KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

142 Keglen vare tilfredse med, hvad der behagede Kansleren1), og havde han en Mand, som han vilde have anbragt i en eller anden Post, indvilgede de derfor gjærne enstemmig i hans Begjæring. Denne fremkom derhos ikke blot, hvor Talen var om Professor-Poster2), Præ stekald3) eller Stipendier4), men ogsaa, naar simple Bestillinger skulde besættes. Da saaledes i 1648 Klokkeriet ved vor Frue Kirke var vakant, ønskede Professorerne meget efter gammel Skik at give det som Belønning for lang og tro Tjeneste til Pedellen Stephan. Den 19. Juli s. A. proponerede imidlertid Rektor, at Kanslerens Vilje var, at Povl Sørensen skulde nyde Embedet, og derefter var alle enige om, at, hvis Kansleren ikke kunde bevæges, fik det at ske, som han vilde. Skjønt Kanslerens Udtalelser hyppig fremtræde i den beskedne Form af Kaad, Mening, Skjøn (judicium) o. s. v., blive de derfor i Almindelighed fulgte som Befalinger, og kun aldeles undtagelsesvis tilsidesatte, naar Universitetets korporative Be­ vidsthed bød d e t5). Undersøger man, i hvilke forskjellige Retninger Kanslerens Virk­ somhed udfolder sig, vil det ses, at han er: I. D e t O rgan , h v o r i g j e n n e m R e g e r i n g e n og U n i v e r s i t e t e t k o m m u n ic e r e m ed h in a n d e n . D e r f o r g a a A. a ll e M e d d e l e ls e r f r a R e g e r i n g e n t i l U n i v e r s i t e t e t ig je n n e m h am , li g e s o m K a n s l e r e n o g s a a e r d e n M y n d ig h e d , t i l h v em K o n g e n h e n v e n d e r s i g , n a a r h a n ø n s k e r en e l l e r a n d e n O p ly s n in g om U n i v e r s i t e t e t . Til Bevis paa denne Virk­ somhed hidsætte vi nedenstaaende Uddrag af acta consistorii, der ogsaa i andre Retninger kunne have deres Interesse: 1. Maj 1628: Refererede Magnificus, at Hr. Kansler havde kaldet ham til sig og lod ham vide, at Borgmester og Raad havde anholdt hos Hs. Maj., at Akademiets supposita maatte skatte med Borgerskabet,_ og begjærte, at Professores vilde konsultere, hvad man derudi skulde gjøre. Der menes, at der findes documenta nok i Fundationen om deres Privile­ gier, hvorpaa man alene faar at staa. 17. Maj 1647: Rektor proponerede, at Hr. Kansler paa Kongl. Majestæts og Danmarks Riges Raads Yegne var begjærende, at Professo- proponere for Professores, at de vilde unde D. Simoni Pauli den første Residens, som bliver ledig her paa Universitetet, og Kansler havde nævnt den Residens, som Helvig Sal. Dr. Niels Poulsen nu ibor i Studiestræde, og som Mag. Frommius har opteret; men dersom de ikke vilde gjøre det for hans Rekommendations Skyld, vilde han forskaffe Hs. Maj.s Befaling derpaa. — *) A. C. 23. Novbr. 1656: Decanus M. Spormannus gav til Kjende, at Hr. Kansleren var tilfreds, at den Tænchius, som var rejiceret, kunde tillige med andre approbatis blive deponeret, dersom Profes- soribus saa godt syntes. Professores vare gjærne tilfredse med det, som befaldt Kansleren. — 2) Jfr. neden for i Afsnittet om Lærernes Kaldelse. — 3) A. C. 6. Avg; 1642: Hr. Kansler var ved Mf«uin Rectorem begjærende, at Hr. Søren, Præst i Børnehuset, maatte sukcedere Hr. Jens i Kapellaniet til vor Frue Kirke, efterdi han er en smuk og exerceret Mand, hvorudi Proff. villig og gjærne consenterede. — 4) A. C. 22. Decbr. 1646: Proponerede Mf, us Rektor, at det var velb. Hr. Kanslers Vilje, at Chr. Steenbuchius skulde have det ny funderede stipendium mathematicum, som er lagt fra Roskilde Kapitel her til Universitetet. — 5) A. C. 28. Maj 16 3 1: Om M. Valentino, som begjærer Inscriptionem in matrieulam academiæ, var Magnif. Cancellarii Mening, at man kunde give Borgmester og Raad et Ord derfor, hvilket ikke syntes Professoribus raadeligt.