KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

129 ficeret Person skulde kaldes til Professor, eller han vilde berøve Profes­ sorerne deres fundatsmæssig hjemlede Indtægter. Exempelvis skal saaledes fremhæves, at da Kansleren den 1. Marts 1623 lod tilkjendegive Konsi­ storium ved Dr. Brochmand, at Kongen vilde, at Dr. Peder Stures Efter­ leverske maatte nyde det ganske annum gratiæ af hendes salig Husbonds Præbende i Koskilde, svaredes, at „Universitetets Fundats ej tilsteder det, livorpaa noget skriftligt skal forfattes og magnifico cancellario ceuli- bellus supplex exhiberes og der udi indføres, at Professores meget hellere ville kontiibueie noget af deres eget til forue Enke, dersom hun behøver det, end præjudicere privilegiis academicis. Enevældens Indførelse bevirkede ikke øjeblikkelig nogen gjennem- gribende Forandring i Styrelsessættet, men Følgerne deraf viste sig først til fulde i Frederik IY.s Tid. Da gjennemføres en fuldstændig Koncentration af Styrelsen i Kongens Person, saaledes at næsten ingen administrativ Foranstaltning træffes uden i Henhold til kongelig Reso­ lution. I Særdeleshed forøges efter 1660 Kongens umiddelbare Deltagelse i Universitetets Styrelse derved, at han begynder regelmæssig at ud­ nævne de normerede Professorer og modtage deres Troskabsed, ligesom han fremdeles ansætter Professorer uden for de normerede Pladser. At de enevældige Konger indtil Kristian VI. inklusive kreerede doctores bullati er allerede anført, og i Følge Resol. 1. Novbr. 1808 krævedes i alle Til­ fælde Kongens Avtorisation til Gradernes Meddelelse, ligesom den i Følge Fdg. 9. Jan. 1824 § 5 endnu kræves til Udnævnelse af Æresdoktorer & Den Bevillingsmyndighed, som Universitetet tidligere havde udøvet alene eller i Forening med Kansleren, bortfaldt efter Kristian Y.s Tid oo- i Stedet for indtræder et System af kongelige Bevillinger. Som e t'ß i- ciag^ til Sædernes Historie kan navnlig mærkes den Mangfoldighed af Oprejsninger for Lejermaal og lignende Forseelser, der i Kristian Y.s oo- 1 j eil|^ ^ S me(^^e^ es S tudenter1)) indtil Forandring indtraadte under Kong Kristian YL, og Reskr. 9. Maj 1738 satte en Grænse for denne laxe Bevillingspraxis. Men ved Siden deraf gives ogsaa rent akade­ miske Bevillinger, saa som Oprejsning for Relegation2), Bevilling til at være Prof. emeritus eller honorarius, til at promoveres3) eller disputere

enker) 31 M -d 1 C 7 i : 9 a t • ?;. Jfarts

(m°d at give noget til fattige Præste-

toj. -Iegn.;, o. rebr. 1699 for Barthol. Deichmann (Kopi B.). 17