KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

32 Universiteter, saaledes navnlig i P ra g , men dér viste sig det uheldige i samme ved Stridighederne mellem Czecher og Tyskere, der endte med de sidstes Udvandring, som tilføjede U niversitetet et varigt K næ k 1). I W ien , hvor Inddelingen ogsaa var bleven optagen, bortfaldt den af sig selv2), og andet Steds blev den fra først af opgiven. Som Bestanddel af Universiteternes officielle Organisation var Nationsinddelingen derfor for­ svunden, længe før vort Universitet stiftedes, og vi finde heller ikke Spor til den hos os, hvor ogsaa det fornødne faktiske Grundlag, nem lig den ta l­ rige Frekvens af Medlemmer fra forskjellige Lande, savnedes. Mærkeligere er det derimod, a t der heller ikke findes videre Spor til Dannelsen af Landsmandskaber mellem Studenterne fra de forskjellige R iger og P ro ­ vinser; kun de norske Studenter have i sin T id haft et eget Kollegium i St. Pedei s træ d e 3), og ved Opbuddet i Aaret 1700 organiseredes lige­ ledes sam tlige Studenter i Kompagnier efter de forskjellige R iger og P ro v in se r4). A t en akadem isk Forening paa den anførte Maade havde dannet sig, var vel strængt tag et tilstrækkeligt til a t konstituere Begrebet om et Universitet, Men saa længe den ikke retlig var stillet anderledes end enhver anden privat Forening, dannet af hvilke som h elst andre Personer, vai dei ingen Anledning til sæ rlig a t nævne den som en Universitas frem for andre. Det modsatte blev først Tilfældet, naar Foreningen blev „p ri­ vilegeret“; og P rivilegier vare som Følge h eraf i den alm indelige Opfattelse lige saa nødvendige for Universitetet som for Studiet. I de m est ampie Udtryk tilsikrede da ogsaa Pavebullen vort Universitet alle de Fo rrettigheder, der paa nogen som helst Maade af Fyrster eller Paver vare bievne tillag te noget Universitet i Verden, i Sær­ deleshed Universitetet i Bologna. Denne Bestemmelse undlade Professorerne heller ikke endnu i langt senere T ider a t paaberaabe s ig 5); ja i en Be­ sværing fra 19. Oktbr. 1763 nøjes de ikke med Bologna, men tage endog P aris m e d .6) K,mk: Geschichte der Universität Wien I. S. 20, 60. — ) Rørdam: IY. S ‘224 — ) Frantzen: Gjenlyd af danske og norske Søheltes lapperhed I. fe. 66—65. — 5) Rørdam: IV. S. 594 (1608); A. G. 15. Dechr. 1655. Jak. Knudsen mener, at efterdi Academia Hafmensis er funderet paa Academiæ Bononiensis statuta og pnvilegia, kunde man vel rette sig derefter (i Spørgsmaalet om Professorernes &æde og Rang). b) Kong Kristian I. forhvervede dette Univer­ sitet lave feixti IY.s Rulle, at det skulde nyde samme Privilegier som Univer­ siteterne i Bologna og Paris havde (Kop. B. fol. 502). At det sidste medtoges, skete i øvrigt næppe uden Hensigt, thi Striden drejede sig om, hvor vidt et Par almindelige Reskr. af 24. Sept. 1762 og 8 . Juli 1768, der paabød Udredelsen af visse militære Udgifter efter Grundtaxten, ogsaa omfattede Professorresidenserne med flere akademiske Bygninger, hvilket Magistraten formente. Professorerne gjorde derimod gjældende, at i Kraft af Privilegiet i Fundats 1782 S 98 maatte ceres Bygninger altid anses undtagne, naar de ikke vare særlig medtagne, og anføre til Støtte derfor: Just saadant et Privilegium var det sidste eller et af de sidste, Universitetet i Paris havde faaet, da Kr. 1 . funderede dette deres Mai.s Universitet etter at have taaet Pavens Bulle, at Universitetet her skulde nyde samme Privilegier som det Parisiske. Derpaa citeres lange Stykker af Crevier: Histoire de l’université cie Fans IV. p. 887; V. p. 814, 417. t> ) 1 eT-v.&'r,69- T