KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

127 dighedens Indehaver og Organerne for dens Udøvelse, maa denne Adskil­ lelse derimod vel fastholdes for Tiden efter Universitetets Fornyelse. Lige siden Universitetet i Aaret 1537 blev en ren Statsanstalt, har nem­ lig den øverste Styrelse af dets Anliggender i forvaltningsretlig Henseende ligget i Kongens Haand. Men derimod har unægtelig Omfanget af den Myndighed, som aktuelt tilkom ham over for Universitetet, varieret til de forskjellige Tider, og det samme gjælder om de Organer, ved hvilke den er bleven udøvet. I sidstnævnte Henseende kan navnlig skjelnes imellem I. de almindelige Statsorganer, som efter hinanden have været: Kancelliet, Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler og Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, samt II. de særlige, fun­ datsmæssige Organer, nemlig Konservatorerne, og iblandt dem i Særdeleshed primus conservator, ogsaa kaldt Universitetets Kansler eller Patron. Ved Siden af den begrebsmæssige Adskillelse imellem de anførte to Arter af Organer fandt imidlertid en faktisk Forbindelse Sted mellem dem som Følge af, at den sidstnævnte eller Universitetets Kansler fundatsmæssig var bestemt at skulle være den samme som den Statsembedsmand, der var Chef for Kongens Kancelli, saa at dettes Betydning som Forvaltnings- oigan først blev aktuel, naar der ingen Patron fandtes, eller efter at denne ikke længere faldt sammen med den nævnte Statsembedsmand. et første Tilfælde giver ikke Anledning til videre Bemærkninger, men i andet Fald træder Forholdet mellem Kancelliet og Patronatet klart rem og belyser den sidstnævnte Institutions sande Væsen. Dette er imidlertid først Tilfældet i Schack-Kathlous og Hertugen af Augustenborgs Tid og ved Fremstillingen af deres Patronat ville vi da tillige faa Lejlig­ hed til at gjøre Rede for Kancelliets Forhold til Universitetet, saa at dette ikke behøver at gjøres til Gjenstand for en særlig Behandling. Oldenen i den efterfølgende Fremstilling vil herefter blive den, at vi først omhandle Kongen som den øverste Myndigheds Indehaver og der- eftei de forskjellige Organer for Myndighedens Udøvelse, nemlig Konser­ v e s e n V f I 16" P i - ° n °g 1 Forbindelse med ham hans Medhjælp: P io -eller Vicekansieren, Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. § 21 . K o n g e n . W / tjl Omfanget, hvori, og Maaden, hvorpaa Kongen selv ha taget Del i Styrelsen af Universitetets Anliggender, maa skjelnes hen­ holdsvis mellem Tiden før 1660, fra 1660 til 1849 og efter det sidstnævnte t • den første Periode var Kongens Myndighed over Universitetet som Læreanstalt for saa vidt formelt indskrænket, som Universitetet selv kaldte Lærerne; men Kongen konfirmerede dog Valget og rekommenderede der­ hos ogsaa i mangfoldige Tilfælde en bestemt Kandidat eller befalede lige­ frem, at Universitetet skulde kalde ham. Enkelte Gange beskikkede 0£r lønnede han derhos Professorer aldeles extraordinært, ligesom ogsaa Rente