KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

I n d h o l d .

Indledning. Side. § 1. Universitetets Benævnelser. — Athenæum. — Akademi. — Høje Skole. — Kollegium — Gymnasium.................... 1. Om Oprindelsen til og den senere Brug af Ordet Athenæum; Oprindelsen til Ordet Akademi; dets Overførelse til lærde Selskaber og til Universiteter; Brugen deraf hos os om Sorø Akademi, det kgl. Akademi i Kjøbenliavn og kirurgisk Akademi. Retten til at uddele akademiske Grader er Universitetets Væsensmærke i Modsætning til Akademierne, hvorfor det benævnes høje Skole. Be­ tydning af Ordet Kollegium; dets Anvendelse paa de af Kristian IV. stiftede højere Skoler i Stiftsstæderne; dets Anvendelse paa Universi­ tetet; Aarsagen dertil. Betegnelsen Gymnasium bruges ligeledes regel­ mæssig om de nævnte Skoler, men ogsaa en enkelt Gang om Universi­ tetet. § 2. Universitetets Benævnelser. — F o rts. Studium generale 7. Fremkomsten af Benævnelsen studium generale; dens sukcessive Ud­ bredelse. Betydningen deraf er ikke: en Skole for alle Videnskaber, men: en af Kirken anerkjendt Skole, til hvilken Adgangen staar aaben fra hele Kristenheden, og som kan meddele videnskabelige Udmærkelser, der respekteres som saadanne ved andre af Kirken . anerkjendte Læreanstalter, ligesom den omvendt er forpligtet til at anerkjende de af sidstnævnte meddelte videnskabelige Udmærkelser som saadanne. § 3 . Universitetets Benævnelser. — F o rts. Studium generale. F o rts. 12 . Benævnelsen bortfalder efter 1537 og med Føje, da Universitetet ved Reformationen fra at være en almindelig kirkelig gaar over til at blive en Statsanstalt, hvortil den normale Adgang finder Sted fra de af den danske Stat stiftede eller anerkjendte Skoler; men ved Siden deraf har man dog ogsaa efter 1537 forundt fremmede studerende Adgang dertil, ja gjennem lange Tider endog gjort den lettere for dem end for Disciple fra danske Skoler, hvilket til Dels endnu er Til­ fældet; i Særdeleshed fulgtes disse Regler efter Aar 1660 med Hen- 1