KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

105 slutte sig enkelte administrative Forskrifter, navnlig vedrørende Kirkerne i § 85 l, 2, 4, 7, 10. Fastholder man nn, at Opgaven for en Kodifikation først og frem­ mest bør være at tilvejebringe Klarhed og Sikkerhed i Retsgrundlaget ved at fæstne Udslaget af den ældre Retsudvikling, for saa vidt det fremdeles skal have Bestand, og løse de Tvivl, som den har affødt, da kan man ikke være uvis om, hvor vidt Udkastet eller Fundatsen bærer Prisen. Den sidste gaar aabenbart ud fra det Synspunkt, at constitutiones laudabiles ere akademiske Hemmeligheder, hvilke Lovgivningen, saa vidt muligt, skal betragte som et noli me tangere; men det er netop det samme Synspunkt, som Professorerne fra gammel Tid havde fastholdt, og derved føres vi ind paa den almindelige Anke, der maa fremføres mod Fundatsen af 1732, at den helt igjennem tager et alt for ensidigt Hensyn til Pro­ fessorerne. Den økonomiske Reform, som var i deres Interesse, fandt Sted, i det Lønningerne forøgedes dels ved Hjælp af de ny Indtægtskilder, dels ved 3 Professoraters Nedlæggelse; men Videnskabens Krav er ikke paa samme Maade sket Fyldest. I Henseende til Opfattelsen af Lærerembedets Væsen er Fundatsen ikke naaet ud over det Standpunkt, som Novellerne indtoge. Ligesom disse forbyder den vel Option af Professorater samtidig med, at den tillader Option af stipendia; men § 15 hjemler derhos fremdeles, at Professorerne i Forfaldstilfælde kunne lade Embedet besørge ved en Fuldmægtig, som de selv kunne antage uden at behøve nogen som helst Avtorisation, end ikke, som i Følge Novellerne, af Rektor, i det først Rskr. 12. Avg. 1740 foreskrev kongelig Approbation paa Valget. Den nævnte Besørgelsesmaade lader Fundatsen derhos være Regel for Professorer, som tillige beskikkedes til at beklæde andre Embeder, for Bispen, for Professor honorarius og for Professor Quæstor. At Indførelsen af denne sidste var en aldeles forfejlet Foranstaltning, synes dog selv paa den Tid at burde været indlysende. Fundatsen af 1539 havde ubetinget paalagt de filosofiske Profes­ sorer at læse de fire Dage og repetere paa den femte, medens det stilledes Lærerne i de højere Fakulteter frit for, om de vilde repetere paa de ordinære Dage eller extraordinært. Brugen havde imidlertid indskrænket de fem Dage til fire1), og denne Brug har Fundatsen af 1732 optaget saa- ledes, at den kun forpligter samtlige Professorer til at læse 3 Dage og repetere den fjerde. Antallet af Disputatser, som Fundatsen af 1539 paalagde Professorerne aarlig at holde, var 4, medens Fundatsen af 1732 har nedsat det til 1. Spørge vi dernæst om Forholdet i Henseende til Lærerkræfterne og Fagenes Normering, da frembyder Fundatsen et Lyspunkt for det juridi­ ske Fakultets Vedkommende, hvis tarveligste Fordring den endelig tilfreds­ stillede ved at normere og fundere et andet Professorat. Denne Foran- fæstondes Livstid eller længere end den, som haver opteret Tienden, samme beholder, men hermed skal aldeles forholdes efter Loven. — ') Udkast 1691. 14