KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

86

Særlig skal blot fremhæves, at den foran førte Fdg. 9. Jan. 1635 tillige bestemte, at Regensens Oratorium skulde være Studenternes ordinære Sognekirke, ved hvilken Tjenesten forrettedes af Frue Kirkes Kapellaner, indtil der i Henhold til Kgbrev 21. Avg. 1635 O ansattes en egen Sogne­ præst ved samme. Art. 5 og 6 angaaende stipendia reg ia, som skulde bortgives efter forudgaaende Konkurrence og nydes ved bestemte Universiteter, som an- vistes den vedkommende af collegio theologico, for at han ikke skulde soge dem, der var suspekte for Religionen, udfyldtes senere ved Fdg. 28. Febr. 16242), som for Jesuiternes Skyld forbød danske at studere i hele Prøjsen, hvilket Forbud dog atter ophævedes ved Kgbrev 22. Maj 1632'-), efter at Jesuiterkollegiet i Braunsberg var blevet nedlagt, hvorimod de rejsende Stipendiaters Forhold endelig reguleredes ved Kgbrev 3. Febr. 16392) , som navnlig forbød dem at paatage sig Pædagogier for Herre- mænds Børn eller at peregrinere, hvorimod de skulde forskrives til et bestemt Akademi i Tyskland. I Forbindelse med den fremhævede Række Forskrifter angaaende Studenterne kan endelig endnu erindres, at Kristian IV. ogsaa gav de første Bestemmelser angaaende deres Kredit, navnlig ved Fdg. 17. Maj 1642 3). Artt. 7—12 handle om Professorerne. Den første foreskriver, at ingen maa admitteres til nogen Profession uden de, som tilforn have disputeret publice, absque præsidio, opponentibus professoribus. Denne Forskrift er det første Ophav til de disputationes pro munere, som endnu findes paabudte i Fdts. 31. Marts 1732 § 7 og 7. Maj 1788 Kap. I. § 14. En yderligere Betingelse for Ansættelsen tilføjedes ved den udvalgte Prins Kristian V.s Brev 17. Decbr. 1625, som paabød, at ingen Professor maatte antages ved Akademiet, med mindre han forud deklarerede sig at være Augustanæ confessionis anni 3 0 4), jfr. Fdts. 31. Marts 1732 § 9, 7. Maj 1788 Kap. I. § 15, Concl. consist. 28. Febr. 18725). Art. 8 paabyder dernæst, at Professorerne skulle læse og dispu­ tere publice og privatim, saa tit om Ugen og om Aaret, som dem befales, og det, som Universitetet kan være til Gavn og Ære. Samtidig her­ med godkjende imidlertid Novellerne udtrykkelig den ejendommelige Sætning, hvis Gyldighed gjennem lange Tider har voldt Universi­ tetet stor Fortræd, at en Professor i paakommende Tilfælde kunde lade sit Emhede besørge ved Fuldmægtig. Art 12 forbyder nemlig Profes­ sorerne, episcopus undtagen, paa egen Haand at begive sig ud af Byen og forsømme deres lectiones; men hvis saadant bevilges en enkelt, skal han dog konstituere en anden concilio et autoritate rectoris, som de kan vorde ens derom. I Art. 9 paatales endelig, at Professorerne tilbringe den meste Tid med Dikteren af det, som de have sammenflikket af andre Autoribus, S. 609.—65. — ') Sj. Tegn. — 2) Sj. Tegn. — 3) Sj. Reg. — 4) Kirkeh. Saml. VII. S. 604. — 5) Goos: Aarb. 18 7 1—73 S. 5—7.