KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

4 2 blev lykkelig fuldbyrdet af Udsendingen, i det lian i Maj Maaned 1479 vendte tilbage med en hel Mængde Lærere. Vel nævner den Skibyske Krønnike som Universitetets første Læ rerstamme kun P eder Albertsen, Peder Skotte og Tileman S le c h t1); men at dette i hvert F ald ikke maa forstaas, som om den førstnævnte ikke havde m edbragt flere, godtgjør D ekanatsbogen, som førtes af det artistiske F a k u ltet i G reifsvald; thi dens Optegnelser for A aret 1481 nævne endnu to andre Mænd, som i Henhold til Kong K ristians Indbydelse tillige med. mange andre Doktorer og M agistre drog fra Køln til Danmark for a t danne det ny Studium . Disse to Mænd vare Johannes Sartoris og Baltazar Wortwyn. Den første, hvis tyske Navn rimeligvis f ø d : Johannes Schrøder, var fra Lingen i V estfalen ; den anden, som ogsaa bæ rer det mæ rkelige N a v n : Hose de Pingw ia, var baccal. medie, fra D istelhusen i Æ rk estiftet Mainz-). Begge iorbleve her, saa længe K ristian I. levede; men efter hans l)ø d fulgte de et Kald fra det artistiske F aku ltet og Raadet i Greifswald til Univer­ sitetet samme S te d s3). A f den V irksomhed, Kongen saaledes udfoldede i Henseende til Personellets Tilvejebringelse, maa man im idlertid ikke lade sig forlede til den Tro, a t han i det æ ldste Universitets T id vedblivende selv antog og beskikkede U niversitetets Lærere saaled es, at disse vare kongelige Embedsmænd. Tvæ rt imod var Forholdet d e t, at enhver imm atrikuleret Doktor havde Adgang til a t optræde som Lærer, og det var Universitetet, der antog nogle blandt disse til a t holde bestem te Forelæsninger sam t lønnede dem af Universitetets Midler. D ette forhindrede vel ikke, at Kongen extraordinæ rt kunde lønne enkelte, hvilket muligvis har været T ilfæ ldet med de først an tagne, og ligeledes kunde Fundatsen for det enkelte Professorat paalægge dets Indehaver bestem te Forpligtelser over for Kongen, hvilket f. Ex. var T ilfæ ldet med Professoren i kanonisk Ret, der i Følge Kong Hans’s Fund ats 1492 skulde være Kongen og Kronen til Tjeneste, „naar Behov gjores, og Vi ham tils ig e 4) “ ; men ordentligvis stode dog de enkelte Professorer aldeles ikke i noget direkte Forpligtelses­ forhold til Kongen; de vare ikke hans, men Universitetets Embedsmænd. For rig tig a t vurdere Betydningen af Peder Albertsens H v erv , maa man derfor fastholde, at det ikke gik ud paa at antage Mænd til Kongens T jeneste, men derimod til i Forening med ham selv a t danne et Selskab for Undervisning i alle Videnskaber. A t dette Selskab skulde være U Ser. R. D. II. p. 559. Verlauf: S. ß Note z. — 2) Kosegarten: Geschichte der Universität Greifswald I. S. 133, 144. — 3) Jfr. Kosegarten II. S. 229: Uddrag af det artistiske Fakultets Dekanatsbog for 1481: Sub eodem decanatu fuerunt recepti ad facultatem duo magistri videlicet Baltazar de pingwia et Johannes Sartoris de Linghe westualus, qui primum venerunt ad daciam de Colonia yocati per regem Christiernum cum multis aliis doctoribus et magistris pro erectione noui studii Haffnensis. Postea, mortuo rege Christierno, ad scripta dominorum de consu- latu huins opidi et nostre facultatis, que tune defecit in magistris et suppositis, vene­ runt prefati magistri ad vniversitatem istam, et extunc incepit hic vigere via beati Thome, quam doctrinarunt hic presertim prefati magistri. — 4) Aerlauft': S. 83.