14. Sept. 1770 fritog Universitetet derfor; Konsistoriums Myndighed over Bogtrykkere og Boghandlere; dets Virksomhed i Henseende til Skole­ væsenet, m. m. B. responderende Virksomhed; Hjemlen derfor; dens Varighed og Udøvelse, navnlig i Spørgsmaal angaaende Straffesager om Drab, Trolddom m. m., men efter Omstændighederne dog ogsaa i andre Sager; denne Myndigheds Forskjel fra den dømmende Myndighed. C. Domsmyndigheden i Ægteskabssager tilkom i Følge Ribe Artikler Stiftsbefalingsmanden og Kapitlerne; men i Følge Aab. Brev 21. Juni

1681 traadte Konsistorium i Stedet for Roskilde Stifts Kapitel; et Par Tamperretsdomme. D. Patronatet over Frue- og Trinitatis Kirker; Adkomsten til Patronatet over Frue Kirke. Akademiske og borgerlige Værger. Strid med Borgerskabet om Patronatet. HDD. 20. Ju li 1630. Senere Stridigheder angaaende Regnskabernes Prøvelse, endt ved Kgbrev 7. Juni 1639, og angaaende den borgerlige Værges Forpligtelse til at række Haand paa Konsistorium, bilagt i 1645. Beskikkelse af Kirkebetjente; disses Underkastelse under Konsistoriums Jurisdiktion; Afgifter til Universitetet. Professorernes Forhold til Frue Kirke. Studenternes Forhold dertil; de faa i 1635 deres egen Kirke i Regens- kirken, i Stedet for hvilken i 1656 træder den ny Regenskirke eller Hellig Trefoldighedskirken; Patronatet derover, som i 1656 gik over til Universitetet, er i 1868 gaaet over til Magistraten. Om Afgifterne, som endnu svares fra Universitetet til Trinitatis Kirkes gejstlige og Betjente. § 36. 1) Konsistorium. — F o r t s ................................................................................ II. De akademiske Funktioner. Konsistoriums Myndighed som Re­ præsentant for det akademiske Samfund samt i Henseende til Universitetet som Læreanstalt og som Institut med særlige Fonds; Beføjelsen til at vedtage Statutter; Hjemlen derfor i Fundatsen og den senere aktuelle Udøvelse deraf ogsaa uden for de i Fundatsen nævnte Forhold; con- stitutiones laudabiles. § 37. 2) Den akademiske Lærerforsamling...................................................... Dens Tilblivelse; Medlemmer; Sammentræden; Opgave og Virksomhed. § 38. B. Embedsmænd og Betjente....................................................................... I. R e k to r. Rektoratets historiske Fremtræden; Rektorvalget i det ældste Universitets Tid; efter Fornyelsen 1537; Vedtægt angaaende Rektorvalget 28. Maj 1569; Rskr. 18. Juli 18 17 §§ 6, 7; Bkgj. 18. Maj 1850 § 5; Forpligtelse til at overtage Rektoratet; Tidspunktet for Valget; højere Godkjendelse deraf; Valgperioden. Striden derom i 1664. Rektorskiftet. Rektors Insignier; de ældre: Sølvsceptrene, Rektor­ kappen; det nyere: Halskjæden. Rektorskrinet med Universitetets Segl og Fundats; Stedet for og Ceremoniellet ved Rektorskiftet; Rektor­ lønnen. Rektors Funktioner. §39. B. Embedsmænd og Betjente. — F o r t s ..................................................... II. N o ta riu s e lle r s e c r e t a r iu s . Notarernes Rækkefølge indtil 1732. Notariatsomgangen. Reglen i Udkastet 1691. Notarernes Overdragelse af en Del af deres Forretninger til andre; deres Indtægter; Forretninger: 1) ikke akademiske: Skifte, Avktionshold, Iværksættelse af Arrest og Beslag, Aktions Udførelse; 2) akademiske: Protokolførelse, Udfærdigelse af Programmer; disses forskjellige Arter;' Udfærdigelse af testimonia publica; Sekretariatets Bortfalden. §40. B. Embedsmænd og Betjente. — F o r t s ..................................................... III. P e d e lle r og and re B e stillin g sm æ n d . Pedellernes Benævnelse, Antal, Beskikkelse; Embedsdragt; Lønning; Forretninger; politiske: som Notarens Medhjælpere ved judicielle Forretningers Udførelse; Avktionsholdere, Politibetjente og Arrestforvarere; akademiske som sceptrigeri. Ringeren; hans Oprindelse og Funktion; famulus commu- nitatis; Musikant; Bedemand; Portner; Fyrbøder.

T%

Side.

§ 41. C. Forretningsmænd.......................................................... Disses Oprindelse og Betydning for Universitetet; deres almindelige Retsstilling; de enkelte Arter; Bogtrykkere; disses Oprindelse, Antal; Beskikkelse; Immatrikulation, som ogsaa fandt Sted med deres Svende; Rækkefølge. Om første Bogtrykkers Rettigheder, deriblandt navnlig om corpus typographi; hans Pligter; anden Bogtrykker. Boghandlere; deres Oprindelse; Antal; Immatrikulation; forskjellige akademiske Bog­ handlere nævnte; deres Rettigheder og Pligter. Bogbindere; deres Fremkomst; Immatrikulation; Forretninger; forskjellige Bogbindere nævnte; Kobberstikkere; deres Oprindelse; Retsforhold til Universitetet; Rækkefølge; Indtægter; Forhandlingen med J. Haas om, hvor Kobber­ stikkerens Vikarie var bleven af; Formskæreren H. A. Grejs; hans Vi­ kariat og dets senere Skæbne; Instrumentmager og Mekanikus. Tredje Afsnit. Universitetet som politisk Korporation. § 42. Indledende Bemærkninger ................................................................... Fremhævelse af den politiske Korporations Begreb og Betydningen af Universitetets tidligere Egenskab som saadan, der nu er forsvunden. § 43. Universitetets Forhold til den gejstlige Stand................................... 1. I statlig Henseende. Universitetet indbefattes vel, navnlig hvor Talen er om den politiske Repræsentation, under den »gejstlige Stand« og stilles i Særdeleshed lige med Kapitlerne, men sondres dog før 1660 fra den egentlige Gejstlighed baade formelt, i Henseende til Repræsentation, Jurisdiktion, Tilsynsmyndighed, og materielt, i Henseende til Med­ lemmernes Retsstilling, i det de akademiske Borgere nøde forskjellige særlige Privilegier, navnlig i Henseende til Skattefrihed. Efter 1660 har Forholdet stillet sig paa lignende Maade. § 44. Universitetets Forhold til den gejstlige Stand. — F o r t s ................ 2) I kommunal Henseende; Byens Stænder; Universitetets og Gejstlig­ hedens indbyrdes Forhold som Bestanddel deraf. § 45. Medlemmerne af Universitetets Korporation..................................... Benævnelser: membra, supposita; Forpligtelse til Indtrædelse i det aka­ demiske Samfund; Indskrivning; paa hvilke Medlemmer den fandt An­ vendelse; forudgaaende Edsaflæggelse; Bevis for Indskrivningen; Bor­ gerbrev; hvilke Medlemmer der kunde optages; I. lærde, hvoriblandt Lærere; studerende, ogsaa uden for Kjøbenhavn; Skolemestre; gradu­ erede; lærde Mænd, som ikke havde Bestillinger; Reglen i I). L. 1 — 2—14 ; Udtrædelse af det akademiske Samfund ved Borgerskabs Op­ sigelse, Overgang ad alind vitæ genus; Udelukkelse. §46. Det akademiske Samfunds Medlemmer. — F o rts ................................ II. læge Medlemmer; Enker, som stode under Universitetets Værge- maal. § 47. Det akademiske Samfunds politiske Rettigheder.............................. Disse ere begrundede i Universitetets politiske Selvstyre og erc dels dets politiske Repræsentation, dels dets politiske Jurisdiktion.

284.

297.

298.

303.

306.

318.

321 .

X £ 48. Det akademiske Samfunds politiske Repræsentation........................ Dens Oprindelse; Udøvelse ved Kongehyldinger og Kongevalg. Over­ sigt over de andre politiske Møder, ved hvilke Universitetet har været repræsenteret; om de akademiske deputeredes Virksomhed paa Rigs­ dagene, særlig paa Rigsdagen 1660. §49. Universitetets politiske Jurisdiktion...................... ................................ Dens Grundlag, Betydning og Udvikling i forsltjellige Retninger, saa som i Henseende til Skatteligning og Skatteoppebørsel; Politimyndig­ hed; Sagsanlæg; den egentlige Domsmyndighed i civile og kriminelle Sager; Skifte- og Avlctionshold; Overformynderistyrelse. Fællesskab med Kommunen i Henseende til Fattigforsørgelse. §50. Om de akademiske Borgeres politiske Rettigheder.......................... I. Statsfriheder. A. Frihed for direkte Skatter. Universitetets Be­ skatningshistorie, navnlig i Tiden indtil 1660; B. Akcisefrihed; dens Oprindelse, Omfang og Ophør. § 51. Om de akademiske Borgeres politiske Rettigheder. — F o rts. . . II. Frihed for borgerlig Tynge. 1) før 1660. Hjemlen derfor; Borger­ nes Misfornøjelse dermed, som navnlig ytrer sig i Krigstid; Ydelser, som Universitetet har maattet udrede til Byens Befæstning, dels reelle, dels personelle; Indkvartering og Vagthold. §52. Om de akademiske Borgeres politiske Rettigheder. — F o r t s . .. II. Frihed for borgerlig Tynge. 2) efter 1660. Bestemmelserne an- gaaende de akademiske Borgeres personelle og reelle Friheder; Stri­ digheder med Byen angaaende de akademiske næringsdrivendes Friheder.

SUto.

321.

329.

337.

348.

358-

Tilføjelser og R ettelser........................................................................................... Tillæg af Aktstykker .................................................................... Side I.—IJI og

363. —60.

Indledning.

§ i- U n i v e r s i t e t e t s B e n æ v n e l s e r . — A t h e n æ um . — Ak a d e m i . — H ø j e Sko l e . — K o l l e g i u m . — G ymn a s i u m . D e n første Opgave for Frem stillingen af en Institutions Retshistorie er at gjøre Rede for Institutionens retlige Væsen og de Forandringer, som dette i Tidernes Lob er undergaaet. Derfor indledes nærværende F rem stilling med en Undersøgelse af Universitetets oprindelige Begreb og dettes senere Omskiftelse. T il Vejledning gjennem denne Undersøgelse vil det im idlertid være hensigtsmæssigt at benytte de forskjellige Benæv­ nelser, som man til de forskjellige Tider har tilla g t Universitetet. B landt disse Benævnelser maa dog først udsondres nogle, som ikke ere Væsensbetegnelser, men kun i mindre egentlig Forstand tillægges det. Dette gjælder saaledes om Ordet A t h e n æ u m ( Adr'jvaior), der oprindelig betyder A thenes Helligdom , men af Kejser Hadrian overførtes som Benævnelse paa den højere Undervisningsanstalt, han stiftede i Byen R om 1). I nyere T ider er Ordet blevet en Betegnelse paa literæ re Sel­ skaber og Tidsskrifter, hvorimod det ordentligvis ikke anvendes paa Lære­ an stalter, og kun en ganske enkelt Gang finde vi derfor Universitetet betegnet som et A thenæ um 2). Meget hyppig kaldes det derimod A k a d e m i ( Jxad'>]/u£iu; 'Anud\]- /tiiu), et Ord, der oprindelig var Navnet paa det Anlæg uden for Byen A then, i hvilket Filosoffen P lato læ rte 8), og senere overførtes paa det lærde S elsk ab , der dannede sig i Florens omkring Cosmo af Medici (1434—1464), i hvilket navnlig den platoniske Filosofi dyrkedes4). Derefter er det i mange Lande blevet den gængse Betegnelse paa viden- l) Pauly: Encyclopædie der Altertkumswissensckaft I. 2 S. 1984; III. S. 104. VI. i. S.^ 504—41. Ersck und Gruber: Encyclopadie s. v. Atlienåon. L. Preller: Die Regionen der Stadt Rom S. 170. — 2) Verlauff: Kjøbenhavns Universitet fra dets Stiftelse indtil Reformationen S. 71 Note; jfr. R. Vinding: Regia Academia Hafniensis p. 230. — 3) Pauly: I. S. 26. — 4) Ersck og Gruber s. v. Akademien.

2

skabelige og kunstneriske Selskaber overhovedet, en Bemærkelse, som dog ikke er bleven alm indelig hos os, hvor der vel findes et Videnskabernes Selskab, men ikke noget Videnskabernes Akadem i; kun Fdg. 22. Ju n i 1785 § 14 indeholder en Antydning af den almindelige Sprogbrug. Denne blev dog ikke staaende ved den anførte Bemærkelse; men Ordet Akademi brugtes i Tidernes Løb ogsaa om saadanne Selskaber, hvis Form aal tillig e var Meddelelse af Undervisning. Exempel derpaa frembyder hos os det kongelige Akademi for de skjønne Kunster, der i Følge Bekjgj. 28. J u li 1857 § 1 0 dels er en Kunstskole, dels et Kunstselskab. Men herfra sker atter meget le t Overgangen til saadanne Selskaber som det forrige kirurgiske Akadem i-), hvis Hovedformaal netop er Undervisnings Medde­ lelse; og paa denne Maade bleve i Tidens Løb ogsaa Universiteterne kaldte Akademier. Om Pariser Universitetet forekommer denne Benæv­ nelse allerede i en Bulle, der forkynder sig som værende ud sted t af Pave Alexander den IV. i Aaret 12563), men Brugen deraf turde være et Indicium mere for, a tdenne Bulle er uægte; th i i Almindelighed begynder man først i d et 16de Aarhundrede a t betegne Universiteterne som Akade­ m ie r4). De første Aktstykker, i hvilke vort eget Universitet benævnes saaledes, ere fra Aarene 1522 og 1 5305). Strax efter Reformationens Indførelse optoges Navnet i den latinske Kirkeordinans 2. Sept. 1537 sidste A rtik e l6) og i den trykte Forelæsningsplan for det restavrerede Universitet af s. A.7) Derefter findes det anvendt gjennem lange T ider ved utallige Lejligheder, ikke blo t i L itera tu ren 8) , men ogsaa i Lov­ givningen, saa som i alle tre F u n d atser9) , D. L. 2 —20 —2, 6 ; Rskr. 13. Novbr. 1662; 2. Septbr. 1740 m. fl. E fter at under 30. Novbr. 1623 et ridd erlig t Akademi var bleven op rettet i S o rø 10), talte Kongen ogsaa om begge Akademiers Professorer11), ligesom Academia nostra Hafniensis stilles i Modsætning til Academia nostra So rana12); og da dette sidste ved Fundats 10. Maj 1643 erholdt Universitets - P riv ile g ie r, skete det med Tilkj endegivel se af, a t det for Frem tiden skulde nyde privilegia académ ica13). Vidnesbyrd om denne Sprogbrug aflægger den Dag i Dag Tillægsordet „akadem isk“, i det der tales om akademiske Borgere og O Jfr. den ældre Fundats 28. Juli 1814 §4. — 2) Fdg. 22. Juni 1785 § 14. — 3) Bulæus: Historia Universitatis Parisiensis III. p. 332. — 4) Thnrot: De l’organi- sation de renseignement dans l’université de Paris au moyen age p. 1 1 Note 4. Meiners: Geschichte der hohen Schulen IV. S. 392. — 5) Verlauf! S. 88; Dr. Rørdam: Kjøbenhavns Kirker og Klostre, Tillæg S. 188; jfr. Thura: Regiæ Academiæ Haf­ niensis infantia et pueritia p. 33: Decani Academiæ (1520). — 6) Cragii Additam. II. p. 86: una aliqua solennis et generalis Academia. — 7) Ordinatio lectionum in Academia Hafniensi, nunc per Regiam Majestatem instaurata 1537; jfr. Dr. H. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie S. 56—63. — 8) Jfr. C. Bartholin: de ortu, progressu et incrementis Regiæ Academiæ Hafniensis; m. fl. — 9) Cragii: Additam. III. S. 9 1, 12 1. Fdts. 31. Marts 1732 § 89, 104. Fdts. 7. Maj 1788 Kap. II § 7; IV § 17. — 10) Fdts. i Pontoppidan Annales III. S. 735—46. — n) Kgbrev 1 1 . Oktbr. 1633. — 12) Fdts. for Sorø Akademi 10. Maj 1643 i Pontoppidans Annaler IV. S. 360. — 13) Kgbrev 10. Aug. 1643: Vi have for godt anset det kongelige adelige Akademi udi Soer med privilegia academica som andre lovlige Akademier her og andre Steder nyde at forsé (Sj. Tegn.).

3 Borgerbreve7), akademiske Examina og s tip e n d ia t, akademiske G rad er3), akadem iske A rb ejd er4) og akademiske L æ ie re 5). Vi have en akademisk Læ rerforsam ling6) , et akademisk S e n a t7) saa vel som et akademisk A p p a ra t8) m. m. Men selve Hovedordet Akademi bruges næppe længere om Universitetet, og det maa tillige fastholdes, at hvor hyppig end samme Ord lejlighedsvis er bleven anvendt derpaa, har det dog aldrig været dets rette fundatsmæssige Navn end ikke efter Universitetets Fornyelse; i den æ ldste Fundats af 1539 kaldtes det nemlig schola universalis og i de senere U n iv ersitet9). Derimod staar Akademi som officiel Benævnelse i hele Rækken af Fundatser for Sorø Akademi lige fra Fundats 10. Novbr. 1623 til S tatutterne 28. Jan. 1827 10). Herved maa nu vel mærkes, a t der ved Sorø Akademi i Følge Fundats 10. Maj 1613 ogsaa kunde med­ deles akademiske Værdigheder; men dette vedvarede dog kun indtil Nedlæggelsen i A aret 1665, da de senere Fundatser forbeholdt Kjøben­ havns Universitet samme R e t11), og ved Bedømmelse af Anstaltens alm inde­ lige historiske K arakter kan man derfor afse fra bemeldte korte Tidsrum. Henses dernæst til de andre Læ rean stalter, hvilke Benævnelsen Akademi findes tilla g t, nem lig det kongelige Akademi i K jøbenhavn12) og kirurgisk A k ad em i13), kan man vist nok sige, at vor legale Sprogbrug ved Akademi i Betydning af Læreanstalt har forstaaet en saadan, som vel kunde skaffe Eleverne en videre gaaende afsluttende Uddannelse a f alm indelig eller faglig N atu r, men dog ikke tildele dem den højeste videnskabelige Udmærkelse, der finder sit Udtryk i de akademiske Grader. Retten til at meddele dem var derimod et Særkjende for Universitetet, som derfor fra gammel Tid har baaret Navn af h ø je S k o l e 14), ligesom Lærerne ved samme i ældre Tid plejede a t titu leres: de højlærde. Denne betydningsfulde Forskjel erkjendte ogsaa det kirurgiske Akademi, da det i Aaret 1787 ansøgte om Ret til at kreere Doctores chirurgiæ, hvilken Ansøgning dog paa Grund af det medicinske Fakultets Modstand blev afslaaet15); og naar Sorø Akademi ikke blot e fte r16), men endogsaa forinden det T idspunkt, da det erhvervede Ret til at meddele akademiske Grader, i adskillige Kongebreve tituleredes U n iv ersitet17), var det følgelig en lignende unøjagtig Sprogbrug som den, i Følge hvilken Universitetet i Alm indelighed kaldtes Akademi. l) Bkgj. 13. Maj 1850 § 26. — 2) Fdts. 7. Maj 1788 Kap. III. § 1, Kap. VI. § 2. 5to. — 3) Fdg. 9. Jan. 1824. — 4) Fdts. 7. Maj 1788 Kap. VII. § 8. — ®) Rskr. 18. Juli 1817. — 6) Bkgj. 18. Sept. 1850. — 7) Instr. 8. Maj 1801 § 2; Rskr. 18. Juli 1817. — 8) Fdts. 7. Maj 1788 Kap. VII. — 9) Jfr. Fundatsernes Overskrifter. — 10) Jfr. Fundats 10. Maj 1613, 7. Juli 1747; 29. Jan. 1782. — " ) Fdts. 7. Juli 1747 § 2; 29. Jan. 1782 § 4. — I2) Fdg. 26. Sept. 1695, Fdg. 4. Jan. 1696; 29. Apr. 1697; Stiftelse 4. Apr. 1701, m. fl. — 13) Fdg. 22. Juni 1785. — 14) Rørdam IV. S. 20, 56, m. fl. — 15) Akad.s Ansøgn. 19. Novbr. 1786 og Konsist. Erklær. 17. Marts 1787, dei henholder sig 8. Maj 1648 (Sj. T.). Geh. Arlt.s Aarsberetn. II. S. 124. — 17) Kgbrev 14. Marts 1631 til Professorerne udi Kjøbenhavns og paa Sorø Universiteter, hvori forekommer Udtrykket: af begge Universiteters Professoribus; Kgbrev ll.Oktbr. 1633 til Biskop­ perne udi Danmark og Norge, Skolebøgerne anlangende, hvori tales om Profes­ sorerne paa begge vore Universiteter udi Kjøbenhavn og Sorø (Sj. Tegn.). 12. Jan. i Universitetets Kopibog for s. A.

tildet medie. Fakultets Betænkning af —I6) Forsikringsbrev til Gejstligheden

Den Forskjel mellem Universitet og Akadem i, der saaledes har Hjemmel i vor regelmæssige, historiske Sprogbrug, stemmer i det væsent­ lige ogsaa med den andet Steds gæ n g se1). Yi forlade hermed Ordet Akademi for a t dvæle lid t ved en anden dog langt m indre hyppig Benævnelse paa Universitetet, nem lig K o ll e g i u m . I snævreste Forstand betegner dette Ord, for saa vidt det vedkommer os her, en Anstalt, i hvilken studerende kunne bo og modtage Undervisning. En saadan A nstalt havde vi en kort Tid i K arm elitter-K o lleg iet, ved hvilket den berøm te Povl Helgesen (Paulus Eliæ) læ rte 2). Men Udtrykket forekommer dernæst ogsaa i forskjellige videre Bemærkelser. P aa den ene Side bruges det saaledes om blotte Fællesboliger for Professorer eller S tud en ter, af hvilke de første ikke ere kjendte hos os, medens Regensen (Collegium Regium) og de af Valkendorf, Bork og Elers stiftede K ollegier3) frembyde Exempler paa de sidste. Paa den anden Side anvendes Ordet Collegia som Betegnelse paa højere Undervisnings­ an stalter uden Hensyn til, om de tillige ere bestem te til at huse de studerende. Saaledes var navnlig den ene af de fundatsmæssige Benævnelser paa de højere Skoler, som K ristian IV. anordnede i Stifts- stæderne, collegia ca th ed ralia4). Disse adskilte sig fra de almindelige Skoler ved den højere Undervisning i Teologi, Filosofi og Matematik, som deri meddeltes, og havde for saa vidt en væsentlig Lighed med Sorø Akademi, der derfor ogsaa findes benævnt K o lleg ium 5); men dog var der en Forskjel mellem Akadem iet og Kollegierne som Følge af, a t disse ikke havde samme selvstændige K arak ter som hint, men udelukkende meddelte en forberedende Undervisning. De vare nemlig indstiftede, „paa det Ungdommen des bedre og skikkeligere og bedre beredt kunde ind ­ stille sig paa U niversitetet“ 6). Mellem dette sidste og bemeldte Kolle­ gier er der følgelig en Væsensforskjel, som ogsaa fremhæves i Konge­ brevene, hvor de nævnes hvert for s ig 7). I Modsætning til denne nyere Sprogbrug, der saaledes skjelner mellem Universitet og Kollegium , maa im idlertid vel mærkes en ældre, i Følge hvilken Universitetet selv betegnes med det sidstnævnte U dtryk; den kan dog ikke paavises i dets ældste Periode, men i det mærkelige Udkast til Kirkeordinansen, som opbevares i Gehejmearkivet, erklæres det til Slutning for aldeles nødvendigt, „at heer udi R iiget oprettis ith høytii- 4) Meiners Geschichte I. S. 6. 1Y. S. 392—94. — 2) Jfr. Verlauft S. 23; Rørdam: Univ. Historie I. S. 17—18 ; Kjøbenhavns Kirker og Klostre S. : 90—97; Engeltoft: Nyt liist. Tidsskr. II. S. 16 tf. Suhm: Samlinger til dansk Hist. II. 1. S. 157, 160. Danske Samlinger II. 2. S. 183. — 3) Thura: Idea liistoriæ literariæ Danorum p. 105. Rørdam: II. S. 685; III. S. 320—2 1; 684—701, m. fl. Beckmann: Ilistoria communitatis. Reinhardt: Kommunitetet og Regensen. Baden: Journal II. S. 145; III. 122; IV. 118, 140; V. 105. — 4) Se om dem R. Nyerup: Udkast til Skildring af de latinske Skolers Historie S. 102—103; Bloch: Bidrag til Roskilde Domskoles Historie I. S. 20—33; 95—102. Bloch: Fynske Gejstligheds Historie II. S. 245. Rietz.: Skånske Skoleväsendets Historie S. 100; Gjellerup: J. D. Jersin S. 65; m. fl. — 5) Pontoppidan: Annales IV. S. 369: Collegium nostrum Soranum. — 6) Bloch.: Anf. Skr. S. 95. — 7) Kgbrev 21. Novbr. 1632 (Sj. T.): Vore Universiteter og Kollegier.

5 cleligt skøntt allmyndeligt Collegium eller ocli hielpis paa føder tliet, som nu e r“ 4) ; og efter Universitetets Fornyelse finde vi det lejlighedsvis benævnt m ed samme Navn. Saaledes er navnlig „gamle Collegii R ente“ i Universitetets Regnskab et andet Udtryk for den fra det æ ldste Univer­ sitet hidrørende Ind tæ g t-). Særlig bruges derhos Ordet Kollegium som Betegnelse for U niversitetsgaarden3), i Særdeleshed Avditoriebygningerne, collegium vetus og novum 4), og de enkelte A vditorier5). Ikke saa sjæ ldent m øder man ogsaa U dtrykket Kollegii Gaarden6), som paa Latin gjengives ved area collegii7) og derfor i Almindelighed maa forstaas om Univer­ sitetets Grund eller Plads, i Særdeleshed den for Bygninger fri Plads, eller Gaardspladsen. Den menes aabenbart, naar det berettes, at Konsi­ storium holdes in area co lleg ii8) (universitatis), eller naar det bevilges, at „Kollegii den store Gaard maa oplægges og saaledes forhøjes, a t Vandet kan bekomme Fald og Udløb“. Denne Bevilling meddeles den 4. Oktbr. 1643°), og efter den T id mindes vi ikke at have set Udtrykket: Kollegii Gaarden brug t noget Steds. Det Spørgsmaal kan nu rejses, om Universitetets Benævnelse som Kollegium nærmest staar i Forbindelse med dette Ords Betydning som Fæ llesbolig for Studenter eller som Læreanstalt. For det første taler den Omstændighed, at Benævnelsen netop fremkommer paa den Tid, da Universitetet fornyedes, og Fundatsen af 1539 vedkjender sig unægtelig den Tanke, a t saa mange Studenter som mulig skulde have Adgang til at bo paa selve U n iv ersitete t10). Men paa den anden Side bruger dog Fundatsen selv in tet Steds Benævnelsen Kollegium, og heller ikke findes senere den Del af U niversitets-G aarden, der fra først af var bestem t til at huse S tudenter, benævnt saaledes. Naar man nemlig har m ent, at Ordene Kollegium og Kollegii Hus i Kongebrevene 20. Febr. og 7. Marts 1593 sam t 8. Marts 1600 n ) betegnede en Bygning, hvori Studenter skulde have B o lig 12), da beror dette paa en M isforstaaelse, der skriver sig fra de m indre korrekte Udtryk i Kongebrev 29. Ju li 15 94 13); th i Ordene i selve Kongebrevet 20. Febr 1593 vise k la rt og bestem t, at Studenterne skulde bo andet Steds paa S tud iig aard en , medens Kollegiehuset skulde benyttes til A vditorier14). Universitetets Benævnelse som Kollegium skyldes derfor vist nok en friere Brug af det sidstnævnte O rd, i Følge hvilken det omfatter enhver højere Læreanstalt, i hvilken Undervisningen o Kirkeli. Saml. I. S. 115 . — 2) Nye Danske Magasin III. 1. S. 69 og 81 jfr. S. 76. Rørdam 1Y. S. 142. — 3) Rørdam IY. S. 251. — 4) Engelstoft og Yerlauff: Kjøbenhavns Universitets Bygnings Historie S. 7, 9 Note a. 10 Note c; m. fl. — 5) A. C. 16. Maj og 3. Juni 1635: i det lidet Studenter collegio veteri under bibliotheca; A. C. 25. Juni og 23. Juli 1642: M. Zoega kan læse m veteri collegio som tilforn; Engelstoft og Yerlauff S. 16 og 17. —- 6) Rørdam IY. S. 54, 251, 395 m. fl. — 7) Rørdam IY. S. 184: juxta aream collegii. b) A. C. 18. Juli 1628, 13. og 25. Apr. 1629 m. fl. — 9) Jfr. A. C. s. D. — 10) Cragii Additam. III. p. 93—96. Engelstoft og Yerlauff S. 6. — u ) Rørdam IY. S. 394, 398, 471. — 12) Engelstoft og Yerlauff S. 11. — 13) Rørdam IY. S. 400. — 1J) Rørdam III. S. 153.

6 sker ikke gjennem Overhøring, men gjennem Foredrag. F ra selve Anstalten føres da Benævnelsen videre til Bygningen og Værelserne, i hvilke Foredragene holdes, og derefter a tte r til selve de samme Steds holdte Foredrag, der lejlighedsvis findes benævnte collegia baade i Fundats 3. Marts 1732 § 17 og i Fdts. 7. Maj 1788 Kap. 1 §§ 7, 10, 11, m. fl. Men som disse Lovbestemmelser v ise , bruges Benævnelsen dog navnlig om Forelæsninger, der ere beregnede paa en snævrere Kreds, saaledes at collegia privata og privatissima modsættes lectiones publicæ, og i Nutiden bruges det anførte Udtryk vist nok aldeles ikke uden om de skrevne Forelæsninger, der ere indførte i „Kollegiehefterne“. Til foranstaaende Bemærkninger angaaende Benævnelsen Kollegium skulle vi endnu blot knytte et P a r Bemærkninger angaaende Benævnelsen G y m n a s i u m . Ogsaa med Hensyn til dette Ord kan skjelnes imellem en æ ldre og yngre Sprogbrug. I Følge den ældre om fatter det U niversitetet selv, der f. Ex. i ordinatio lectionum benævnes gymnasium universale, og i et Brev fra Rigens Raad til Kurfyrsten af Saksen gymnasium publicum 1), hvorimod de andet Steds brugte Betegnelser: archigym nasium -) og gym­ nasium sublim ius3) ikke forekomme hos os. I Følge den senere Sprogbrug er derimod Gymnasium den anden fundatsmæssige Betegnelse paa de af K ristian IV. anordnede S tiftssko ler4). For de øvriges Vedkommende forsvandt dog Betegnelsen snart, men derimod bevaredes den lige ind til Begyndelsen af dette Aarhundrede som det officielle Navn paa Odense lærde Sk o le5). Vi skulle ikke her indlade os paa en Undersøgelse af Forskjellen mellem denne Skole og andre, men blot fremhæve, at den var den eneste Skole paa ly n , fra hvilken der i ældre T id kunde dim itteres til U n iv ersitete t6), og som endnu i Slutningen al forrige Aarhundrede m eddelte en højere Under­ visning, saaledes at Disciplene der fra underkastedes en særlig Exam en7). A f Konsistoriums Akter ses derhos, a t Odense Skoles Rektor i ældre T id nød det Privilegium a t kunne dim ittere p riv a t8), hvad andre Rektorer ikke kunde. Det Fortrin, som Fundatserne af 18. Febr. 1621 og 17. Maj 1639 hjemlede Odenses og andre Gymnasiers Disciple, a t de strax kunde melde sig til Examen for Kosten saa vel som til A ttestats, have vi der­ imod kun en eneste Gang fundet anerkjendt i P ra x is 9). ) Müller: Staats Cabinet IV. S. 363. •— 2) Jfr. Sarti: De Claris archigymnasii Pononiensis Professoribus. — 3) Meiners IV. S. 391—92. — {) Jfr. S. 4. N. 4, Rskr. 2. Decbr. 1682 § 4: Gymnasierne, der ere i slet Stand og afgive grovere Disciple end Skolerne. J A . C. 15. Jan. 17 18 : Læst Kgbrev 7. s. M., at Rektor og Professores skulle forfatte en Fundats og Adg. om Læsningen paa Odense Gymnasium og samme til Konfirmation indsende. Fdts. 25. Juni 1718 i Hofmans Samling V. S. 40—52- jfr Kane. Prom. 23. Decbr. 1775; Rskr. 15. Maj. 1795; Resol. 25. Sept. 1801; Rskr 1 Oktbr. 1802 § 54 a. — 6) Nyerup: De lat. Skolers Hist. S. 52. — 7) Prom. 24. Decbr. 1775 og Ex. art. Protokol. — 8) A. C. 26 Juni i 686: Canutus Werch- meisterus, som er kommet til Akademiet med testimonium fra Rector scholæ Otti- niensis maa antages til depositionem, saasom gammel Praxis det tillader, medmindre episcopus derimod skulde protestere. _9) A. C. 26. Ju li 1826 5 Laurentio Nicolai et Jano Ihomæ, gymnasiastis Otthoniensibus, blev ex jure privilegii regii lovet at