KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

deres egen Umage dermed at spare og Tiden saaledes at henslide, hvor­ over ingen sin ganske Profession paa nogle Aars Tid kan fuldende, og dog ingen Studenter forblive her saa længe. Derfor, i Betragtning af, at Universitetet ikke i Synderlighed er stiftet til nogen Professors Ophold, men alene Gud til Ære og Ungdommen til Forfremmelse, paalægges det dem at indstille saadan unyttig Dikteren, forrette deres Profession paa et Aars Tid og undervise auditores den fuldkommelig og vel at forstaa „eftersom videre derom kan berammes“. Af disse sidste Udtryk frem- gaar, at yderligere Bestemmelser angaaende Professorernes Virksomhed have været paatænkte, og Forhandlinger derom ere ogsaa bievne forte, hvilket fiemgaar af det Udkast til en Anordning, som findes paa Kongens Bibliotek1), skrevet med JesperBrochmandsHaand, tillige meden Opsats, indeholdende kritiske Bemærkninger, som efter Haandskriften at domme hidi øre fra Professor Rasmus Bartholin2). Hvad der i og for sig har mest Interesse i dette Udkast er et Forslag til en Forening af Kirurgiens og Medicinens Studium ved Universitetet, der først fuldbyrdedes 220 Aar senere. ^ I retshistorisk Henseende har Udkastet for saa vidt mindre Betydning, som dets Bestemmelser ikke bleve gjældende Ret. Dette ses bl. a. af, at Fundatsens Forskrift om fire aarlige Disputatser endnu i 1647 erkjendtes for formelt gjældende, medens Udkastet lader Professorerne i de hojere Fakulteter nøjes med to aarlige Disputatser. Foruden de anførte almindelige Forskrifter indeholde dernæst Novel­ lerne særegne Regler vedrørende de filosofiske Professorer. Den Ordning, som en ældre Brug havde indført, i Følge hvilken de efter senium opterede Professioner med tilhørende Stipendier, lempedes ved Novellerne paa den Maade, at Professioner og Stipendier skiltes ad, saaledes at de sidste kunde opteres efter senium, men de første ikke, i det tvært imod enhver skulde vedblive at betjene den Profession, for hvilken han havde disputeret. I fjerde Afsnit vil dog blive paavist, at denne Bestemmelse, der kun bekræftede en inden Novellernes Udstedelse begyndt Praxis, alt i Frederik ULs Tid ikke længere overholdtes, men at Professionerne derefter frem­ deles vare Gjenstand for Option. Det foran omtalte Udkast til Læreord­ ningen indeholder ogsaa en Række Bestemmelser særlig vedrørende de filosofiske Professorer, der navnlig ere mærkelige ved, at de helt igjennem ville have Aristoteles’s Værker lagte til Grund for Undervisningen baade i Metafysik, Logik, Retorik, Etik og Fysik. Dette synes at have været Biochmands Ide, hvormed dog Rasmus Bartholin, som hans Bemærkninger vise, var alt andet end fornøjet. End videre foreskriver Novellernes Art. 10 med Hensyn til de pædagogiske Professorer, at, da Skolerne nu med Guds Hjælp ere saaledes ordnede, at ingen længere forskikkes til Universitetet, som jo in funda­ mentis linguæ Latinæ er grundet, skulle Professores pædagogi herefter

M

Saml. 1073 fol. — 2) Udkastet er trykt i Nyerup: Annaler S. 58—64 i ce elsen om Haandskrifterne skylder Forfatteren Hr. Dr. Rørdams Velvilje. —