KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

151 29. Novbr. 1651 en Skrivelse fra Kansleren, som mildest talt var hvas. Den mindede først om, at de i Følge Fundatsen burde disputere 4 Gange aarlig; men Kansleren havde nøjedes med 2 Disputatser af hver, eftersom numerus professorum var augeret. Hvorledes en Del af dem havde efter­ kommet deres P ligt i saa Henseende, var det imidlertid bedre, at de selv erkjendte, end andre dømte om. Straffen for Forsømmelsen var vel be­ stemt i Fundatsen; men eftersom den ikke overholdtes hverken i det ene eller det andet Punkt, vilde Kansleren anmode samtlige Professorer om at vedtage og forklare, hvad Straf de forsømmelige billig burde at udstaa, for at det ikke skulde forordnes fra højere Steder. „Men at studiosa in- ventus skal hos deres præceptores imod deres Løfte finde Exempel at være in officio forsømmelige, det er det tungeste, som de derudi ere skyldige og skulle have ondt ved at svare t i l 1).“ Kesultatet blev da, at Professorerne overlode til Kansleren selv at fastsætte Straffen for de for­ sømmelige, og han statuerede derefter, at hvo som helst af Professorerne herefter ikke til rette Tid disputerede, skulde være tiltænkt at erlægge tyve Rigsdaler in specie, som dog ikke skulde komme til fiscum acade- miæ, men distribueres til de Studenter, som befandtes at disputere flit­ tig s t2). Denne Kanslerens alvorlige Optræden synes at have baaret Frugt. I alt Fald høre vi ikke nogen Klage over Forsømmelighed fra Professorernes Side før den 31. Oktbr. 1655, da „Prorektor gav til Kjende, at Oancellarius var ilde tilfreds med disputationum anniversariarum lange Ophold, og befalede, at enhver vilde have sine Maaneder og Tider i god Agt.“ 2) Tilsynet med Overdaadighedslovgivningens Overholdelse. Den 1. Maj 1624 udkom en Fdg. bestemt til at modvirke den da herskende Overdaadighed ved Bryllupper, Barsler, Fæstensøl og Begravelser. Den Indskrænkning i den personlige Frihed, som derved paalagdes, pinte Professorerne ikke mindre end andre Mennesker; især synes Sjæl­ lands Biskop at have følt sig generet af F dg ., da han skulde holde sin Søns Bryllup; i alt Fald fremkaldte han Andragendet om en Undtagelse derfra i Universitetets Favør3). Anledningen til Supplikken hentedes fra den Omstændighed, at Fdg. lød paaFolk i Almindelighed, og Exekutionen var overdraget Kongens Byfoged, medens Akademiet altid havde haft sin Jurisdiktion for sig selv. „Saa har ogsaa vor Orden altid været hæderligere agtet frem for andre gemene Mænd.“ Andragendet blev imidlertid ikke bevilget, og Professorerne gjorde da, hvad de ikke burde gjort, i det de handlede i Strid med Fdg. Hvor vidt Kansler Friis har set igjennem Fingre hermed, tør vi ikke afgjøre; men Kansler Sehested gjorde det i hvert Fald ikke. Han holdt tvært imod i den Anledning en Tx/r-ii^ ^ V<£ Skmelseiis Oplæsning nærværende vare: Rektor, Prof. jur. Dr. Joli. Muller Dr. Resenrns, Dr. Suaningius, Dr. Wormius, M. Finchius, M. Bangius. — \ 1 ^ 10. Marts 1652: jfr. Engelstoft: Annal. 18 11 I. S. 47—48. Nveruns s T ir | “T , \ A' AC-27' °® 28’ 0ktbr- 1624- Andragendet af 28. Oktbr. s. A. er trykt i Engelstofts Annaler 1809 I. S. 186—88.