KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

Den Forskjel mellem Universitet og Akadem i, der saaledes har Hjemmel i vor regelmæssige, historiske Sprogbrug, stemmer i det væsent­ lige ogsaa med den andet Steds gæ n g se1). Yi forlade hermed Ordet Akademi for a t dvæle lid t ved en anden dog langt m indre hyppig Benævnelse paa Universitetet, nem lig K o ll e g i u m . I snævreste Forstand betegner dette Ord, for saa vidt det vedkommer os her, en Anstalt, i hvilken studerende kunne bo og modtage Undervisning. En saadan A nstalt havde vi en kort Tid i K arm elitter-K o lleg iet, ved hvilket den berøm te Povl Helgesen (Paulus Eliæ) læ rte 2). Men Udtrykket forekommer dernæst ogsaa i forskjellige videre Bemærkelser. P aa den ene Side bruges det saaledes om blotte Fællesboliger for Professorer eller S tud en ter, af hvilke de første ikke ere kjendte hos os, medens Regensen (Collegium Regium) og de af Valkendorf, Bork og Elers stiftede K ollegier3) frembyde Exempler paa de sidste. Paa den anden Side anvendes Ordet Collegia som Betegnelse paa højere Undervisnings­ an stalter uden Hensyn til, om de tillige ere bestem te til at huse de studerende. Saaledes var navnlig den ene af de fundatsmæssige Benævnelser paa de højere Skoler, som K ristian IV. anordnede i Stifts- stæderne, collegia ca th ed ralia4). Disse adskilte sig fra de almindelige Skoler ved den højere Undervisning i Teologi, Filosofi og Matematik, som deri meddeltes, og havde for saa vidt en væsentlig Lighed med Sorø Akademi, der derfor ogsaa findes benævnt K o lleg ium 5); men dog var der en Forskjel mellem Akadem iet og Kollegierne som Følge af, a t disse ikke havde samme selvstændige K arak ter som hint, men udelukkende meddelte en forberedende Undervisning. De vare nemlig indstiftede, „paa det Ungdommen des bedre og skikkeligere og bedre beredt kunde ind ­ stille sig paa U niversitetet“ 6). Mellem dette sidste og bemeldte Kolle­ gier er der følgelig en Væsensforskjel, som ogsaa fremhæves i Konge­ brevene, hvor de nævnes hvert for s ig 7). I Modsætning til denne nyere Sprogbrug, der saaledes skjelner mellem Universitet og Kollegium , maa im idlertid vel mærkes en ældre, i Følge hvilken Universitetet selv betegnes med det sidstnævnte U dtryk; den kan dog ikke paavises i dets ældste Periode, men i det mærkelige Udkast til Kirkeordinansen, som opbevares i Gehejmearkivet, erklæres det til Slutning for aldeles nødvendigt, „at heer udi R iiget oprettis ith høytii- 4) Meiners Geschichte I. S. 6. 1Y. S. 392—94. — 2) Jfr. Verlauft S. 23; Rørdam: Univ. Historie I. S. 17—18 ; Kjøbenhavns Kirker og Klostre S. : 90—97; Engeltoft: Nyt liist. Tidsskr. II. S. 16 tf. Suhm: Samlinger til dansk Hist. II. 1. S. 157, 160. Danske Samlinger II. 2. S. 183. — 3) Thura: Idea liistoriæ literariæ Danorum p. 105. Rørdam: II. S. 685; III. S. 320—2 1; 684—701, m. fl. Beckmann: Ilistoria communitatis. Reinhardt: Kommunitetet og Regensen. Baden: Journal II. S. 145; III. 122; IV. 118, 140; V. 105. — 4) Se om dem R. Nyerup: Udkast til Skildring af de latinske Skolers Historie S. 102—103; Bloch: Bidrag til Roskilde Domskoles Historie I. S. 20—33; 95—102. Bloch: Fynske Gejstligheds Historie II. S. 245. Rietz.: Skånske Skoleväsendets Historie S. 100; Gjellerup: J. D. Jersin S. 65; m. fl. — 5) Pontoppidan: Annales IV. S. 369: Collegium nostrum Soranum. — 6) Bloch.: Anf. Skr. S. 95. — 7) Kgbrev 21. Novbr. 1632 (Sj. T.): Vore Universiteter og Kollegier.