KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

178 kommission, som Professorerne havde nedsat i 1796, fordi Valget var sket uden hans Samtykke, og bestræbte sig ved denne Lejlighed ogsaa for at faa en besterntere Afgjørelse af de Foranstaltninger, hvortil over­ hovedet Patronens Samtykke var nødvendigt, men uden at det lykkedes ham *). Ved en senere Lejlighed vendte han tilbage til samme Sag, men uden bedre Held, i det han i Skr. 24. Decbr. 18042) selv erkjendte de Vanskeligheder, der vare forbundne med en nøjere Bestemmelse af de Sager, der ikke kunde afgjøres uden Patronatets Samtykke, og navnlig var enig i, at en saadan almindelig Grænsebestemmelse, som var antydet i Konsist. Skr. 24. Novbr. s. A .3), ikke vilde være til synderlig Nytte, hvorfor han paa dette Punkt frafaldt sin Begjæring. Derimod fordrede han ved samme Lejlighed, at alle Embedsbesættelser skulde indberettes til Patronatets Approbation, efter at Konsistorium kavde truffet sit Valg, men inden Expeditionen afgik. Meningen med denne Foranstaltning var ikke at blande sig i Konsistoriums fri Valg, men blot at sikre Patronen mod muligt Ansvar og Bebrejdelser fra højere Sted ved at sætte ham i Stand til at vaage over, at Besættelsen skete i Overensstemmelse med de allerhøjeste Anordninger. Hans Approbation af en vis Foranstalt­ ning var derfor ikke en blot Form, men skete først efter en behørig Granskning af Sagen. Ved Skr. 20. Febr. 1800 paabød han saaledes ud­ trykkelig, at Udkastet til Lektionskatalogen skulde tilstilles ham saa be­ timelig, at de fornødne Ændringer eventuelt kunde indføres deri. En mindre god Følge havde vel disse avtokratiske Tendenser, i det de affødte en vis Tilbøjelighed til ikke at fastholde Ketssynspunktet, men snarere betragte de foreliggende Sager som Naadesager, der bleve at afgjøre ved kgl. Resolutioner. Denne Tilbøjelighed er imidlertid næppe noget, der kan bebrejdes en Mand i Bevillingernes og Gratialernes Tid, og nogen virke­ lig Myndighedsmisbrug tør vi dog ikke sigte ham for. Tvært imod gik hans Indstillinger i Reglen ud paa ex bono et æquo at tilstaa det, som han ikke kunde erkjende for en jus quæsitum. Da der saaledes var Spørgs- maal om, hvor vidt Professorerne Riisbrigh og Baden efter deres Afskedigelse kunde forrette Dekanatet i det filosofiske Fakultet for at nyde den dermed forbundne Indtægt, hvilket Praxis hjemlede, bestred Hertugen vel deres Ret dertil, men Resol. 7. Marts 1804, som faldt paa hans Indstilling, lød dog: Vi ville af sær kgl. Naade og uden Følge for Fremtiden skjænke Etats- raad Riisbrigh og Prof. Baden de næste Dekanats-Aars Sportler4). Da der­ næst Prof. Baden døde inden hans Dekanats-Aars Udløb, opstod igjen Tvivl om Enkens Ret til de tilbagestaaende Indtægter, i det Fakultetet mente, at hun var i Besiddelse af en jus quæsitum dertil, medens Her­ tugen betragtede Dispositionen derover som en Naadesag; men desuagtet lød hans Indstilling paa, at de omtvistede Indtægter i Betragtning af Prof. Badens Fortjeneste af den danske Literatur skulde tillægges hans Enke, og i Overensstemmelse hermed faldt Resol. 22. Decbr. 18044). Dette

') Ovfr. S. 13(3. — 2) Kopi B. — 3) Kopi B. — 4) Patronats-Protokol.