KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

62 Æ rkebispen af Lund i Spidsen, som Repræsentant for den samlede danske Kirkeprovins; Æ rkebispen af Lund alene som den, hvem Paven havde overdraget Universitetets Ind retn ing ; Roskilde Bisp som ordinarius loci og Universitetets Kansler. Yi skulle senere se, hvor vidt disse forskjellige Myndigheder ak tuelt have tag et Del i Ordningen af Universitetets Retsforhold. Den statlige Lovgivning udøvedes i denne Periode gjennemgaaende ikke af Kongen alene, men af ham i Forbindelse med Rigens Raad. D ettes Samtykke er saaledes i Følge K ristian I.s Brev af 1478 blevet indhentet til Erhvervelse af den pavelige Bemyndigelse til Universitetets Indretning og ligeledes til den Peder A lbertsen givne Kommission. Endvidere paakaldes Rigens Raads Samtykke i begge de aabne Breve at 24. Ju n i 1492, ved hvilke Kong Hans overdrog Faxe og Sæby K irker til Universitetet Di og endelig gjæ lder det samme om Forbuddet 10. Maj 14 98 2), ved hvilket samme Konge indførte Studietvangen i R iget. Kun de enkelte Bestemmelser vedrørende Universitetet i Kristian II.s Lov­ givning, navnlig Skoleloven3), ere givne uden R igsraadets Medvirkning. Grunden til, at R igens Raad saaledes i den æ ldste Tid øvede en mere omfattende Andel i Universitetslovgivningen end senere, kan vist nok kun forklares ved det kirkelige Element, som det indeholdt. E fter Reformationen, da det bestod af lu tte r verdslige Medlemmer, befattede det sig nemlig kun i enkelte Retninger og det endda kun til en vis Grad med Ordningen af Universitetets Anliggender. B landt den store Mangfoldighed af herhenhørende Bestemmelser, udgaaede i et T idsrum af over 120 Aar, har R igsraadet kun m edudstedt Fundatsen af 2. Septbr. 15 39 4) og Gavebrevet af 29. Septbr. 1 5 55 5) paa en Del Jordegods til Universitetet sam t Frederik II.s saakaldte ny Fundats af 11. Septbr. 1571, ved hvilken en større Mængde Gods henlagdes til Professorernes U nd erhold6). Ved Gavebrevet af 1555 er derhos den Mærkelighed, a t et den 20. Maj s. A. alene under Kongens Haand og Segl udstedt Exemplar kasseredes, og et andet i øvrigt ligelydende under 29. Septbr. 1555 medforsegledes af Rigens Raad og af den udvalgte T ronfølger7). Derimod har Rigens Raad ikke haft nogen Andel i Udstedelsen af K ri­ stian IV.s novellæ constitutiones saa lid t som i de forskjellige Bestem ­ melser, ved hvilke K ristian IV. og Frederik IH . funderede en Række Professorater og Stipendier. Man kan derfor sige, at R igsraadets Sam­ tykke kun udkrævedes ved Overdragelser af betydeligere Ejendomme til Universitetet. En anden end denne rent kvantitative Grænse lader sig D Verlauff: S. 18 og 83. — 2) Rørdam: IV. S. 130. — 3) Verlauff: S. 86 . — 4) Cragii Additam. III. p. 136. — 5) Kristian III.s Historie Supplem. S. 154—56. — 6) Rørdam: IV. 8 . ¿35—36. — 7) Børdam: I. S. 2ø3. Da det ikke direkte ved­ kommer Universitetet, skulle vi lier kun i forbigaaende tilføje, at Kristian HI.s Gavebrev af 29. Septbr. 1555, ved hvilket der skjænkedes 39 sjællandske Konge­ tiender til det almindelige Hospital til -20 fattige Studenters Underhold, samt Frederik II.s Fundats for Kommunitetet ogsaa ere medudstedte af Rigens Raad.