KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

43

privilegeret, ud taler Brevet selv , hvorimod der i samme ikke tales om nogen m ateriel U nd erstø ttelse, som Kong Kristian dog utvivlsom t ogsaa maa have ydet det. Det tør man nok slutte fra selve Forholdets Katur, skjønt historiske Kjendsgerninger ikke kunne paaberaabes til S tøtte for Slutningen. 5. Spørger man nemlig om det ældste Universitets Fundering, viser sig her den Mærkelighed, a t skjønt Kongens Iver derfor ganske vist var s to r, i det han ansaa det for forsmædeligt, om Universitetet ikke skulde fuldkommes efter al den Umage og Omkostning han havde haft for a t udvirke Avtorisationen L), var Resultatet lige fuldt tarveligt. Hus m aatte U niversitetet først laane hos K ap itlet2) og derefter hos Kjøbenhavns Kommune, hvis Raadhus det hk overladt og senere beholdt, mod at Kommunen hk E rstatn ing af Frue K irk e 3), der ogsaa hovedsagelig afgav Festlokalet for de akademiske Højtideligheder. Men hvorledes Lønningen til Lærerne fra først af er tilvejebragt, lader sig ikke oplyse. E t Cirku­ lære af Avgust 1477 viser kun, at Kongen da indkrævede Hjælp af B isperne4), men om Gaver af Statsm idler savnes enhver E fterretning; thi at Kongen skulde have skjænket St. Margarete og St. Jakobs Altre til U n iv ersitetet5), er bevist at være en u rigtig P aastan d 6). Endnu hndes vel tre K irk er, hvis Erhvervelsesmaade ikke kjendes, men som dog alle have tilh ø rt Universitetet alt i Aaret 1505, nemlig H e rle v , Gladsaxe og Eggitslevmagle. A f disse hidrøre im idlertid de to første rimeligvis fra Kjøbenhavns K a p ite l7)» og der savnes ogsaa enhver positiv Hjemmel for, at den tredje skulde være skjænket af Kongen. Den eneste bevislige Donation fra Staten til Universitetet i dets ældste Periode bestaar derfor i Sæby og Faxe K irk er, der skjænkedes af Kong H ans8), samt Beløbet af en B evilling, der ydedes ham til Fordel for Universitetet, om hvis Størrelse im idlertid in tet er bek jend t0). Saa vidt om Kongens Andel i Stiftelsen og Styrelsen; vi komme nu til Kirkens, som bestod i følgende: 1) Avtorisationen af Universitetet som almindelig kirkelig Lære­ anstalt med Tilføjelse af alle de Privilegier, der plejede at tilkomme saadanne. 2. Organisationen. Med Hensyn til den maa særlig erindres, at Pavebullen ikke er re tte t til Kongen, hvorfor det er mindre korrekt, naar denne i Brevet af 1478 erklæ rer, at han har faaet Bemyndigelse til at stifte et Universitet. Det er tvæ rt imod Ærkebispen i Lund, til hvem Pavebullen er re tte t; ham paalægges det i Følge pavelig Avtorissation (avtoritate nostra) at oprette og indstifte et almindeligt Studium og i ') Verlauff: S. 9. — 3) Rørdam: Kbhvns Kirker og Klostre, lillæg p. 79 , 106—8. — 3) Rørdam: I. S. la ; IV. S. 129. Verlauff: S. 7 . — J) Verlauff: 8 .8 -9 . — *) Verlauff: S. 9. — «) Rørdam: S. 11, 14, jfr. Verlauff: 8.83—84. — ') Rørdam: 1- 8 . 14, jfr. Kjøbenhavns Kirker og Klostre 8 . 54. Naar Fori. antager, at disse Kirker først ere slcjænkede i Aaret 1505, da følger dette dog ikke. at Vindings Ord (Academia p. 20 ), der kun lyde paa, at de fordeltes til de lilosotiske Professorer. — *) Verlauff: 8 . 18, 83. — ») Verlauff: S. 18.