KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

113 ninger til Kommissionens Forslag. Saaledes havde Kommissionen fore- slaaet, at candidati chirurgiæ for at kunne udøve praxis medica ogsaa skulde prøves af det medicinske Fakultet; men denne Bestemmelse turde Patronen af Hensyn til det kirurgiske Akademi paa ingen Maade til- raade, hvorfor den udgik. Efter endnu under 28. Oktbr. 1786 at have indhentet Generalprokurør O. L. Bangs Erklæring, som blev afgiven den 11. Novbr. 1786, men er uden Interesse, affattede Kancelliet under 20. Apr. 1787 en Indstilling, underskreven af P. Aagaard, Schou og Bang, hvorpaa under 27. Juli s. A. afgaves en Kække med Scliack-Rathlous egen Haand skrevne Resolutioner. Ved Prom. 3 l. Juli s. A. tilstillede derefter Schack-Rathlou Kancelliet en Nota om de Punkter i de forhen udgaaede Rskr., som efter det nu allernaadigst approberede Forslag dels skulde vedblive at gjælde, dels vilde være at forandre. I Henhold dertil overdrog Kancelliet ved Skr. 8. Avg. 1787 General-Prokurør Bang at ud­ arbejde et Udkast, til hvilket Schack-Rathlou paa ny føjede en Række egen­ hændige Bemærkninger, der alle bogstavelig ere gaaede over i Fundatsen, hvorpaa Bang foretog en ny Bearbejdelse, i hvilken Schack-Rathlou atter foretog forskjellige smaa Rettelser, hvorefter den i den saaledes ændrede Skikkelse, forsynet med Kongens Underskrift og Segl, udstedtes som Fun­ dats og Anordhing for Kjøbenhavns Universitet 7. Maj. 1788. E t origi­ nalt Exemplar deraf, som blev overgivet Universitetet, brændte i Aaret 1807 med Rektorskabet, et andet, endnu bevaret, findes derimod i Kan­ celliets Arkiv1)- I Henseende til Indholdet maa først mærkes, at Fundatsen begynder med en Indledning, helt og holdent konciperet af Schack-Rathlou, som slutter med en almindelig clausula derogatoria. Hvad Kongen af hans Forfædres Fundation og Anordninger saa vel som af hans egne Befalinger har eragtet tjenligt fremdeles at lade gjælde, er sammenfattet i denne ny Fundation og Anordning for Universitetet, der for Fremtiden alene skal tjene saa vel Lærerne -som den studerende Ungdom og~andre ved­ kommende til Regel og Rettesnor i forekommende Tilfælde. En Selvfølge er det dog, at ældre Bestemmelser maa staa ved Magt, for saa vidt fundatsen selv henviser til dem2) , og dernæst kan Klavsulen i Indled­ ningen fornuftigvis kun forstaas om de Materier, som Fundatsen selv har ordnet. Bestemmelser vedrørende dem, som den ikke har berørt, maa derimod fremdeles have Gyldighed. Saaledes har ingen tvivlet paa, at Rskr. 2. Septbr. 1740 og de øvrige Privilegiebestemmelser staa uberørte af Fundatsen. Heller ikke ordner denne Fakulteternes Organisation, 'o g de forskjellige Bestemmelser vedrørende Dekanaterne maatte som Følge heraf vedblivende staa ved Magt. Derfor antog ogsaa det juridiske Fa­ kultet og Konsistorium, at Bestemmelsen i Rskr. 18. Apr. 1732 § 3 an- gaaende det filosofiske Fakultets Dekan gjaldt efter som før Fundatsens 0 Felts. Kap. VII § 9. — 2) Jfr. Kap. I § 18 om Instr. 9. Juni 1786 og det indtil brugelige Rektorat; Kap. VII §§ 7, 8, 9. 15