KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

89 Roskilde Domkirke, som ikke var bortforlenet og havde en Indtægt af mindst 80 Spdlr., til en Formsniders Bestilling. Af andre Bestemmelser, som Kong Kristian IV. gav til Gunst for Universitetet, kan endnu fremhæves, at han ved Kgbrev. 10. Oktbr. 1600 ’) hai hævdet dets Ret til Studiiskatten af Skaane, Halland og Blekinge og ved Kgbr. 29. Novbr. s. A. bekræftet Kommunitetsfundatsens Tilsagn om 40 0Rdlr. aarlig til 4 Studenters Udenlandsrejse2). Ved Kgbr. 27. Juni 1617 3) gav han end videre Tilladelse til, at Universitetet maatte sælge sine Jordskyldshuse i Kjøbenhavn, og ved Kgbr. 10. Decbr. 16184) til­ lagde han det 1 Rdlr. af hver Ordinand i Stedet for den fundatsmæssige Rigsdaler af hver afdød Præsts Bo. Om Kgbrev 21. Febr. 1620 se ovfr. S. 10. Endelig bør endnu paa dette Sted nævnes Fdg. 16. Apr. 1636, jfr. St. Reces I 1—35, om Universitetets Eneret til at udgive Almanakker; Fdg. 17. Maj 1636, jfr. St. R. I —1—34, angaaende Præsteenker, der ogsaa, har en vis Interesse for Universitetet, og Dom 20. Juli 16305), der, skjønt ikke foreliggende i Fdgs. Form, dog aabenbart har Betydning som saadan. K o ng F r e d e r i k I I I . begyndte paa samme Maade, som hans For­ gængere, med at bekræfte ældre Bestemmelser. Kristian IV. havde nemlig alt ved sin ældste Søns Valg i Aaret 1608 lovet, at denne even­ tuelt vilde stadfæste den gejstlige Stands Privilegier6), og samme Løfte gjentoges i det Aab. Brev 28. Novbr. 1647, hvorved Stændernes Fuld­ mægtige indkaldtes til den 12. Apr. for at vælge Prins Frederik til Konge. Strax efter, at denne var bleven valgt, udstedte han under 8. Maj 16487) en Forsikring til Gejstligheden om, at Valget ikke skulde komme dens lorskjellige Bestanddele, hvoriblandt Universitetet, til Forkrænkelse paa deres Statutter, Friheder eller Privilegier i nogen Maade, og efter Hyl­ dingen, til hvilken der indkaldtes ved Rigsraadets Brev Dagen efter, og som fandt Sted den 6. Juli s. A., stadfæstede han dernæst under 15. Decbr. s. A .8) Universitetets Privilegier i de samme Udtryk, som tidligere vare brugte, blot med Tilføjelse af: „hvis Vor elskelige kjære Fader højlovlig Ihukommelse Kong Kristian IV. forne Universitetet til bedste funderet og det saa vel som forne Professorer der samme Steds med privilegeret haver“. Inden Hertug Kristians Valg til Tronfølger, hvortil Stænderne indkaldtes ved Aab. Brev 1. Septbr. 1649, bekræftede Kongen derhos under 3. Jan. 16509) paa ny de Gejstligheden tidligere tillagte Privile­ gier, Universitetets derunder indbefattede, og efter Valget fandt en yderligere Bekræftelse deraf Sted den 8. Juli 1650 10). Den akademiske Lovgivning under Frederik III. falder naturlig i to Perioder, omfattende henholdsvis

flam: IY. i Aarsuereiu. u. ¡3. lza.

12