KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

ligefrem t i Bullen af 1475 som i Bullen af 1419 x) ; men indirekte er dog d et samme bestem t derved, at der er tilla g t promoti ved Kjobenhavns Universitet alle de samme Privilegier som dem, der promoveredes ved et hvilket som h elst andet og isæ r ved Bolognas Universitet, hvilket bemeldte Privilegium udtrykkelig var tilla g t2). Om den Magt og Myndighed, som K irken paa den anden Side øvede over S tu d ie t, vil senere blive ta lt. Her skal kun fremhæves, a t dets Anerkjendelse af andre studia generalia og de af dem meddelte Grader noksom fremgaar af det juridiske F aku ltets S tatu tter, der erklære en andet Steds promoveret for b erettig et til Optagelse som saadan, naar han blot aflægger Ed til F a ku ltete t og betaler en vis K jendelse3). § 3 . S t u d i u m g e n e r a l e . — Fortsættelse. I Følge den Betydning, der saaledes tilkom Udtrykket studium generale, er det i sin Orden, a t det forsvinder ved Reformationen. Ju rid isk ta lt ophævede den nem lig for de reformerte Landes Vedkom­ mende det internationale K irkesamfund med den fælles overordnede Myn­ dighed, der dannede det retlige Baand mellem Universiteterne, og satte Landskirker og Landsherrer i Stedet. Sam tlige protestantiske Univer­ siteter bleve paa denne Maade til Landsuniversiteter, og dette g jald t ogsaa om Kjøbenhavns Universitet. Det klare Bevis herfor yder Fun ­ datsen af 1539, i hvis Indledning K ristian III. erklærer at have restavreret U niversitetet „in commodum reipublicæ et regnorum ho rum “ ; vel føjer han til „atqne adeo in usum ecclesiæ Christi et salutem m u ltorum “, men det er dog kun Landskirken, som derved haves for -Øje, hvilket k la rt fremgaar af de efterfølgende Ord „u t sic per doctos viros consulamus regnis nostris et politiis, maxime vero to t ecclesiis quarum aliquot m illia sunt in hisce re g n is;“ og det Synspunkt, der saaledes er u d ta lt i den første Fundats, er ogsaa fu ldt ud fastholdt i den sidste af 7. Maj 1788, i hvis Begyndelse d et hedder, at Universitetet er blevet stiftet af Kongens Forfædre, for at sammes Indretning paa kraftigste Maade kunde tjene til a t udbrede og befordre saa vel den sande Religionskundskab som og allé andre nyttige Videnskaber i d i s s e R i g e r o g L a n d e . Den fulde Betydning af den Væsensforandring, U niversitetet saaledes undergik ved Reformationen, ville vi komme tilbage til neden for i en anden Sammenhæng. Her skal kun fremhæves dens Indflydelse paa de før nævnte Regler om I. fremmedes Adgang til Universitetet og II. de paa fremmede Universiteter erhvervede Graders Anerkjendelse ved samme. I. De foranførte Udtalelser i Fundatserne om ø jem e d e t med Univer­ sitetets Stiftelse hjem le paa ingen Maade, a t fremmede nødvendigvis skulde være udelukkede der fra. Tvæ rt imod er der ingen fundatsmæssig

o Pontoppidan II. S. 525. — 2) Ovenf. S. 10. — 3) Ser. R. D. VIII. p. 334.