KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

n A llerførst maa fastholdes, at en formel Udfærdigelse af et beseglet Exemplar af Statutterne slet ikke har fundetS ted. Dette bevises ved den Passus i Æ rkebispens Brev af 28. Oktbr. 1479, som lyder: statu ta cum quadam præfatione præmissa, quorum minutam o r i g in a l em , collacionatam et auscultatam , nobis reservamus. M inuta originalis kan ikke betyde andet end selve det oprindelige af Bispen godkjendte Udkast, hvoraf Universitetet modtog en med en Fortale indledet Renskrift, i fuldkommen Overensstem­ melse hermed er den Skikkelse, hvori Statutterne findes indførte i det forelig­ gende Haandskiift, og man kan følgelig ikke grunde nogen Indvending’ mod vor Paastands R igtighed paa den abrupte Form, hvori de foreligge.*5 Æ rkebispens U d tryk : m inutam originalem nobis r e s e r v a m u s , viser dernæst, a t det oprindelige Udkast til S tatutterne ikke hidrørte fra ham, da han ellers ikke havde behøvet udtrykkelig at forbeholde sig det. Udkastet maa derfor antages at være udarbejdet ved Universitetet, hvilket ogsaa af andre Grunde har Formodningen for sig. Selv om intet udtrykkeligt Vidnesbyrd derom forelaa, vilde det vel været i høj Grad rim eligt, a t Peder Albertsen tillige med de andre Doktorer og Magistre hovedsagelig havde besørget A rbejdet ved Statutternes Udfærdigelse. Men til Overflødighed erklærer Æ rkebispen udtrykkelig selv i Brevet, at han har overladt Udførelsen af sine Forretninger ved Universitetets Oprettelse til Vicekansler Peder Albertsen i den G rad, at det endog siges a t være op rettet ved ham , ligesom S tatutterne selv vidne om Rektors og Lærernes Medvirkning. Den naturligste Forklaring af de oven anførte Ord er herefter den, at Universitetets Udsendinge medbragte et U dk ast, som rimeligvis alt forinden havde modtaget Ærkebispens foreløbige Godkjendelse, og en derefter forfattet Renskrift, af hvilken Æ rke­ bispen efter en forudgaaende Jævnførelse beholdt den første, medens den anden tillige med Brevet, som legitimerede dens Gyldighed, overgaves Univer­ sitetets Udsendinge. Men denne Renskrift maa netop antages at have væ iet indført i den foreliggende liber statutorum . Hele Udstyrelsen af denne med Begyndelsen af de 4 Evangelier og Billedet af den korsfæstede kan aabenbart ikke anses som en Tilfældighed, men har fornuftigvis skullet tjene til en Slags Indvielse af den Bog, der var bestem t til at optage selve det renskrevne Udkast. A t man begyndte med at indføre Eds- foimularerne, lader sig forklare som Følge af den praktiske Trang til deies Brug, som nødvendiggjorde, a t de indførtes først og særskilt. hoi at liber statutorum indeholder det renskrevne Udkast til Sta­ tutterne, taler end videre den Omstændighed, at den medgaves Professorerne, naai de dioge til Tinge for at værge Universitetets R ettigh ed er1); thi Tvende af Professorerne skal drage til Herredag, kommer eller ikke, da skal dog en anden der hen. Og i r i r r i ; Trasmi S1§’ resolvere; om han kan komme til at drage eller ikke, og n uA,e/ j Oelstrupius at ville tage vare paa i hans Fraværelse, om han did forrejser. i L °iV , ’??mi,, D 0 kumenter, nemlig de to kgl. Domme , Universitetets Fundats, Roskilde Kapitels Dom, ju ram e n to rum librum ; 29. Apr. s. A. Dr. lomas og hogden skal gives en Fuldmagt nomine universitatis, og skal dem med- i , iT V i - r 1 - ontn.^Tv.’ rp,