KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

96 Henvisning til et Par ældre Kgbreve af 13. Novbr. 1662 og 27. April 1663x) drog Omsorg for dens behørige Erlæggelse. I Henseende til Universitetets Forvaltning mærkes Kgbreve 3. Juli 1662 om, at Professores extraconsistoriales strax skulde ascendere i de licentierede Professorers Sted; 4. Okt. 1664 om at lade det forblive med Rektoratet som tilforn1); 26. Apr. 1665 om, at Rektor og Professorer skulde holde Ærkebispen for deres Præsident, naar Konsistorium og con- ventus academicus convoceredes; 23. Febr. 1666 om Formularen for Kanslerens Nævnelse i de akademiske Programmer. Om Professorernes Lærervirksomhed findes ingen Bestemmelse fra Frederik lli.s T id, men deres Forpligtelse til at prædike for Kongen udvidedes ved Kgbrev 15. Ju li 1666 O, og deres Udførelse af Censorhvervet reguleredes navnlig ved Aab. Brev 6. Maj 16672), der er Kilden til D. L. 2—20 1. I Henseende til de teologiske Professorer, som ikke vare Doctores, bestemtes særlig ved Kgbrev 26. Juni 1666 x), at de skulde have Gang med andre promotis theologiæ doctoribus. Som Bestemmelser vedrørende Studenterne mærkes Kgbrev 12. Avg. 1665, foranlediget af Ærkebiskop Svane, hvorved Dimission af Skolerne bestemtes kun at skulle finde Sted én Gang aarlig3); Aab. Brev 5. Novbr. 16662) om, at den studerende Ungdom ikkemaatte stedes til nogen Examen ved Universitetet, være sig teologisk eller anden, før de havde godtgjort Kundskab i de matematiske Discipliner, samt Forbud 23. Decbr. 1667 mod, at Studenterne maatte bære Kaarder4). Derhos kan erindres det tidligere omtalte Privilegium for Studenter fra Kjøbenhavns Skole5) samt den midlertidige Tilladelse, der ved Kgbrev 16. Decbr. 16612) gaves fattige og flittige Studenter til at stedes til Attestats inden Bienniets Udløb. K o n g K r i s t i a n Y. udslettede enhver mulig Følge af Frederik III.s Undladelse af at stadfæste Universitetets Privilegier efter Suverænitetens Indførelse, i det han ved Aab. Brev 6. Oktbr. 16702) fuldbyrdede, konfirme­ rede og stadfæstede alle Universitetets Fundatser, Privilegier, Friheder og Benaadninger, som vare givne det af fremfarne Konger, være sig paa Kirker, Ejendom og Huse her udi Byen saa vel som paa Landet, Bøndergods Tiender, Jordskyld. Studiiskatten, og hvad Navn det ellers have kunde, som til professorum, studiosorum og Akademiets Betjentes Underholdning var bevilget og tilladt, saa vidt ikke efter forbigangne Tiders Lejlighed derudi allerede var bleven forandret, og saa vidt det ikke stred mod Kongens absolutum dominium, Suverænitet og Arverettighed. Ved samme Brev optog og annammede han dernæst hæderlige og højlærde Mænd, Doctores og menige Professores ved Universitetet i sit kongelige Værn, Fred og Beskjærmelse samt konfirmerede dem en og hver i deres Charger og Embeder, hvorhos han vilde beskjærme, forsvare og fordagtinge dem til alle Rette, saa at endog deres Gods, Bønder og Tjenere ikke skulde besværes højere end Adelens eller Kjøbenhavns Bys 1 ) g; x . — 2) Si- Reg. — 3) Engelstoft: Annaler 1809 I. S. 196—98. — 4) Engels­ toft: Annaler 1807 I. 199—200. — 5) Ovfr. S. 49; Aab. Brev 9. Juli 1661 (Sj. Beg.).