KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

56 ogsaa de, der vare inskriberede um iddelbart i Henhold til Reskr. 7. Ju n i 1743, m a atte aflægge denne Prøve for a t stedes til Embedsexamen, vai m a n ’fra alle Sider enig o m 1). Promovere kunde Personer fra H ertug ­ dømmerne under samme Betingelser som alle andie ). 2) Adgang til Nydelse af akademiske beneficia tilstodes vel af K ristian 111. saa vel som af K ristian IV. og Frederik III. enkelte Sles­ v igeren) og af K ristian IV. endog H o lsten ere4); men en lovhjem let Adgang til Komm unitet og Regens antoges dog ikke a t tilkomme Pei sonet fra H ertugdømmerne. Den 27. Febr. 1605 forhandledes Spørgsmaalet i Konsistorium , og skjønt det til Slutning hedder: „nil poterat concludi“, vise dog Forhandlingerne tydelig nok, a t Professorerne vare m est stem te for den benægtende B esvarelse5). Senere synes vel Konsistorium tilbøjeligt til at dispensere for Slesvigeres Vedkomm ende6); men den ældre Regel fastholdtes dog i Rskr. 23. April 1745, uden a t der endnu skjelnedes mellem Slesvigere og Holstenere; tvæ rt imod indbefattedes de første i Reglen under B etegnelsen: holsati, i det Matriklen paa mange Stedei biugei U d trykk et: T und era-H o lsatu s, Haderslebia-Holsatus sam t skifter med U dtrykkene: Sunderburgo-Cimber og Sunderburgo-H olsatus7), indtil man endelig i Midten af forrige Aarhundrede naaede til Erkjendelse af, at de dog ikke vare egentlige Holstenere, og Reskr. 20. Oktbr. 1758 som Følge heraf bestem te, a t indfødte Slesvicenses ikke m indre end andre danske eller norske Studenter skulde antages til a t nyde Kosten paa K losteret, naar de i øv rig t fyldestgjorde Betingelserne derfor, og deres testimonia udviste, a t de ikke vare egentlig saakaldte H o lsten eie, men Slesvigere af Fødsel, „saasom U ndersaatterne i Slesvig ikke bør anses for andet,° end hvad de virkelig ere, nemlig rette danske, fødte inden Danmarks Riges G rænse“ 8). Indfødsretten 15. Jan . 1776 udvidede ikke um iddelbart Adgangen til beneficia; men efter at Begrebet Indfødsret først var fiem ­ kommet, laa det dog nær a t give det Anvendelse ogsaa paa dette Punk t; og Bkgj 20. Decbr. 1833 § 4 jfr. Rgl. 11. Febr. 1848 § 3 N r. 1 forud- Forkundskaber, der havde nærmest Forbindelse med lians Hovedstudium (Ind­ stillings-Protokollen). U. og Sk. D. Skr. 31. Avg. 1822 om, at en stud. medie., som er inskriberet ved Universitetet i Kiel, maa paa samme Maade, som forhen bar været tilstaaet andre fra Hertugdømmerne kommende studerende, stedes til en præliminær Prøve i Stedet for den filosofisk-Mologiske Examen. — ) Jfr. den b. op N. 3 cit. Betænlm. - 2) Ovenf. S. 19. - 3) Rørdam: I S. 235; IV. S. 597 Slesv Pvnv Efterretn III S 8. 18. — *) Kgbrev 20. Apr. 1627: en bøn af Provst Gerbai d Culemann i Rendsborg. A. C. 25. Marts 1625: Eftersom Yilbelmus ^ f dus Ho satus bolder sig fra Kommunitet, indtil hans Kontroversie med Jacob lheodon bliver udført, og derfor var begjærende, at man med det første vilde lade det komme ti1 en Ende, blev sagt, han nok alligevel kunde søge Kommunitet; jfr. A. C. 24. Marts, hvorefter begge de nævnte Personer liave været i Slagsmaal sammen. Matriklen 21 Juli 1624: Wilhelmus Alardus Crempensis. — 5) Rørdam: 111. S. 44» 4J. 6) 'A C 5 Oktbr 1622: Rector proponerede, a t Dr. Frederik mtercederede tor en studioso Flensburgensi at maatte faa Kost udi Kommunitetet om man skulde tale Maen. Cancellarium til derom. Blev svaret, at Tbeologi kunde selv derudi dis^ uensere 7) Den 20. Avg. 1775 immatrikuleres Paulus Brandt, Sunderburgo-Holsatus; den 5. Oktbr. 1676 kreeres Paulus Brandt, Sunderburgo-Cimber, til Bakkalavr. 8) Jfr. M. Skr. 22 . Novbr. 18 51; Linde: Meddel. 1849—5b S. 225, 1857—63 S. 56 57.