KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

156 Patronens Rekommehdation, f. Ex. af Studenter til Stipendiers eller andre Begunstigelsers Nydelse1); ja Rektor beder endog Griffenfeldt 0111 at nævne en Kandidat til Frue Kirkes Kald, efter at Kansleren havde hen­ stillet Valget til Universitetet selv2). Afset fra den moralske og politiske Indflydelse, han saaledes øvede, var dernæst Patronens retlige Virksomhed fremdeles som tidligere : I. a n o r d n e n d e. A. C. 15. Avg. 1674: Magn. Rektor beretter, at Hr. Rigskansler havde paamindet om, at man vel skulde iagttage Titulaturen in program- matibus og i andre Tilfælde. A. C. 10. Apr. 1676: Rektor refererer, at Hr. Rigens Kanslers Vilje er 1)_ at alle Professorer, _som ikke ere lovlig forhindrede, skulle lade sig flittigen finde in actis disputatoriis ; 2) at der til Deputationerne alene skal ringes et Kvarter af en Time, og at Præses ingen præliminær Oration skal holde, ikke heller opponentes lange Diskurser, førend de begynde at opponere; saa og, at de ordinære Opponenter ikke skulle vedblive længere end indtil Kl. 10, der­ efter skal inviteres auditorium og professores, som opponere indtil Kl. 12; 3) at Respondentens og Opponenternes Navne samt deres senium in academia hver Gang skal meddeles ham ; 4) at filosofisk Examen til Bakkalavr-Graden skal begynde strax efter^ Mikkelsdag, og Kandidaterne examineres in grammaticis, logicis, physicis, ethicis, principiis arithmeticæ, geometriæ sphæricæ saa vel som udi samme præceptorum usu og intellectu, hvorom skal intimeres publico programmate. II. r e s o l v e r e n d e . Som Exempel herpaa kan mærkes, at det den 11. Septbr. 1675 hedder i Akterne: Anlangende at docere logicam skal tales med Hr. Rigens Kansler, naar Gud vil, at han kommer hjem; og den 17. Oktbr. s. A.: Skal høres patroni academ. Betænkende, 0111 Langius skal have Distributs eller ikke; at Rigens Kansler den 31. Juli 1675 afgjør et om­ tvistet Spørgsmaal om Valg af Notar og Dekan samt den 10. Apr. 1675 resolverer paa en instilling om, hvor Rektoratsgraden skulde finde S ted3). Men medens Griffenfeldt saaledes endnu i 1675 fandt sig beføjet til at afgjøre Spørgsmaalet paa egen Haand, erhvervede allerede Reventlov i 1691 kgl. Resol. derpaa4). Oratio gratulatoria ad P. Griffenfeldt; Wolff: Griffenfeldt S. 195—97. — ') A. C. Í5. Juli 1676: Kristian Torb maa paa ny admitieres til Examen, fordi Prinsessen at bønderborg bar interveneret for ham, og Petrus Hjermundus, fordi Vicekansler Ove Juel har gjort det samme. 22. Juli s. A .: Læst Vicekansler O. Juels Resolution, at JSIicol. Urbimontanus med det forderligste maa admitieres til examen philosoph., paa det hans Lykke og Skolens Tjeneste ikke skal opholdes. 10. Maj 1684: Efter Geh.-Raad Vibes Begjæring maa Oluf Tønders Søn i Trondhjem stedes til teol. Ex., slgønt Bienniet ikke er udløbet, da han har langt hjem til Norge, og det er silde paa Aaret 2) A. C. 31. Juli 1675. — 3) A. C. s. DO Rektor refererede, at Hs. nøjgrevel. Excell. Hr. Rigens Kansler var af _den Mening, at Rektoratsgraden skulde TV Cir S \ Kirken- °g spurgte, hvem af professoribus det tilfaldt at holde Orationen. D Matthias Jacohæus paatog sig det. — 4) A. C. 30. Maj 1691: Magn. Rektor íelererede at have talt med Hs. højgrevel. Excell. Reventlov angaaende Stedet, hvor