KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

Universitet i det 1.5de og følgende Aarhundreder fra Begyndelsen a f er­ holdt en saa indskrænket Jurisdiktion som Kjøbenhavns Unifersitei Forf. kan umulig have efterset den ene Hjemmel, han citerer, nemlig Bartholin *), hos hvem en korrekt Angivelse findes, øg med Hensyn til den anden, hvis Angivelse han har benyttet,, nemlig Fabricfus2), har han ikke lag t Mærke til, at denne frem stiller Tilstanden efter 1771. da Universitetets Jurisdiktion ved Fdg. 15. Ju n i s. A. var bleven indskrænket til en ren akademisk. B landt de materielle Privilegier kan først fremhæves Medlemmernes særlige Fredhellighed. Denne, der var af største Betydning for åe rejsende Skolarer under de middelalderlige Tilstande, i hvilke fremmede vare saa godt som re tlø s e 3), blev første Gang hjem let i Frederik I.s før omtalte Konstitution, som forbød at forurette en Skolar, navnlig ved at gjøre h am ansvarlig for en Landsmands Forseelse eller Gjæld, under Straf af In fam i og firdobbelt E rstatning. Bolognas S tattu ter tilsagde øgsaa åen skade­ lidende Skolar E rstatning a f Byen, naar Gjerningsmanden ikke kande yde den ■')• K ristian I.s Brev gaar ikke saa v id t; men det udtaler dog, at Lærerne, deres Elever og Husstand (familiares) i Kjøbenhavn og overalt i Kongens Riger og Lande skulle nyde en særlig kongelig F red og Be­ skyttelse. Derfor forbyder det ogsaa alle Embedsmænd og Undersaatter paa nogen Maade at tilføje Lærerne, deres Gods og undergive© Overlast eller berøve dem deres Ejendele og paalægger endelig i Særdeleshed Magi­ straten og Byfogden i Kjøbenhavn a t bistaa, beskytte og forsvare Lærere og Studenter mod al Vold og Uretfærdighed, hvis de ikke ville ifalde hans kgl. Majestæts Unaade. Af andre P rivilegier mærkes i Særdeleshed Friheden for offentlige Afgifter og Byrder, som dog i Bologna kun hjemledes forholdsvis sent og i et begrænset Omfang, navnlig for Læ re rn e5), medens den derimod i Paris fuldt ud indrømmedes sam tlige Universitetets Medlemmer ved en Række kgl. F d g r .6). E t lignende Privilegium hjem ledes vort Universitet ved Fundatsen af 1 5 39 7), og, som vi senere skulle se, har det spillet en meget betydelig Rolle i dets Historie. T il en vis Grad gjælder noget lignende om den Akcisefrihed, som ved en anden Række Fdgr. var ind­ rømmet Pariser U n iv ersitetet8), og som Fundatsen a f 1539 ogsaa hjemler, dog i et mere indskrænket Om fang8). Yi minde her om, hvad der er bemærket oven for angaaende den Betyd­ ning, som den alm indelige Bevidsthed tillagde det foranførte Indbegreb af Privilegier, og denne Betydning bedes atter vel erindret, naar vi senere se Professorerne kæmpe saa ihærdig for deres Bevarelse. Det var ikke en saadan smaalig Kamp for egen, privat Fordel, som den fra Nutidens Standpunkt kunde *) De ortu etc. p. 1.3. — 3) Über Academien, insonderheit in Dänemark S. 1 1 3 — ) Budmsky: Die Universität Paris S. 55—56. — 4) Savfonyi III. A 301. — ) Savigny: III. S 201. — Budinsky: S. 55. = T) Cragii Adctitam. III. S. 123. — ö) Budinsky: S. 55. — 9) Cragii Additam. III. S. 123—24.