KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

155 den ældre Kanslereds Exempel ved ikke med et Ord at berøre det fundats- mæssige Hverv over for Universitetet; forst i Instruxen for det kgl. danske Kancelli 9. Jan. 1703 Art. 3 x) siges om „Voris Store Kantzeler“, at lian skal liave Inspektion saa vel over Vores kgl. Akademi som over Univer­ sitetet, over al Gejstligheden, Kirker, Hospitaler og arme Huse i Vore Kiger og Lande“. Men dette var ikke andet, end hvad der alt tidligere havde været gjældende Ret, og denne Instrux stadfæstede for saa vidt kun den bestaaende Tilstand. Derfor var denne ogsaa i det væsentlige ganske som for Suveræniteten, og det saa vel faktisk som retlig. Den ene Kansler var mere, den anden mindre ivrig; Peter Reetz var saaledes en meget behagelig Mand, der aldrig ulejligede Professorerne med Paalæg; forst i 1674 begynder han at monere om Forelæsningerne2); men dette turde skyldes en Paavirkning af Griffenfeldt. Han var nemlig den skrappeste- Opsynsmand, som Professorerne nogen Sinde have haft, i det han endog fordrede ugentlige Beretninger om, hvad der doceredes ved Universitetet. Ahlcfeldt og Reventlov vare igjen langt mindre fordringsfulde. Forhandlingerne mellem Patronen og Universitetet fortes fremdeles i den samme mere fortrolige Form som tidligere. Enten modte Rektor personlig hos Kansleren3), eller ogsaa sendtes, navnlig i Ahlefeldts Tid, Vicekansleren eller Sekretæren til ham 4). Kanslerens Gjerning som saa- dan var ogsaa væsentlig den samme som tidligere. Han var saaledes den, i Henhold til hvis Indstilling de kgl. Resolutioner erhvervedes5), som meddelte dem til Universitetet6), og som var dets Talsmand for Tronen, der f. Ex. skaffede det Konfirmation paa Testamenter7), Fornyelse af dets Privilegier og Tilsagn om, at naar Kongen benaadede nogen med Brev paa en Professors Plads, skulde intet ske, som stred imod dets constitutiones og consuetudines, hvilke Kansleren i alle Maader vilde haandhæve7). For den mægtige Mand, den enevældige Konges Minister, der saaledes raadede over deres Vel og Ve, bojede Professorerne sig endnu dybere end tidligere for den konstitutionelle Rigs-Embedsmand, og det er ligefrem ubehageligt at læse den Smiger, hvormed de f. Ex. overoste Griffenfeldt8). En Selvfølge var det derfor, at de ydmygst efterkom ') Geh. Ark. Instruktionsbogen. — 2) A. C. 1 1 . Marts 1674: Magn. Rektor erindrede, at Hr. Kansler Peter Reetz havde talt om lectionibus, at profes­ sores flittig vilde kontinuere dermed. — 3) A. C. 10. Decbr. 1679: Rektor be­ retter at liave talt med Storkansleren om at gratulere Hs. Maj. til Freden, hvilket behagede Hs. højgrevelige Excellence megel vel. — 4) A. C. 22. Juni 1678: Stor­ kansleren har ved Sekretær Motli ladet sige, at 5 Studenter maa privat admitteres til examen philosophicum. — 5) A. C. 1. Juli 16 8 1: Hr. Yicekansler Vind har ladet Rektor vide, at det er Kongens Vilje, at Kancelli-Raad Lange for sine Meriter og gode Tjenesters Skyld skal restitueres i det Sted i Konsistorium, som han sidst har kvitteret næst efter Justitsr. Vinding. A. C. 13. Febr. 1675: Rektor refererede, at Hr. Rigens Kansler efter collegii status Slutning havde befalet, at Provsten udi Kommunitetet skulde advare studiosos om at entholde sig fra den katolske Kirke, hvilket han ombad Dr. Vitzleben at ville tilkjendegive ham. — 6) A. C. 31. Juli 1675: Griffenfeldt lover, at Konfirmationen paa Hoppners Testamenter snart skal blive underskreven. — 7) A. C. 2. Decbr. 1691 (Reventlov). — s) Jfr. Th. Bartholin: