KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

81 normerede én Professor juris, var en Fejl, der medførte, at den danske Retsvidenskabs Udvikling ved Universitetet først begyndte i Tiden efter 1732. Men i Sammenligning med den tidligere Tilstand betegnede Fun­ datsen lige fuldt et overordentlig betydningsfuldt Fremskridt, og dens Læreordning turde ogsaa fremfor nogen af de senere Fundatsers have fyldestgjort de Fordringer, som i Følge Videnskabens samtidige Udvik­ lingstrin maatte stilles til et Universitet. Af senere Bestemmelser fra Kristian lll.s Tid vedrørende Universi­ tetet kunne mærkes Kgbrev 4. Maj 1542 *), der tilbagekalder Fundatsens Tilsagn om, at Kannikedømmer kun skulde tildeles dem, der havde studeret to Aar ved Kjøbenhavns Universitet, og Kgbrev 17. Maj 15502), der opretholder og nærmere bestemmer Professorernes Akcisefrihed; Kgbreve af 1541 jfr. 23. Decbr. 1557 til de danske Herreklostre og Kapitler samt Kgbrev 15. Marts 1558 til de norske Kapitler om at underholde et vist Antal studerende ved Universitetet3). For Fuldstændigheds Skyld kan ogsaa mærkes den kgl. Konfirmation paa Vedtægten om Jordskyldens Fastsæ ttelse4), hvorimod det turde være urigtigt, naar Kongen paastaas at have konfirmeret den efter Fundatsens Tid stedfundne Bearbejdelse og Forøgelse af leges studiosorum5). Det hele indskrænker sig vist nok til, at den ny Samling, som Konsistorium har foretaget paa egen Haand i Henhold til den i Fundatsen givne Bemyndigelse, har beholdt den fun­ datsmæssige Overskrift og Indledning. Størst Interesse blandt Kristian III.s senere Lovgivningsakter har hans Fundats for det hebraiske Professorat af 29. Juni 15576) samt den tidligere berørte Donation af 1555 7). I Anledning af denne Donation ses nogle Professorer at have været kaldede til Kongen8), og rime­ ligvis ere ved denne Lejlighed de Forhandlinger foregaaede, hvorom Vidnesbyrd foreligge i et Par Opsatser i Gehejmearkivet, der i hvert Fald skrive sig fra Tiden før 1563, da Knardrups Kloster endnu nævnes som tilhørende Universitetet. I den første, der er underskrevet af hans kgl. Maj.s Højmægtigheds underdanige Tjenere, afgive de unævnte Forfattere efter Opfordring deres Betænkende om, hvilke af Universitetets Indtægter der kunde anses som visse, og hvilke som uvisse9), og komme da efter Samraad med dem, „som hjemme ere“, til det Resultat, at Ind­ tægten fra Knardrups Kloster samt Sømme og Tune Herreds Tiender ere visse, hvorimod Tolden fra Helsingør, skjønt den nu kommer til gode Rede, og Jordskylden, „som vi daglig baade i Oppebørsei og i anden Maade *) Rørdam: IY. S. 20. — 2) Rørdam: IV. S. 95. — 3) D. M. III. 6. S. 309. Rordam: IV. S. 91. 93. — *) Rørdam: IV. S. 36. — 5) Crag: Kristian III.s Historie Supplem. S. 4 1—56. Rørdam: I. S. 364—71. — 6) Kristian III.s Hist. Supplem. S. 160—61. Rørdam: IV. S. 87—88. — 7) Rørdam: IV. S. 232—34, jfr. I. S. 241. — 8) Rørdam: IV. S. 65. — 9) Efterdi vi ere hidkaldte af kgl. May. vor kæreste, naadigste Herre at give tilKjende, livad os er vist eller uvist af det, som er lagt til K. M.s Universitet udi Hs. Naades Stad Ivjøbenhavn, paa det at der kunde findes andre gode Raad i Stedet for det, som findes at være uvist etc. 11