KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

92 De svenske Kommissærer udelukkede imidlertid ganske denne Artikkel ex instrumento pacis, som blev gjort og fuldfærdiget den 26. Febr. i Koskilde, og dermed havde Universitetet mistet sine skaanske Besiddelser. Opgaven blev da at faa Erstatning derfor. Muligheden af at ansøge der­ om drøftedes alt i Konsistorium den 17. Marts; men det blev dog for godt anset ikke at indgive nogen Ansøgning, før alting var kommen i større Rolighed. Først den 16. Juni s. A. supplicerede derfor Univer­ sitetet om til Erstatning for det tabte Gods at maatte erholde Studiiskatten af Kirkerne i Jylland, Stipendium studiosi mathematici, Kobberstikkerens efterladte Vikarie og to Præbender udi Ribe, Viborg eller Aarhus Kapitler. Naar her tales om Kobberstikkerens Vikarie, beror dette paa en Forvexling med Formskærerens, og denne korrekte Betegnelse findes ogsaa anført i Kgbrev 6. Juli 1658 *), som bevilger Ansøgningen om Studiiskatten samt om den matematiske Stipendiats og Formskærerens Vikarier, ligesom et senere Kgbrev af 14. s. M .2) bevilgede Ansøgningen om de to jyske Præbender til Universitetet, „paa det samme Gud til Ære og den stude­ rende Ungdom til Forfremmelse herefter som hidindtil kan blive konser­ veret og ved Magt holdt“. I Henhold til dette Kongebrev valgte da Universitetet Præbende Tved i Aarhus Kapitel, som Doktor Jacob Mathiæ var fradød, hvilket overdroges det ved Kgbrev. 21. Juni 16608). I Brevet bestemtes særlig, at Ordinansen, som om Religionen er udgaaet, saa vel som Kapitels Statutter skulde i Agt tages; Gaarden og Residensen, som hørte dertil, skulde holdes ved god Hævd og Bygning, og de tillig­ gende Bønder ved Lov, Skjel og Ret, saa at de ikke forurettedes mod Loven eller besværedes med noget usædvanligt Paalæg. Endelig maatte Skovene ikke forhugges til Upligt. Paa denne Maade erhvervede Univer­ sitetet det ene Præbende; men det andet, hvortil Kgbrev. 6. Juli 1658 berettigede det, har det endnu til gode. Professorerne synes at have slaaet sig til Ro ved den modtagne Erstatning. I alt Fald var det ikke dem, der rejste Spørgsmaalet om de skaanske Besiddelsers Bevarelse ved Fredslutningen 1660, men det var Rigens Hofmester, der paa ny satte Sagen i Bevægelse ved at erindre Rektor om, at Universitetet nu, da der arbejdedes ivrig paa F red, strax udi Tide skulde negotiere hos Kommissærerne og Media- tores, at det udi Fredstraktaten maatte haves i god Agt, at samme Gods, eftersom det ej af hans Kgl. Maj. med Skaanes Cession til do svenske var afstaaet, som det og ej kunde afstaas, ej heller var af Universitetet selv nogen Tid cederet, maatte bevares for Universitetet, som det ej mere med nogen Billighed burde at „ombære“ end nogen Parti- culier, som havde beholdt sit private Gods. Professorerne optage saadan Hs. Excellences gunstige Erindring med største Taksigelse, formodende derhos visselig, at dersom med saadan Negotiation i disse Fredstraktater noget frugtbarligt efter Ønske kunde erlanges, Universitetet ikke desto

*) Sj. Reg. — 2) Jyske Reg. — 3) Orig. i Konsist. Arkiv.