KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

49 Paalæg omfattede dog Sønderjylland ene med Undtagelse af Als og Æ iø , og hellei ikke udstraktes de til Bilandene og K o lonierne; fra disse sidste har derimod Universitetet gjennem en længere Aarrække modtaget et sæ rligt B idrag under Navn af de saakaldte vestindiske Penge eller den Afgift, der svaredes af Byfogedembedet paa St. Croix. Hovedmassen af Ponds i Jordegods og Tiender, som overdroges Univer­ sitetet, laa paa Sjælland, og en m indre Del i Skaane, ved hvis Afstaaelse U niversitetet til E rstatn ing blandt andet fik det saakaldte Præbende Tved i Jylland. I Fyns S tift har det aldrig ejet andet end Landet Sogns Konge­ tiende paa Øen Taasinge, hvilken Tiende det erhvervede i 1674; fra Norge fik det i 1732 tre Kongetiender, der dog i Følge Reskr. 2. Septbr. 1811 overgik til Frederiks Universitetet i K ristiania. 2) Organisationen. Medens det oprindelige Universitets S ta tu tte r vare givne af Æ rkebispen, er Ordinationen af 1539 ud sted t af Kongen og Rigens Raad, og ligeledes ere sam tlige senere Fundatser og Regle­ menter, der uden fra have ordnet dets Virken og Væren, udgaaede fra Staten. A t inden for denne Ramme dog Avtonomien har spillet en væsent­ lig Rolle, ei alt bemærket, og som en Anvendelse af denne Avtonomi maa det ogsaa b etrag tes, naar Universitetet, som vi senere skulle se, vedblivende lod de gamle S tatu tter have Gyldighed, i a lt Fald paa visse Punkter. 3) Adgangen til Universitetet. Om og hvor vidt Universitetets Betydning som S tatsan stalt har gjort og g jø r sig gjæ ldende ved Spørgs- m aalet om fremmedes Adgang d ertil, vil fremgaa af den tidligere Ud­ vikling. Her maa tilføjes, at i K raft af Universitetets K arakter som S tatsan stalt Studenterne fra de forskjellige R iger og Provinser i A lminde­ lighed have nydt og fremdeles nyde ens Ret. Dog har jævnlig selve Forholdenes Beskaffenhed medført, at der er tag et et særligt Hensyn til Studenter fra fjærnere Steder. N aar afses fra, at Nydelsen af stipendium regium i alt Fald til et vist T idspunkt synes at være bleven forbeholdt Studenter fra K o n g e rig et1), have i øv rig t blandt dettes Studenter kun to fia Frederiksborg Skole nydt et varigt Privilegium ved en fortrinlig Adgang til Regens og Kommunitet. Det lignende Privilegium , som F iederik III. indrømmede Studenter fra Kjøbenhavns Skole, er stiltiende boitfaldet Derimod nød 4 Studenter fra Trondhjems Skole indtil 1814 samme Forret, som i sin Tid ogsaa tilkom Studenter fra Gulland, Øsel og Ø stindien3). Teologiske Kandidater fra Norge fik dernæst længe for andre Bevilling til at m aatte prædike til Dimis for B ispen4); thi endnu i 1770 fraraadede Konsistorium at meddele Slesvigere en slig Bevil­ ling, der kun plejede a t gives h in e 5). Faktisk turde ogsaa Tilladelsen P P ^ ■Okrtrr. 1 6 3 5 M. Brynulfus, Island, scliolæ Rosciltl. Konrektor kan ikke s rax admitteres til stipendium regium, efterdi Fundatsen alene taler om indfødte i t r / l R ^ lbardt; s - 87- — 3) Reinhardt: S. 87, 353. Engelstoft: Annaler , . 19 1—94. — ) Bevill. 26. Oktbr. 1742 for en Kand. fra Trondhjems Stift (Kopi B.). — s) Kopi B. s. A. Skr. Nr. 10. 7