KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

Í04 Saa stadfæste vi og den Deling, som Rektor og Professores mellem sig gjort have paa samme Gods og Indkomst, som kaldes Procuratoria, hvilke efter de forrige Fundationer vare under en Kvæstors Forvaltning og siden af Rectore universitatis oppehaaren. Men Aar 1662 den_ 10. Marts med samtlige Rectoris og Profesorum Vilje og Samtykke er gjort denne Deling af dem samtlig underskreven, formedelst at Tidernes Vanskelighed udkrævede større Tilsyn og Omhyggelighed for Bønderne med Forstræk­ ning og Hjælp at holde ved Magt og sætte paa Fode, end af Rectore, som mange andre vigtige Forretninger havde at forestaa, kunde ventes. Herefter bestemmes, at Resten af Universitetets Indkomst skal oppe- bæres af Rektor, og deraf udbetales det fornødne til Enkernes Pension, Betjentenes Løn og andet, hvorpaa det videre hedder: Professores maa og optere Stipendia efter senium, hver i sit Fakul­ tet, dog at Procuratoria og Præbendæ ikke skilles ad. Consistoriales Professores maa og beholde, som de pleje, for deres Umage Konge-Tienderne efter den gamle Taxt, hvorom meldes udi Frederici 11. Fundats, og betale derefter til Rectorem universitatis samme Tienders Afgift og for Resten gjøre sig dem saa nyttige, som de kan, dog efter deres gamle Vedtægt, og de optere secundum senium consistoriale, sorn regnes ira den Tid, som nogen har først været membrum udi consistorio. Kirkerne opteres efter senium académico-consistoriale, som er, naar tvende ere begge udi consistorio, og der falder nogen Option, da skal den regnes tor at have senium acad.-consist,, som er først til virkelig Løn og Tjeneste udi Universitetet indkommen; omendskjønt en af de andre consistonalibus havde opteret tilforn, før han ascenderede udi consistorio, da skal han dog først optere, naar nogen Option falder, som haver dette senium acad. - consist. Dog skal han betale Kirken sin iulde Afgift af Tienden og lade Kirken reparere og holde vedlige, hvorfor han inden den 1. Okthr. hvert Aar skal levere til Forhør Regnskab paa consistorio for Indtægt og Udgift og lægge Beholdningen fra sig paa consistorio, og saa fremt nogen med Regnskab at fremlægge findes for forsømmelig, da har han dermed forbrudt sit jus optionis templorum. Og paa det at Kirkerne kunne holdes vel ved Magt, har Rektor aarlig at lade tage Syn paa dem, at derefter kan det Aar blive forfærdiget, hvis brøstfældigt eller fornødent eragtes efter consistorialium Sigende. Hvilket, dersom aarlig sker, da er at formode, at Kirkerne blive holdte ved Magt, og da maa af den over- blevne Beholdning bruges til de andre Kirkers Nytte, som ikke det Aar raed deres Indkomst kunne tilkomme. Se vi derimod hen til Fundatsen 1732, saa nøjes den overalt med den fjærnest mulige Hentydning til Vedtægterne. Om Naadensaaret hedder det saaledes kun i § 92., at det skal vedblive efter den hidtil brugelige Maade; om Residenserne i § 10, at det „ligesom hidindtil1’ skal være Professoribus tilladt at optere dem; angaaende Jordegodset bestemmer den saa godt som intet, og angaaende Tienderne nøjes den i det væsent­ lige med at gjentage Lovens Regel i D. L. 2—22—2 4 x) , hvortil kun O § 97: Yi ville og allernaadigst, at Professores skulle beholde det_ dem forhen tillagte Jordegods samt Tiender med al den Herlighed, hvormed de hidindtil have nydt det. Og forundes dem Frihed til endog ved Avktion at fæste bort saadanne Tiender til den højstbydende i Afgift, hvorudi ingen maa gjøre dem Hinder og Forfang, under hvad Paaskud det være kunde. Dog bliver det hverken nogen Professori eller samtlige Consistorialibns tilladt at bortfæste nogen Tiende paa den