KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

17 og i Særdeleshed fandt den i Følge sit hele ø jem e d ikke Anvendelse paa U dlæ nd ing e4). Dem stod følgelig Adgangen til Optagelse fremdeles aaben, naar de blot medbragte testimonium fra et fremmed Universitet, og det var saa lan g t fra, at Universitetet lagde H indringer i Vejen for d eies Indskiivning, at det tvæ rt imod ved en Flerhed af Kongebreve søgte a t frem tvinge d e n 2). Im idlertid turde dog Mængden af de ind­ strømmende navnlig tyske Studenter, der toge Pædagogierne fra de ind ­ fø d te 3), have b evirket, a t Universitetet efterhaanden stillede strængere Fordringer til de fremmede, der vilde imm atrikuleres her. I en Votering af 1694 angaaende en Mag. Nik. Møller, promoveret i J e n a , y trer saaledes Joh. Vandal, a t han ikke finder noget, som kan forhindre en fremmed, der beviser sig a t være promotus m agister in aliqua civitate, at han jo kan indskrives i Matriklen sine prævio examine, hvilket er for­ nemmelig det, vi rekvirere af fremmede, som ville imm atrikuleres her hos os. I Følge denne U dtalelse, som enstemm ig er tiltra a d t af alle Kon­ sistoriums Medlemmer, kunde det vel synes, som om kun promoti kunde indskrives uden foregaaende Examen; men a t den Udtalelse dog ikke maa forstaas saa ganske bogstavelig, fremgaar utvivlsom t af de sam t- tidige V idnesbyrd4), og det kort efter udkomne Forbud 23. Novbr. 1697 godkjender heller ikke paa nogen Maade Vandals P aastand; i det højeste kan man sige, a t det skærper Fordringerne noget ved som Betingelse for Indskrivningen a t kræve, at de fremmede Studenter skulle have frem ført Vidnesbyrd om deres P r o f e k t og Religion sam t Liv og Levned5). Men da Forordningen dog lod sig nøje med andet Steds erhvervede Vidnes­ byrd i Stedet for i alle Tilfælde at paabyde en egen Examen her ved Universitetet, havde Skærpelsen næppe synderligt at betyde, og den tidligere Regel bestod derfor principielt u fo rand ret6). Dens vedvarende Gyldighed antydes ogsaa ved en Bemærkning i Konsistoriums Forslag til Reskr. 7. Ju n i 1743 7), hvilket 1 orslag tillige viser, at Reskr. 11. Maj 1743 angaaende fremmede studiosi kun havde Hensyn til saadanne, som endnu ikke vare examine. 20 . Juni 1 7 1 1 : Fr. Tkomesøn Langelandus, som har deponeret til Vitten- _eig og studeret i nogle Aar samme Steds, maa faa Inskription ker ved Universitetet. t> , . J uh 1659: Bevilget, at Carstanus Magni Rønnou, deponeret til Rostock, maa faa Inskription foruden nogen Examen som en fremmed, anseende, at ífn lf 1 lg ,og af sllg Aarsag ej er okligeret til det statutum, som er g] om voie egne, der examen at eludere paa Remmede Akademier sig begive der at deponere og mesten Dels aldeles rudes kjemkomme og andre af vore bene- f í ¿ etage‘, ~ ) Kgbrev 60. Jan. 1650 i Kirkekist. Saml. V. S. 219 t v '« 'c n 4 ^ U J -^97. — 3) K M. Petersens Literaturkist. III. S. 27; Bahpn .frrUm \ l K 7 og A ' C- 30- Novbr. 1695: Bevilget N. J. a . Haderslef udi Sønderjylland, efter at lian kavde fremvist sine testimonia eposi loms og inscriptionis fra Vittenberg, at admitieres in numerum civium Acade- micum og inskriberes lios Rectorem; jir. derimod A. C. 19. Oktbr. 1695: Ivar agesen Ira Haderslev udi Sønderjylland, deponeret for 6 Aar siden til Kiel, bevil­ ge es Inskription, dog prævio examine styli et artium, som sædvanligt er. — 5) Jfr præmisserne: en stor Del fremmede Studenter lade sig bruge til Undervisning og ræc iken, enuog de ikke paa Universitetet kos Rektor og Professores i ringeste -L aade kave gjort sig bekjendte ved testimoniis fra andre Steder, kvor de kave været studiosi, om deres Levned og Lærdom. — B) Kopibog S. 267.