KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

10 1 var Opgaver nok for denne Virksomhed. Fundatsen var omtrent 200 Aar gammel, og den suppleredes ikke blot ved en Mangfoldighed af senere Lovbestemmelser og en Praxis, der paa sine Steder, f. Ex. i Henseende til det filosofiske Fakultets Sammensætning, var ikke lidet uklar og i andre Forhold, f. Ex. Optionen af Professorater, endog i Strid med den gjældende Lov; men uden for, om ikke i Strid med samme laa derhos det hele Indbegreb af Vedtægter, der havde dannet sig i Løbet af Aar- hundreder, og hvis hele Omraade og Indhold nok kunde trænge til en Revision. Selv fra et rent formelt Synspunkt var derfor Udarbejdelsen af en ny Fundats i højeste Grad ønskelig. Men ikke mindre maatte dernæst efter Aarhundreders Forløb Trangen til materielle Reformer gjøre sig gjældende, og det i adskillige Retninger. Professorernes Lønninger vare sidste Gang bievne regulerede ved Fdts. 11. Sept. 1571, altsaa for 160 Aar siden; de normerede Lærerkræfter havde ikke modtaget nogen varig Forøgelse siden 1630, da den senere tilkomne Professor poeseos atter var bortfalden, og Indbegrebet af normerede Videnskaber var ufor­ andret siden 1618, da Metafysikken kom til. At Lærerkræfterne imid­ lertid vare utilstrækkelige, havde Lovgiveren selv klarlig godtgjort ved i Tiden omkring 1660 at ansætte en secundus, ja en tertius juris- consultus og en tertius, ja en quartus professor medicinæ ordinarius G- I Særdeleshed indeholdt Kongebrevet 18. Septbr. 1657, ved hvilket Peder Scavenius beskikkedes til sec. prof. jur., den klareste Begrundelse af, at en saadan burde være normeret; thi Ansættelsen siges bl. a. at være sket, for at facultas juridica her saa vel som ved andre vel funderede Universiteter kunde være completa, og ingen skulde foraarsages paa fremmede Steder at udrejse for at tage gradum, men kunde in patria academia promovere. At det fundatsmæssige Fagantal heller ikke læn­ gere strakte til, havde alt Kong Kristian IV. erkjendt, da han i 1639 ansatte Simon Pauli som Professor i Anatomi, Kirurgi og Botanik, saa vel som Frederik III. ved i 1660 at ansætte Ole Borch som Professor i forskjellige Fag, hvoriblandt ligeledes Botanik og Kemi, ligesom endelig Kristian V. endog den 4. Marts 1681 havde beskikket Dr. Holger Jacob­ sen, prof. hist. & geogr., til secundus anatomicus. De udvortes Forhold maatte dernæst yderligere fremme Tanken om en ny Retsordnings Udarbejdelse. Ildebranden i 1728 havde fortæret hele det akademiske Apparat. Næppe et eneste Haandskrift var bleven reddet. Man skulde for saa vidt lægge en fuldstændig ny faktisk Grundvold; hvad var da naturligere end ved samme Lejlighed at give Universitetet et nyt Retsgrundlag. Saa længe Frederik IV. levede, og U. A. Holstein var Patron, gjordes dog intet for dets indre Reform, i det man ikke naaede længere end til Projekter om at „visitere“ det2); men efter at Kristian VI. havde besteget Tronen, og Iver Rosenkrante *) Jfr. herom neden for i Afsnittet om Lærerne. — 3) Danske Saml. HL S. 358.