KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

91 Saa snart Konsistorium havde modtaget Efterretning om, at de svenske endelig vilde liave Skaane med nogle andre Provinser, og at denne Begjæring for Fredens Skyld var bevilget af vore Kommissærer, besluttede det at supplicere til Kongen om, at dets Interesse med Hensyn til de skaanske Besiddelser og Indtægter, som tilkom det, maatte tages i A g t1). Besiddelserne bestod i de to pædagogiske Professorers Præbender, der vare tillagte dem ved Fundatsen for 15712), Præbendet Gjordshøj3) og de forannævnte 3 Vikarier. Desuden besad Univer­ sitetet Patronats-Retten til Fossie Kirke og nød Stud.iiskatten fra samtlige Landsbykirker i de skaanske Provinser samt Halvdelen af Naadensaaret efter Kannikerne i Lunde Kapitel saa vel som Afgiften af novi vicarii og ordinandi4). Kongen tillod, at Kommissærerne, Jocli. Gersdorf og Kr. Skeel, som trakterede om Freden, maatte instrueres om Professorernes Begjæring, og til dette -Øjemed sendtes P. Scavenius den 19. Febr. til Roskilde, hvor han efter en forudgaaende mundtlig Forhandling med de nævnte Mænd overleverede dem en Memorial, hvis Indhold propo- neredes de svenske Underhandlere i en Konference den næste Morgen. Svenskerne viste sig imidlertid aldeles umedgjørlige; hverken ved Ord, Raisons eller de store Forbandelser, som vare paalagte Fundatsens Overtrædere, vilde de lade sig bevæge til Billighed. De danske Kommis­ særer proponerede derfor Scavenius selv at henvende sig til dem eller til den svenske Konge, som ventedes til Roskilde den 22 de s. M„ men den Proposition fandt Scavenius sig ikke foranlediget til at efterkomme, hvorimod han nøjedes med at bede Kommissærerne have Sagen i Erindring og lade indføre det fornødne desangaaende i Udkastet til Fredstraktaten, hvilket ogsaa skete, i det § 28 i det af de danske Kommissærer overleverede Udkast til samme lød saaledes: Hvad Rettigheder, Indkomster, Friheder eller andre Ju ra . ihvad Navn de have kunde, som til Universitetet udi Kjøbenhavn saa og Kirker, Skoler, Hospitaler eller andre pias causas, ihvor de ligge, efter de derpaa af Arilds Tid oprettede Fundatser og kgl. udgivne Benaadninger under Guds Hævn og Straf ereperpetuerede og udi de til Sverriges Krone aftraadte Provinser og Len beliggende, saadant skal alt sammen herefter som tilforn til evig Tid efter Fundatsernes Ind­ hold med alle sine Rettigheder blive og følge bemeldte Universitet, Kirker, Skoler og Hospitaler uden noget deraf i ringeste Maade at for­ mindske eller fratage. Saa skulle ogsaa de Bisper, som nu ere i de aftraadte Stifter og Provinser,saa længe de leve, blive i deres Bestilling, og de, som med Kanonikater, Vikarier og andet gejstligt Gods ere bene­ ficerede, derved blive og Indkomsten deres Livstid nyde5).

') A. C. 17. Febr. 1658: Supplik s. D. i Kopi B. — 2) Rørdam: IV. S. 230. — ’) Rørdam: II. S. 221; IV. S. 317. — ') Denne Specifikation findes i en Memorial, som den 2. Marts 1658 overleveredes Kongens Sekretær paa Frederiksborg (KopiB. Fol. 160. 2.), jfr. A. C. 29. Febr. 1658; ovfr. S. 60. — 5) A. C. 1. Marts 1658. ifr. N. b. Tidsskr. VI. S. 478—81. J

*