KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

124 Cancellarius, og denne Benævnelse overførtes endog paa Bispen i Bologna, livem Innocens Yl. overdrog samme Funktion ved det af ham i Aaret 1362 stiftede teologiske Universitet1). Den Ordning, der saaledes var indført ved Universiteterne i Paris og Bologna, blev dernæst Mønsteret, som fulgtes ved ny Universiteters Stiftelse. Pavebullen, som avtoriserede dem, indsatte regelmæssig en kirkelig Embedsmand ved samme, og denne Mand blev lige saa regelmæssig i denne sin Egenskab uden Hensyn til den Stilling som Bisp, Provst eller Degn, han i øvrigt beklædte, kaldt Cancellarius. Den ham som saadan paahvilende Opgave var i Almin­ delighed ikke blot at værne om de rent kirkelige Interesser og navnlig at holde Kjætteriet borte fra Skolen, men Pave Honorius’s Bulle af 1219 viser klart, at det var et indgaaende sagkyndigt Tilsyn, han skulde føre med den. Kanslerens Stilling og Opgave kan derfor i Almindelighed bestemmes saa­ ledes, at han var det Organ, hvorved Kirke og Universitet kommunicerede med hinanden Som Følge heraf var han paa den ene Side Universitetets Repræsentant over for Paven, der i sine Buller kaldte ham dets Hoved og adresserede de Universitetet vedkommende Meddelelser til ham 2). Paa den anden Side repræsenterede han ogsaa Kirken over for Universitetet, i det han i Kraft af dets Egenskab som en af Kirken anerkjendt Lære­ anstalt førte et almindeligt Tilsyn dermed, der i Særdeleshed viste sig i, at han prøvede de af Lærerkollegierne fældede videnskabelige Domme for derefter at afgjøre, om der kunde tillægges dem kirkelig Gyldighed. I Overensstemmelse med denne gjennem Aarhundreder øvede Brug ansatte ogsaa Pavebullen af 19. Juni 1475 en bestandig Kansler ved det Universitet, hvis Oprettelse den avtoriserede, som skulde være den Ærkebisp eller Bisp, i hvis Stad eller Stitt Oprettelsen foregik, og da den skete i Kjøbenhavn, blev altsaa Bispen i Roskilde Universitetets bestandige Kansler, i hvilken Egenskab han stadfæstedes ved Ærkebisp Jens Brostrups Brev 28. Novbr. 14793). Om en særlig Udnævnelse af de enkelte Kanslere blev der følgelig ikke Tale, og naar Lavge Urne samtidig med Indvielsen til Bisp af Kongen og Professorerne siges at være bleven konstitueret som Kansler4), da er dette kun en akademisk Talemaade. som vi gjenimde ogsaa i senere Tider, f. Ex. den 17. Maj. 1640, da der sluttedes, at seniores facultatum skulde gaa bort og „deferere“ Ch. Thomæson cancellariatum academiæ. De Bisper, der sukcessive fungerede som Univer­ sitetets Kanslere, vare O l u f M o r te n s e n , N ie ls S k a v e , J o h a n J e p s e n R a v e n s b e r g 5), den lærde og dygtige L a v g e U r n e samt endelig den sidste, J o a c h im R ø n n o v 6). O Savigny: III. S. 179, 229 — 2) Sarti: I. p. 345; II. 168. — 3) Ser. R. D. VIII. p. 359. — 4) Thura: p. 30, jfr. p. 27. — 5) Naar Verlauff S. 74 siger, at denne ikke vides at have indlagt sig nogen Fortjeneste af Universitetet, maa herimod dog indvendes, at han, som tidligere omtalt, i Aaret 1 5 1 1 overdrog Universitetets Syndikus Præsentationsretten til St. Jakobs Alter, som Universitetet beholdt ogsaa efter 1537, og som, efter hvad vi senere skulle se, gjennem Aarhundreder spillede en vis Rolle i dets Økonomi. — 6) Verlauff:'S. 74—75.