KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

Kancelliet, i det Forbindelsen med samme kun bestod i den korte Tid fra 28. Septbr. 1787 indtil Juni 17881), da Schack-Rathlou baade var Præsident i Kancelliet og P a tron ; for den lier omhandlede Periodes Ved­ kommende gjælder det følgelig om nærmere at belyse Forholdet mellem de nævnte to Myndigheder, som dog stiller sig noget foiskjelligt til de forskj ellige Tider. I Almindelighed kan det siges, at Overtilsynet med Universitetet paa Statens Vegne fortes af Kancelliet, hvilket ses af Resol. 3. Juli 1805, ved hvilken „den det danske Kancelli hidtil overdragne Overbestyrelse“ af Universitetets Anliggender gik over til Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler. Da Kancelliet ved kgl. Resolution 20 Novbr. 1799 deltes i Departementer, bleve de Universitetet vedkommende Sager henlagte under 1ste Departement. Naar det i en Konsistoriums-Betænkning af 24. Apr. 1837 hedder, at dette Universitetets Forhold til Kancelliet forst synes at have udviklet sig i den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, vil det af det tidligere bemærkede fremgaa, hvorledes denne Sætning er at forstaa. Kancelliet har til alle Tider staaet i et Slags latent Overordnelsesforhold til Univer­ sitetet, men dette Forhold traadte først aabenlyst frem som saadant, da Kancelliets Chef ikke længere var Universitetets Patron. I Modsætning til Kancelliet var derimod Patronatct en særlig aka­ demisk Myndighed, der fra Begyndelsen af ikke havde nogen bestemt Plads i den politiske Forvaltningsorden, men først efterliaanden blev ind­ draget som selvstændig anerkjendt Led i samme. Dette skulle vi godt- gjøre nærmere. 1) Kommunikationen mellem Kancelliet og Universitetet foregik fra først af ikke nødvendigvis gjennem Patronen, men oftere hændedes det, at de fra Universitetet indkomne Sager, som f. Ex. Doktor Jansons Plan, først sendtes Patronen til Betænkning fra Kancelliet. Ja endnu i Aaret 1800 fandt en lignende Fremgangsmaade Sted i rent akademiske An­ liggender. Forandring heri skete først ved Kane. Prom. 11. Febr. 1801, som paabød, at alle Erklæringer fra Universitetet skulde indsendes til Kancelliet gjennem Patronen. 2) Adgang til umiddelbart at nedlægge Forestilling for Kongen til­ kom fra først af ikke Patronen som saadan. Til Bevis herpaa behøve vi blot at henvise til, at Schack-Rathlous Forslag til en Prokanslers Be­ skikkelse tilstilledes Kancelliet, som derefter nedlagde Forestilling for Kongen paa Grundlag af samme. Paa samme Maade forholdtes med Ud­ kastet til selve Universitetets Fundats2), og ligeledes indsendtes senere Betænkningen om de extraordinære Professorers Lønning fra Patronen til Kancelliet, efter at den først var bleven tilstillet Konsistorium, for at dette kunde bekræfte de deri indeholdte Angivelser3). Men paa den anden Side taler dog selve Fundatsen Kap. I § 19 og Kap. VII § 9 om Forestillinger l) Nyerup: Annaler S. 430. — 2) Ovfr. S. 1 12 —13. — 3) Baden: Journal I. S. 146—57.