KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

103

tægtskilder. Disse Love vare Adg. 18. Marts 17321), der skjænkede Universitetet den saakaldte ny Studiiskat og Kathedraticum til Forøgelse af samtlige Professorers Lønning, hvilken Adg. foranledigede en hel Række Reskripter angaaende Gjennemførelsesmaaden2), samt Aab. Brev 21. Marts 1732, der særlig henlagde Kongetienden af 3 Præstegjæld i Norge til Lønning for den ny Professor ju ris3). Derefter udkom selve Fundatsen 31. Marts 1732, af hvilken et originalt Exemplar, paraferet af I. Rosen- krantz, findes i Gehejme-Arkivet. Den bestaar af en Indledning og 104 Paragraffer, hvoraf §§ 1 - 9 handle om Professorernes Antal, Beskikkelse og Sæde i Konsistorium; §§ 10—20 om deres Forelæsninger og For­ pligtelsen til at høre dem; §§ 2 1 - 2 5 om Rektoratet; §§ 26—34 om Adgangen til Universitetet; §§ 3 5 - 4 0 om den filosofiske og teologiske Examen; §§ 41—51 om de akademiske Grader; §§ 5 2—79 om Kommu­ nitet og Regens samt Legaterne; §§ 80—83 om Biblioteket; §§ 84—87 om Rentemesteren; §§ 88 og 89 om Notarius; §§ 90—95*om for- skjellige Rettigheder for Professorer (§ 91 Seniors Fritagelse for Fore­ læsninger; § 92 Professorernes Naadensaar) samt Studenter (§ 93 Kredit; § 94 Værneting; § 95 Befordring.); §§ 9 6 -1 0 2 give Regler for Profes­ sorernes Lønning og Residenser; § 103 for Afgiften af ordinandis, hvor­ til endelig i § 104 er føj et et almindeligt Paalæg om Fundatsens behørige Efterlevelse og Patronens særlige Tilsyn dermed. Til selve Fundatsen sluttede sig dernæst Adg. 18. Apr. 1732 om Indkomsternes Deling mellem Professorerne, der indeholder adskillige Bestemmelser af den Art, som vi gjenfinde i de senere Reglementer, hvorimod Budgettet, som disse op­ stille, ganske mangler. Foranstaaende Oversigt vil vise, at Fundatsen, som formel Lov­ samling betragtet, ikke udmærker sig ved god Orden og Overskuelighed i Æmnernes Følge. Udkastet af 1691, som Forfatterne, i forbigaaende sagt, aldeles ikke synes at have kjendt, frembyder i saa Henseende et nbetinget Fortrin. Det samme gjælder dernæst i Henseende til Spørgs- maalet om dens Fuldstændighed. Kommissionerne af 1691 og af 1731 havde begge det udtrykkelige Hverv at gjennemgaa ikke blot Lovene, men ogsaa Statutterne, og Udkastet af 1691 har derfor ogsaa dels helt og holdent optaget de ældre Vedtægters Bestemmelser f. Ex. om Naadensaar og Residenser i sig, dels, for saa vidt de vare alt for omfattende til at kunne indlemmes deri, udtrykkelig henvist til og stadfæstet dem. Til Bevis herpaa skulle vi anføre dens Bestemmelser an­ gaaende Professorernes Jordegods, Konge- og Kirketiender, som fincles i I lte Afsnit. Det begynder med at omtale, at der ved forskjellige Be­ stemmelser er henlagt et Indbegreb af Formue og Indtægter til Univer- sitetetet, hvilke Bestemmelser herved paa ny konfirmeres, ligesom de alt ere bievne konfirmerede under 6 Oktbr. 1670. Derefter fortsættes: ') Jfr. Indledningen. — 2)' Rskr. s. D., 12. Apr., 19. og 26. Septbr., 21. Novbr.. M°g- i Becbr'; Konfirm. 13. Febr. 1733, 28. Jan. 1735, 10. og 17. Febr. 1736^ 1. Maj 1739, 31. Jan. 1741; rø. fi. — :i) Engelstoft: Annaler 1810 2. S. 246—53.