KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

152 anden alvorlig Tiltale til Rektor, der maatte bede sit pater peccavi og love Bod og Bedring. Den 31. Jan. 1646 gav nemlig Rektor til Ejende i Konsistorium, at lian i Aftes havde været hos Hr. Kansler, som i højeste Maade havde ivret over Professorernes saa vel som Borgerskabets store Ulydighed imod Hs. Maj.s Mandat og Reces med Gaver til Bryllupper at give, som dog geraadede dem selv og andre til største Afbræk og Skade paa deres Formue. Samme Tid havde Hs. Mfcens spurgt, hvem der var fiscalis hos Akademiet. Da Rektor svarede, at Akademiet ikke havde nogen anden Fiskal end ham selv, spurgte Kansleren ydermere Rektor, om han ikke selv gav Foræringer eller vidste, at Professorerne gave dem, naar de bleve bedte til Bryllup, og da Rektor ratione conscientiæ ikke kunde nægte saadant, forundrede Kansleren sig storlig over, at Professorerne, som lærte andre af Guds Ord at være Øvrigheden lydig, ikke selv foregik dem med et godt Exempel, og raadede dem fra at forse sig imod Kon­ gens Paabud, hvorover Rektor obstupescerede og bad om Forladelse og undskyldte sig og sine Kolleger efter Lejligheden, det bedste muligt var, og lovede at ville foreholde sine Kolleger det og raade Bod derpaa af yderste Formue, hvilket og Hr. Kansler befalede ham serio at efterkomme, og sagde sig i lige Maade at have talt med Borgmester Hans Nansen paa Byens Vegne, med højeste Formaning, at, dersom der ikke raadedes Bod herpaa, kunde man være forsikret om, at det vilde blive gjort, som vilde fortryde os alle og enhver. Efter at Mf"s Rektor havde be­ rettet Professorerne dette, lovede de, at saadant skulde blive efterkommet af dem. 3) Tilsynet med Universitetets økonomiske Forvaltning øvedes ikke i noget stort Omfang af Kansleren. Om hans Medvirkning ved de øko­ nomiske Dispositioner, der væsentlig indskrænkede sig til Byggeforeta­ gender og lignende Foranstaltninger, er det fornødne bemærket oven for. Ligeledes er fremhævet, at Fundatsen udtrykkelig fritog Kansleren for at være til Stede ved Regnskabets Aflæggelse; om han end i Begyndelsen kan ses at have kvitteret for det, i alt Fald en enkelt Gang1), var dog senere det modsatte Reglen. Den Lakune, der fremkom ved Konservatorernes Forsvinden, fandt ingen Kansler sig foranlediget til at udfylde hverken selv eller ved andre. III. K a n s l e r e n s r e f o rm e r e n d e V i r k s o m h e d giver ikke Anledning til videre Bemærkninger. Samtlige Kanslere maa vel forud­ sættes at have medvirket ved den akademiske Lovgivning i deres Tid; men særlige Oplysninger om deres Medvirkning derved foreligge ikke, naar undtages, hvad der tidligere er meddelt om, at Kansler Friis til Kragerup var Medlem af den Kommission, der udarbejdede novellæ constitu- tiones2). Derhos kan erindres Kansler Sehesteds Betræbelser for Ind­ førelsen af en attestatio philosophica3), som dog ikke førte til noget

') Rørdam III. S. 480 N. 2. — 2) Ovfr. S. 84—85. — 3) Ovfr. S. 98.