KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

15 kun er tilfø jet: ex Academia Carolina eller: ex Academia Upsaliensi, af hvilke i a lt Fald en Del kunne formodes a t have været Skaaninger. Yel kan man nu ikke bygge aldeles sikre Slutninger til de politiske Sympatier paa disse Navne, da den videnskabelige Forbindelse til en vis Grad maa antages at være forbleven uberørt af den politiske Modsæ tning, i det vi ellers ikke kunde forklare os, at Vestgoter gjæste K jøbenhavn1), og Lollikker, Alsinger og Nordmænd L u nd 2), ligesom Danske ikke mange Aar efter den skaanske K rig deponere samme Steds; men ikke desto mindre turde de anførte D ata dog bekræfte den K jendsgjerning, at danske Sym­ patier endnu levede i de erobrede Provinser ind til og efter den skaanske Krigs Tid. Under den tager A ntallet til, i det der i 1677 indskreves 7 og i 1678 19; i 1679 11 ; i 1680 synker Antallet derimod til 7 og i 1681 til 2. Under og efter den skaanske K rig møde vi ogsaa lignende Forhandlinger som efter Fredslutningen 1660. Den 15. Febr. 1679 sam­ tykkes saaledes i, a t en Person, som er kommen fra K ristiansstad med testimonium til Academiam Carolinam udi Skaane maa her adm itteres til examen og annammes in numerum civium Academiæ nostræ. Den 31. Jan . 1680 forespørger endvidere Decanus Dr. Borrichius, om Rektorens Broder i K ristiansstad kan stedes til Examen i Henhold til et testimonium generale, hvilket Spørgsmaal besvares bekræftende, og den 17. Novbr. 1684 bevilges endelig endnu en Skaaning ved Navn Petrus Andreas Hvid Inskription. Afse vi fra de nævnte særlige Forhold og spørge om den almindelige Regel, vil det dernæst findes, at Universitetets Egenskab som Statsan­ sta lt ikke gjør sig gjældende, naar Spørgsmaalet bliver om, hvem der har Adgang d ertil; th i det har selv i Nutiden alle baade fremmede og indfødte, naar de fyldestgjøre de lovbestemte Betingelser3); men Egen­ skaben gjør sig derimod gjældende ved Afgjørelsen af, hvem der kan dim ittere dertil. F ra gammel Tid har dette kunnet ske af vedkommendes private Præceptor; men han maatte dog, for saa vid t D im ittenden var indfødt, i Følge Fdg. 30. Jan. 1650 og 23. Novbr. 1697 være imm atri­ kuleret og i Følge Fdg. 7. Novbr. 1809 § 98 jfr. Fdg. 9. Jan 1824 § 7 yderligere have erhvervet Graden som Magister artium her ved Universitetet, i det han i modsat Fald maatte erhverve en særlig Til­ ladelse d ertil af Universitetets Direktion, indtil Bekjgj. 13. Maj 1850 § 1 3 nedsatte Fordringen til, a t han skulde være cand. philos. Nu er denne Dim issionsret for private Personer ganske bortfalden ved Lov 1. Apr. 1871 § 10, og tilbage staar kun Skolernes Dimissionsret. B landt disse var det i ældre Tid ingenlunde blot de indenrigske Skoler, der kunde O Matr. 12. Maj 1668 Jsacus Brocliius vestro-gotlius post exactos in Academia Upsalensi et Aboensi tres annos. — 2) Matrikl. 7. Olttbr. 1678: Johannis Thomæ Grubbius, Laalandus, Acad. Carol. per novennium civis; 23. Juni 1678: Paulus Georgii, Alsingius, ex Acad. Lundensi; 23. Decbr. 1678: Chr. Cliristophori, Normannus, ex scbola Carol. — 3) Lov 1. Apr. 1871 § 7: E n h v e r, der liar bestaaet Afgangs- examen, liar Ret til at indskrives som akademisk Borger ved Universitetet.