KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

139 Omstændighed, at der paa forskjellige Steder i Kilderne tales om Naadens- aar efter h am *), thi der er herved Tale om Naadensaar i St, Lorens Kapel, dei efter Niels Kaas s Tid fulgte den kongelige Kansler, saa vel som i andre Præbender, hvoraf Universitetet nød Halvdelen. Spøigei man dernæst om Kanslerembedets retlige Betydning, da maa først fastholdes, at Kansleren allerede som Kongens Kansler stod i et vist embedsmæssigt Forhold til Universitetet; thi som Statsanstalt var dette undergivet Statens Myndighed, og selv om ingen Universitets­ kansler fandtes, maatte der følgelig dog være et Regeringsorgan, ved hvilket denne Myndighed kunde udøves; men dette Organ var netop Kancelliet. Dertil havde saaledes Universitetet at indlevere Forslag og Betænkninger, som afkrævedes det af Regeringen2), og derigjennem&ud- færdigedes de Universitetet vedkommende Expeditioner3). Som Følge heraf kan det foranførte Spørgsmaal nærmere præciseres derhen: Hvilken retlig Betydning havde det, at Kansleren foruden i sin Egenskab som Kongens Kansler tillige stilledes i Forhold til Universitetet som dets egen Kansler? Svaret herpaa lyder, at han derved stilledes i et særligt, nærmere Forhold til samme, end der allerede fulgte af hans almindelige politiske Hverv. Virkningen deraf ytrer sig baade formelt og materielt; formelt, for saa vidt som der ved Siden af den officielle Skriftvexel gjennem Kancelliet plejes fortrolige Underhandlinger med Kansleren personlig, saaledes at han f. Ex. faar Konsistoriums Erklæringer til Gjennemsyn, inden de indbringes i Kancelliet4); materielt derved, at der ved Siden af Kans­ lerens almindelige politiske Virksomhed paalægges ham et særligt fundats­ mæssigt Hverv med Hensyn til Universitetet. Indholdet deraf er angivet i Fundatsens ovenanførte Forskrift; men spørge vi omUdførelsesmaaden, viser der sig en ikke ringe Forskjel mellem de forskjellige Kanslere. E t evis paa, hvor lidet der kunde gjøres ud af Opgaven, leverer den første Kansler, Johan Friis. De Fortjenester, som han maatte have indlagt sig ua -1 sai°Hr i(a! ! w A 29' 16581: Rektor refererede, at Tilemand Knudsøn s . kanslers Arvingers Vegne begjærede at vide, om Universitetet vilde olde sig til Aaadensaaret, eftersom det i forrige Kanslers Tider ei havde været l l f Z T r ’- ° g åeT Sid8t^ Herres Merite" Universitetet i j v ir ringere ÆrhrtdiJhS1? 8' i V01'paa e fleste Professorum Vota var, at Rektor med største ø ighed foi den sal. Herres Meriters Berømmelse vilde repræsentere de velh Herrer Universitetets slette Tilstand i denne Tid, som deil seK o ? v e l bevidst var og den Uligbed, som var mellem dem og de tvende forrige Kansleres Arvinger’ sætte altingTi? ? e Enke, den anden Enke og mange umyndige Børn; dog derhos sætte alting til deres egen Diskretion. - 2) A. C. 8. Jan. 1625- Kgl Mai s Bre nogetTerom8 o I T l x 1 , at Professores skulde forfatte noget aerom og stiax indlevere det i Kancelliet. 9. Jan. 1627: Læst kg] Mai s derpaa^mUægwq i ¿ aard1e].paa plenøe at mageskifte med Axel Arnfeldt. Skal Svar — i Jfr f F y h. . £;f samme ikke kan ske, fordi det er imod Fundatsen. Bønder i' Skal' A ^ 10' Apr' 16 51 om> at Universitetet selv maa

lægge sine

Kansfiens o S r e ' b T , Betænknino- em,, L n endnu ik k f’er gaaet T w T å deres Erklærinl vordm-Tf

S" ' ! »»««skrevne efter Hr. 652: Professorerne nægte at afgive en ’ om P ra\ begaaet af eii Skoledreng, fordi der ombede Rectorem, at han, naar samme 1 ° gr>

i V

før den

1

for&ttet> ^ lade Kansleren Se den>